Instituttet har glæde af Sørens Ingemanns viden og engagement på det sproglige område og han har ydet en stor indsats med at indscanne Martinus' originalmanuskripter til Livets Bog, sådan at disse nu foreligger både i papirform og i en digital "billedform".  Vi vil nævne, at der tidligere har været en indgående dialog med ham om de spørgsmål, som rejses i indlægget, og vores holdning er, at der skal findes løsninger på de behov Søren peger på, sideløbende med at vi fortsat sørger for udgivelse af fremtidsrettede udgaver såvel af de danske som de udenlandske bøger. 

I dag er situationen den, at Instituttet udover de nævnte originalmanuskripter er langt fremme med også at sikre digitale versioner både af de trykte førsteudgaver og alle efterfølgende genudgivelser af de enkelte værker. Instituttets hovedopgave med at sikre bevarelsen af det historiske danske kildemateriale løses således i en langt mere veldokumenteret form, end det tidligere har været teknisk muligt. Alle der har spørgsmål til dette materiale er velkomne til at kontakte Instituttet.

Men som vi forstår Søren Ingemann, så har han det særlige ønske specielt til de danske bøger, at det ikke kun er selve indholdet der skal bibeholdes uændret, men også den ydre præsentationsform, dvs. sideopsætning, sidenummerering, layout, skrifttype, retskrivning mv. 
Det er ikke en helt enkel opgave, fordi trykning af alle bøger i dag baseres på den digitale trykketeknik med de opsætnings- og formatmæssige ændringer, det medfører. Det er heller ikke så enkelt at fastslå, hvilke udgaver der i så fald skulle være uændrede, fordi Martinus i lighed med andre forfattere har foretaget rettelser og indholdsmæssige ændringer i korrekturen både i forbindelse med de trykte førsteudgaver og ved senere genudgivelser i hans levetid. Vi er dog sammen med Søren nået frem til, at vi gerne vil stile mod at gøre de trykte førsteudgaver tilgængelige. Instituttet har i dag nogle få ekstra eksemplarer af disse udgaver, som kan tilbydes særligt interesserede. Hvis der med tiden viser sig et økonomisk bæredygtigt behov for at lave egentlige fotografiske genoptryk af disse historiske tekster, vil der også være mulighed for det. Det er dog en ret omfattende opgave, som vi behøver tid og ressourcer til.     

Udover bevarelsen af kildematerialet er det Instituttets hovedopgave at få værkerne publiceret i en betryggende form. Her drejer det sig ikke kun om de danske udgaver, men tillige om publicering på en række andre sprog. Det er vigtigt at have det overordnede perspektiv for øje, at Martinus' verdensbillede i kraft af sin universelle karakter har bud til fremtidens mennesker og til interesserede udover hele verden. Langt de fleste af fremtidens interesserede vil således skulle læse og studere værkerne på andre sprog end det udbredelsesmæssigt meget lille danske originalsprog. Samtidig sker der en rivende udvikling i de digitale trykke- og præsentationsformer. Derfor gælder det om, at vi forbereder os på denne udvikling.  

Efter Martinus' bortgang har både de tidligere og nuværende rådsmedlemmer drøftet indgående, ud fra hvilke retningslinjer behandling og udgivelse af teksterne kan videreføres i fuld overensstemmelse med hans ønsker og intentioner. Det er fremgået af disse drøftelser - og tillige af foreliggende eksempler på de rettelseslister Martinus har godkendt - at han skelnede nøje mellem teksternes indhold på den ene side og den retskrivningsmæssige udformning på den anden side. Man kan udtrykke det på den måde, at han var kategorisk med hensyn til indholdet og pragmatisk med hensyn til formen og retskrivningen. Undervejs i forfatterskabet valgte han eksempelvis selv at overgå til den officielle nye retskrivning, som blev indført med retskrivningsreformen af 1948.

Hovedpunktet ved udgivelse af bøgerne er altid, at indholdet af teksterne så absolut bevares uændret. Ingen skal være i tvivl om, at værkerne til stadighed fremstår autentisk med det indhold, som den kosmiske bevidste Martinus indskrev i dem. Det gælder også ved oversættelse af værkerne, at de indholdsmæssigt søges holdt så tæt på originalen som muligt. Men når teksterne omsættes til et andet sprog, bliver den ydre præsentationsform helt naturligt ændret og moderniseret, fordi tekstmængden normalt ikke passer med den danske, man bruger måske anden trykketeknik, man bruger det pågældende sprogs moderne retskrivning og man forsøger jo ikke at overføre trykfejl ol. til et andet sprog. Hovedlinjen fra Instituttet er derfor, at når det gælder selve formatet for værkerne, så skal såvel de danske som de udenlandske læsere så vidt muligt have dem tilbudt i den samme retskrivningsmæssigt opdaterede og fremtidsrettede form, som også udnytter mulighederne i den nye digitale verdens teknik. Det skal ikke være sådan, at kun de udenlandske læsere tilbydes den moderne form og de danske læsere kun en historisk form. Men ved siden af det er der som nævnt mulighed for, at særligt interesserede kan få adgang til bøger i den historiske form, der blev benyttet ved den trykte danske førsteudgave af de enkelte værker.

I vores uddybende redegørelse vil vi nærmere belyse arbejdet med værkerne, herunder brugen af rettelseslister som dokumenterer alle registrerede småændringer fra udgave til udgave, inkl. de uundgåelige banale trykfejl der opstår når store tekstmængder behandles manuelt, som det er sket gennem alle årene frem til den digitale tidsalder. Udgivelsen af efterladte manuskripter hviler på de retningslinjer, Martinus har givet på dette område. Vi henviser her til at nærlæse Instituttets orientering af oktober 2004, som findes på www.martinus.dk.