Guds egen tankesfære som nedskreven Tekst
Vi formoder, at læserne er bekendt med Martinus værk: Det Tredie Testamente. Med værket følger årtusindets vigtigste påstand: Dette er Guds egen tankessfære direkte nedskrevet af Martinus via sin kosmiske bevidsthed, der gjorde ham ét med Gud – som Jesus før ham.
Denne selvoplevelse er det videnskabelige fundament for den i Biblen lovede ”Talsmanden den hellige ånd”, der skulle komme og forherlige Jesus, lede os til hele sandheden og forklare os det, vi ikke kunne tage imod dengang for 2000 år siden.”. Dermed blev det muligt for os uindviede, at kunne vandre trin for trin via kosmiske analyser helt frem til Guds egen udsigt over evigheden.
Nedskrevet af den kosmisk bevidste Selv
Hvis denne påstand holder, og det må læseren selv vurdere – det bliver jo først til videnskab og erfaring for os i den grad vi anvender det i praksis – så har vi for første gang i verdenshistorien et virkeligt kosmisk bevidst væsens egne nedskrevne beskrivelser af det alkærlige verdensalt. Martinus udsagn om, at hans bevidsthed er ét med Faderens, giver hans værk det højst tænkelige ”kvalitetsstempel” en skreven tekst overhovedet kan opnå.
Spørgsmålstegn ved Biblens tekster
Teksterne i Det Nye Testamente, er blevet udvalgt og ”kanoniseret” gennem tiderne. Selvom man mener, at der er fjernet tekster om reinkarnationen så er det svært at læse Biblen og være i tvivl om at dens kerne og budskab er alkærligheden, men i de mange diskussioner kan denne enkle kerne godt forsvinde i vrimlen af tolkninger og påstande. Fx påstande, der anfægter Jesu alkærlighedsnatur, som i verdens for tiden mest solgte skønlitterære bog: ”Da Vinci-koden”. Diskussioner og bøger er dog også tegn på en verden, der søger åndelig næring, millioner af mennesker begynder at være modtagelige for åndsvidenskaben
Martinus mission var det skrevne udgivne Værk
Men disse diskussioner skulle denne sag gerne slippe for. Her er analyserne af Jeg’et, Gud og evigheden, både oplevet og nedskrevet af den indviede selv. Vi kan alle skaffe en kopi af originalerne, og er således befriet for andres tolkninger. Vi har dermed selv adgang til Talsmanden den hellige ånd, der ifølge Biblen skulle komme og vejlede de kommende slægter frem til hele sandheden. Ifølge Kristus skulle vi ikke forvente en mand, der vandrer i ørkenen, eller sidder i kamrene, men ét lys, lig solen, der skulle skinne fra østen til vesten. ”Ånd” betyder bevidsthed/tanker, ”hellige” fordi det er tanker om Gud og evigheden i form af en ”Talsmand” – et ord med hvilket jøderne omtaler deres hellige bøger. Kun ved at camouflere sin person kunne Martinus således efterlade sig en fuldkommen opfyldelse af Biblens profetier. (Note 1)
Den ordrette tekst
Det er disse originale tekster, der er lavet til at stå imod kommende årtusinders prøvelser. De udgør en stenfast bro for hele menneskeheden i overgangen fra den gamle til den nye verdensimpuls.
Vi kan diskutere indholdet i dette værk, men vi kan ikke diskutere hvad Martinus skrev, da det er udgivet med hans egen medvirken og skriftlige tilladelse. Det er vel også i dette lys, man skal forstå hans fasthed og punktlighed når det drejede sig om analyserne: Martinus ville citeres korrekt, oversættes præcist osv.
Martinus beslutninger:
Ved et rådsmøde d. 13. jan. 1976 fastslog Martinus som gengivet at Rådet for Martinus Institut: ”som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelser, uden Martinus medvirken.” (I Strukturbogen s. 95).
