 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Et spørgsmål om ændringsproblematikken sendt til martinus-media.dk og besvarelse ved Søren Ingemann Larsen (august 2009): [...] Jeg har fulgt debatten omkring originaludgaver - eller ej, af M.'s livsværk, og vil egentlig gerne vide, hvorfor det er jer så magtpåliggende at der ikke bliver korrigeret for f.eks. stavefejl eller lignende smårettelser, der jo ifølge M.I. langt hen ad vejen er godkendt af Martinus selv. Det virker yderligere som om at M.I. kan beskrive rettelserne og hvorfor disse er foretaget. Som jeg læser det, er disse rettelser jo korrektioner af primært slå eller tegnsætningsefejl, eller i andre tilfælde forståelsesfejl som Martinus selv har ønsket korrigeret. Selv er jeg fint tilfreds med at der eksempelvis ikke anvendes dobbelt "a" men i stedet "å", og mange af ordene ikke står med stort begyndelsesbogstav, men man anvender den nutidige skriveform, der jo giver et mere læsevenligt værk hvor øjet ikke "snubler" over de mange store bogstaver dobbelte a'er osv. Men, som sagt vil jeg gerne høre nærmere hvorfor disse rettelser er så smertefulde, hvis Martinus selv står bag dem ... Kære [...] Grunden til at det er så "magtpåliggende" for os, at absolut intet bliver ændret i Martinus' originalværk er den simple, at det er, hvad Martinus gang på gang har givet udtryk for skulle være det gældende princip. I loven for Martinusinstituttets virke står der, at "værket skal bevares uændret som Martinus efterlod det". Og det er vidnefast, at Martinus gang på gang har sagt, at intet må rettes, han har sagt: "der må end ikke flyttes et komma". Og Martinus sagde, at det er vigtigt, at selv ubetydelige stavefejl ikke rettes, for "man må gerne kunne se, at jeg er ubelæst". Og det, at disse eventuelle stavefejl bevares, er jo "tegnet" for læseren på, at ingen efterfølgende har manipuleret med den tekst, man har foran sig. Martinus har gang på gang understreget vigtigheden af, at absolut intet rettes, og han har på intet tidspunkt givet udtryk for eller talt til fordel for, at der senere skulle ændres eller rettes i værket. Alt dette er der omhyggeligt redegjort for af undertegnede i artikler, som kan findes på martinus-media.dk. Og det er også omhyggeligt forklaret og begrundet i de to interviews af Tage Buch, som også ligger på martinus-media.dk Uheldigvis har Rådet for Martinusinstituttet ikke efterlevet disse fuldstændig klare og utvetydige retningslinjer fra Martinus. Formodentlig skyldes det, at de uheldigvis er ude af stand til at forstå baggrunden for, hvorfor Martinus så klart forlangte dette. Rådet forstår tilsyneladende ikke, hvor vigtigt det er, at der til enhver tid, også mange hundrede år frem i tiden, ikke må herske nogen som helst tvivl om, hvad der er Martinus' 100 % godkendte tekst. Du skriver, at rettelserne - ifølge Martinusinstituttet - "langt hedad vejen" er godkendt af Martinus selv. Dette mangler vi at se dokumenteret. Det er rigtigt, at Martinus forlangte, at kun de rettelser og ændringer, som Martinus specifikt havde godkendt skriftligt, måtte gennemføres. Og ingen andre rettelser og ændringer. Hvis Martinusinstituttet kan levere disse skriftlige bekræftelser, er ændringerne ok. Men det kan de ikke. Martinus har ikke skriftligt godkendt, at retskrivningen skulle moderniseres i genudgivelserne, og Martinus har ikke godkendt, at typografien og layout'en skulle ændres efter hans død. Martinus har ikke godkendt, pagineringen skulle ændres fra fortløbende paginering henover Livets Bog 1-7, således at hver bog i de nye udgaver i modsætning til originalerne starter fra side 1. Det kan virke meget fristende at "friske teksten op" ved at ændre dobbelt-a'er til bolle-å etc., men man glemmer da, at så er vejen åbnet for flere rettelser, og meget hurtig vil man komme i tvivl om, hvor meget eller hvor lidt der faktisk er ændret og rettet. Og til sidst er det ikke længere Martinus' original, man har for sig. Men uanset hvordan man "har det" med at læse dobbelt-a'er eller bolle-å'er, behøver vi ikke have nogen mening om, hvorvidt der skal rettes, for Martinus har klart sagt, at absolut intet må ændres, udover hvad han specifikt skriftligt dokumenterbart har godkendt. At Rådet og Instituttet tilsyneladende slipper godt fra at lave disse ændringer, kan man kun undre sig over. Det må skyldes, at alt for mange af de Martinusinteresserede er alt for godtroende og autoritetstro. Hvis de - i stedet for blindt at tro på, at "når det nu kommer fra Martinusinstituttet, må det være ok" - undersøger sagen selv, vil de komme frem til, at der ikke er nogen logik i eller belæg for at foretage disse rettelser. Disse rettelser og ændringer er i strid ikke blot med Martinus' helt klare tilkendegivelser, men også mod enhver gældende videnskabelig tradition. Enhver seriøs videnskabelig forsker i Martinus' åndsvidenskab vil som en selvfølge forlange at kunne være 100% sikker på at studere i Martinus' originale værk og ikke i en version, som skiftende anonyme medarbejdere - uden videnskabelig uddannelse i at håndtere tekster - har ændret efter egne opsatte jævnligt opdaterede principper. Men jeg vil anbefale, at du - hvilket jeg ikke kan tro, at du har gjort endnu - under dig selv fornøjelsen af at høre Tage Buchs to interviews. De siger det hele meget godt. Og i det hele taget tak for din interesse i spørgsmålet. Hvis der er noget, du synes er noget "sludder" i ovenstående må du endelig sige til .... Mange hilsener Søren mail@ingemannlarsen.dk |
||||