Martinus er ikke fysisk tilstede mere, og det forklarer hans ord: ”der må ikke ændres et komma”. Ifølge et ordret videregivet citat. Det må i øvrigt være en let opgave, man skal jo netop ikke gøre noget, i modsætning til dengang korrektur var en nødvendighed. Dengang under frembringelsen kunne der opstå fejl mange steder undervejs til trykkeriet. Men da Martinus ikke mere kan godkend korrekturlister, viser der sig altså også på dette område at være forskel på perioden før og efter hans ”bortgang”. Dengang lå beskyttelsen i at læse grundigt korrektur – i dag ligger beskyttelsen i at bevare værket uændret. Hvis man ændrer det mindste komma, har man jo åbnet op for ændringer og faren for at danne præcedens. At rette i værket bliver jo derefter et skønsspørgsmål, og det ændrede komma kan få uanede konsekvenser i fremtiden.
Formålet for Martinus Instituts arbejde er nedfældet i lovene for MI af d. 25. maj 1982. Under § 3: ”Formål” står ved Stk. 1, at man: ”i hele sin virksomhed og med alle midler, der står til dens rådighed” skal tjene følgende formål:
• Bevare Martinus samlede værker uændret, som de foreligger fra hans side.
• Oplyse om disse værker via et oplysningsarbejde, både igennem Kosmos og ved udgivelse eller medvirken til udgivelse af oplysningsmateriale.
• Gøre disse værker tilgængelige for interesserede, herunder ved publicering, oversættelse og undervisning i betryggende form.
Martinus står altså for værket. Han har færdiggjort det og dermed sin mission. Derimod forestår nu hele arbejdet omkring værkets møde med verden.
Ændringer i Det Tredie Testamente
Men der er jo alligevel fremkommet argumenter for og imod rettelser. Praksis viser altså, at det ikke er endeligt afgjort hvilken udgave af Martinus værk, der fremover skal publiceres: den originale, eller en rettet version. Spørgsmålet vedrører læserne, os alle, og derfor har vi analyseret argumenter for og imod rettelser her.
Fremkomne argumenter for rettelser
• Man skal rette i Martinus sprog, i takt med skik og brug, og sprogets udvikling gennem tiderne. Når man fx retter ”radiofoni” til ”radio” bliver det lettere at forstå for nutidens mennesker.
• Værket bliver mere populært, hvis det er lettere at læse.
• Værket bliver lettere at forstå hvis man ændrer fra en fortløbende sidenummerering i Livets Bogs 7 bind til nummerering i hver enkelt bog for sig. (Side 1 på første side osv.)
• Når værket indeholder gammel skik og brug, dvs. fraviger fra dagens retskrivning, kan det tilsløre værket og gøre det vanskeligt at læse. Og grammatiske rettelser mm ændrer ikke på forståelsen, men gør det lettere at læse.
• Sproget vil i løbet af få århundreder have forandret sig så meget, at man slet ikke vil kunne læse indholdet uden at være forsker.
• Martinus foredrag er nedskrevet og godkendt i flere faser. Derfor er der flere versioner i anvendelse i forskellige Kosmos. (Men her drejer det sig altså blot om at finde de originalt godkendte ord.)
• Ændringer er i øvrigt ikke farlige, da originalerne findes på Martinus Institut.
Fremkomne argumenter mod rettelser
• Dette er Martinus tekst. Det tilkommer ikke os at ændre i denne original. Alle der brænder for at forbedre Martinus originalværk kan derimod udgive deres egne bøger. Her kan de gøre rede for kommafejl, gammeldags sprog eller andre ”svipsere”. De kunne også udgive en folder med forklaringer til svære ord og løse deres problem uden at originalværket skades.
• Martinus værk udgør den højeste matematik, hvor alle ligningerne går op i alkærligheden. Hvis vi ændrer ved ligningerne, slører vi facit. Nogle vil gerne ændre det de ikke forstår. Fx var der engang nogle, der ikke forstod reinkarnationen og forsøgte at fjerne den del af Biblen.
• Små ændringer kan have stor betydning:
a. Ændringer af komma:
Jesus sagde, i dag skal du være med mig i himlen Jesus sagde i dag, skal du være med mig i himlen (Eksemplet er ikke fra Martinus værk.)
b. Ændringer af enkelte ord:
I de forskellige udgaver, af en artikel i Kosmos, havde man et sted ændret betegnelsen om Guddommen fra ”han” til ”den”/”denne”. (Søren var fx med til at gennemse nogle artikler i processen med udgivelse af artikelsamlingen.) Vi ved ikke hvorfor man ville ændre det, måske fordi folk i dag har det svært med Gud, og især det med en personlig Gud som det gamle, eller måske synes de at udtrykket ”han” virker partisk for mænd. (Selvom Gud jo er topolet og ifølge analyserne også er et individ).
Det er også lettere at samarbejde om værkerne, hvis der står det samme i forskellige udgivelser af værkerne. I en studiegruppe fandt man fx vidt forskellige sidetal for samme sted i teksten. Det hjalp ikke med stykoverskrifter, da det var lange stykker. I Jans studiegruppe har man fx fundet over 100 ændringer i 1989 udgaven af ”Bisættelse”, dvs. efter de af Martinus godkendte og korrekturrettede udgaver i 1951 og 1978. Fx er ordet ”renæssance” blevet ændret til: ”en midlertid genoplivelse” (kap. 178 S. 147 i 1989 udgaven). Risikoen er en glidebane, hvor man engang i fremtiden sidder hjemme med sin bog uden at vide hvad der er Martinus originale ord.
c. Ændring af sidetal:
Nummereringen i Livets Bog viser, at den er ment som én sammenhængende bog, ligesom de tidligere testamenter. Derfor skal man ikke ændre på det.
d. Ændringer af et bogstav:
I Mathæus evangeliet 5:18 forlyder det: ”Sandelig siger jeg Eder, før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel af loven forgå, før alt er fuldbyrdet.” Disse ord er skrevet på græsk, og dette alfabets mindste bogstav hedder ”jofa”, det der modsvarer i, (men også j) hos os. Da Martinus ved en privat sammenkomst for første gang fremviste forsiden til sit værk, der snart for første gang skulle ud på et offentligt forlag, var det med titlen: Det Tredie Testamente - stavet med i. Og da værket udkom på Borgens Forlag efteråret 1981, efter Martinus bortgang samme år, blev det offentliggjort med netop denne stavemåde. I 1945 ændrede man dansk retskrivning så ”tredie” skulle staves ”tredje”, men det var frivilligt frem til 1955, hvorefter man skulle anvende j. Alligevel vælger Martinus, 23 år efter at skrive med i. Det er også hans frie ret. Her er tale om et navn, en titel på sit eget værk. Det er med samme ret avisen ”Politiken” staver sit navn kun med et k, uanset dagens retskrivning er med to.
• Modtagerne bliver ikke mere modtagelige af, at man ændrer i værkerne. Måske tværtimod. Martinus beskriver et sted den kommende ungdom således: ”Denne opvoksende, videnskabeligt og dermed ”sandhedskærligt” indstillede ungdom vil forlange virkelig videnskabelig begrundelse for absolut alt”. (Omkring min skabelse af Livets Bog) Stk. 14.3 Mon ikke sådanne intellektuelle åndsforskere vil foretrække de eksakte ord og tekster, ligesom os. Alternativet beskrives i en af John Steinbecks romaner hvor en gruppe mennesker mødtes jævnligt gennem flere år for at diskutere et enkelt utydeligt skrevet ord i Biblen. Udfaldet af deres analyse ville få konsekvenser for liv eller død. (Se i øvrigt ”Pinseglans over livet” kap.13.)
Før Martinus bortgang: Skabelse af værket
Hvis der ændres lige meget hvert tiende år, hvad sker der så på sigt? Hvis et skib ændrer kurs, ser man det ofte først lidt længere fremme. Faren for at danne ”præcedens”, illustreres af følgende eksempel: ”kosmologi”, der for nogle er blevet til selve navnet på denne sag. Martinus selv har blot anvendt ordet som begreb to gange i sit 8-9000 siders værk alt inkl. Hans udgivne tekster vidner om, at han holdt utvetydigt fast ved begrebet: ”Åndsvidenskab” som beskrivelse af indholdet i Det Tredie Testamente. Han anvender det igen og igen, fx intet mindre end 7 gange på lidt over en halv spalte i en artikel (gengivet i Kosmos juni 2004) Artiklen hedder i øvrigt: ”Frigørelse af flokbevidstheden”. (Note 2)
Men hvorfor har ordet ”kosmologi” så været vidt og bredt anvendt som et slags navn for denne sag? Er det en fejltagelse, at hans medarbejdere har anvendt dette navn, eller har de været med til – om end ubevidst – på genial vis at fjerne opmærksomheden fra Martinus person, således at profetierne om Kristi genkomst kunne opfyldes? Hvad man end mener, så lykkedes ”Camouflagen” i al fald. Den gjorde det muligt for Martinus at skabe sit værk, der ligesom andre testamenter, først for alvor skulle aktiveres efter ophavsmandens bortgang.
Efter Martinus bortgang: Frigivelse
Første fase – skabelsen af værket – gik altså godt, og vi er nu godt i gang med næste fase – mødet med offentligheden. Her går det jo ikke at tilsløre navnet på det værk man skal oplyse om. Her må man jo stå ved og gå ud fra værkets navn – det har Martinus valgt for os og placeret på forsiden. Anvendelsen af ordet ”kosmologi” er i øvrigt et herligt eksempel på Martinus analyser af flokbevidstheden: ”Og når en opfattelse accepteres af mange væsener, bliver den en kraft, ganske uafhængigt af, om den er logisk eller ulogisk, om den er virkelig eller uvirkelig, om den er sandhed eller usandhed.” Ordene er fra Bisættelse s.106 (i min udgave altså…) Vi er ikke automatisk garderede mod fejltagelser – uanset hvor godt selskabet er. Åndelige forskere bliver vi kun i den grad vi selv ransager præmisserne. Ellers er vi vel ”åndstroende.
Som hånd i handske
Martinus mission var ikke at skabe skønlitterære populære blomster. Som han siger: ”Hvis noget er skrevet primitivt, så skal det blive stående primitivt. Folk må gerne se, at jeg ikke er særlig belæst.” (Samarbejdsudvalgsmøde 30.03.78) Vi er nok mange, der ikke rigtigt kan få øje på det primitive. Det virker mere som om indhold og sprog i dette værk passer som hånd i handske.)
Viden oppefra kontra viden nedefra
De kosmiske analyser er undervisning ”oppefra”, i modsætning til ”illusionernes verden” med sine ”lokale analyser nedefra”. Indtil vi får kosmisk bevidsthed lever vi i denne ”illusionernes verden” og det skaber lidelse for os selv. Det er altså en beskyttelse for os selv, at der findes information og undervisningssteder, der har udgangspunkt udelukkende i det kosmiske. Ellers kan det alt for let blive blandet sammen med de mange interessesfærer, der hersker i samfundet. Præster, psykologer, læger, lærere mfl. risikerer jo let deres job eller anseelse ved at tale om reinkarnation. Ved at holde os til Martinus egne analyser beskytter vi alle parter mod dette pres ude- og indefra.
Det Gamle, Det Nye og Det Tredie
Det er en gammel tradition, at man ikke ændrer i de vises værker. Hvis der fx var ændret så meget som et bogstav i en af jødernes torahruller, blev den ubrugelig. På denne måde kunne teksterne bevares uforandrede helt til i dag, tusinder af år efter, så vi nu kan overskue hele planen:
Det Gamle Testamente: Målet med udviklingen: ”Det færdige menneske i Guds billede” (1. Mos 1:26)
Det Nye Testamente: Eksemplet på dette menneske i form af Jesus, han var modellen.
Det Tredie Testamente: Vores egen vej til denne tilstand.
Som pædagogisk vink med en vognstang anbringer Martinus symbolet ”Mørket” på bagsiden, (Det Gamle Testamentes hævnprincip: øje for øje, tand for tand; de mange overtrædelse af livsloven og dets konsekvenser), og symbolet ”Lyset” på forsiden (tilgivelsesprincippet med Kristus figuren i midten), og derunder forklaringen i form af karma og reinkarnation: Det Tredie testamentes livssyn. Symbolerne beskriver, at lyset fødes i mørket i dommedagsperioden, og knytter de to begivenheder sammen. Med Martinus egne ord: ”Dommedagens” fundamentale kendetegn er således Kristi ”andet komme”. (Citat fra Artikelsamling stk. 12.12. Artiklens navn: ”Dommedag”). Processen er altså to sider af samme sag, hvilket ses tydeligt af næste citat, at: ”Dommedagen” jo ikke kan fuldføres før Kristi ”andet komme” hvilket, som tidligere berørt, er ”den hellige ånds” synliggørelse på jorden.” (stk.12.11)
Fredsrigets fundament
Kristendommens fosterperiode, de første to tusinde år, var ikke uden fraktioner, sekter, hykleri mm. Kun ved at gøre kristendommen til videnskab kan der nu skabes et urokkeligt fundament for fremtiden. Fundamentet garanteres af, at Martinus kunne overskue udviklingen 3000 år frem og tage hensyn til alle stene på vejen. Sproglige detaljer i dette kulturdokument, skal ses i lyset af dets storslåede opgave: at være det faste punkt for udviklingen af kærligheden til næsten og dannelsen af et fredsrige her på jorden.
Ordene bliver videnskab for den der efterlever dem
De sidste ord vil vi overlade til verdensgenløseren selv: ””Den guddommelige ånd” eller sandheden i nævnte ord og sætninger kommer udelukkende kun til læseren i samme grad, som han praktisk kan efterleve disse i sit daglige liv og forhold til næsten. Uden denne efterlevelse vil nævnte videnskab ikke på nogen som helst måde blive til videnskab eller sandhed for nogen som helst læser. I stedet for ”den guddommelige ånd”, i stedet for det evige lys, de nævnte ord og sætninger rummer, vil disse for den umodne læser kun blive til noget, han stempler som overtro, naivitet, fantasi eller indbildning. Han vil kritisere disse ord og sætninger, deres opbygningsform og eventuelle stilistiske afvigelser fra de traditionelle eller moderne former for retskrivning. Han vil således i værste tilfælde føle antipati og gudløs forfølgelse imod de nævnte analyser og sætter dermed yderligere bom for sit eget møde med lyset.” (Martinus i Småbog 3: ”Hvad er sandhed” kap. 29)
Note 1: Om mig selv, min mission og dens betydning. Kosmos 3/91 s.51: ”Jeg er i stand til her på det materielle plan at leve i en guddommelig forklaret tilværelse, selv om jeg er nødsaget til at have en camouflage.” Det havde Jesus jo også, men disse to verdensgenløsere havde helt forskellige opgaver: ”Jeg er klar over, at jeg her stiller mange menneskers skepsis på en meget hård prøve, ja så hård en prøve, at den måske kunne blive en vej til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig. Man må her forstå, at jeg er ikke kommet til verden for at være en ny kristusmodel for Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Kristus kom blandt andet til verden for at vise ”alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset?” Citat fra ”Den intellektualiserede kristendom” Stk. 6. Fra samme stykke: ”Denne af Kristus bebudede ”talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skulle sende” er altså en ”livets” eller en ”kundskabens bog”, der ville blive manifesteret for menneskeheden.”
Note 2: Jan Langekær har i øvrigt udsat en findeløn på kr. 1000 til den første, der kan pege på én eneste fremkomst af ordet: ”kosmologi” i en samling af hele 50 Martinus båndforedrag. (Jans tlf.: 20157811)
|
