 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Nedenstående historie viser, hvor bogstaveligt Martinus ønskede, man tog hans skrevne ord. Den er blevet mig fortalt af en person, som i mange år har oversat Martinus’ værker til sit modersmål. ”For mange år siden, da Martinus boede på Instituttet på Mariendalsvej, var jeg i en oversættergruppe, som da var i færd med at oversætte den lille bog ”Påske”. Vi havde i nogen tid diskuteret oversættelsen af forskellige udtryk i bogen, bl.a. det lidt specielle udtryk i slutningen af 10. kapitel, hvor Martinus skriver: ”Gudesønnens jordiske rester var indhyllet i et alentykt panser af sten suppleret med et bælte af romerske stridsfolk iklædt stål og jern.” I vor oversættergruppe syntes man, at ordet ”alentykt” var noget gammeldags, nogle læsere vidste måske ikke, hvad ”alentykt” betød. Vi tog til Instituttet for at snakke med Martinus om det og forelagde ham forskellige forslag til et mere moderne ord, f.eks. ”et meget tykt panser af sten”, ”bag en stor sten” osv. Martinus påhørte stille vore forskellige ”forbedringsforslag”, hvorefter han satte sin ene håndflade ned i bordpladen for ligesom at signalere til os, at nu var det altså meget vigtigt, at vi hørte godt efter. Samtidigt så han kærligt men også meget bestemt på os, hvorpå han sagde: at nu skulle vi virkelig være klar over, at hvis vi ikke ønskede at oversætte hans ord og tekster præcist, som han havde skrevet tingene på dansk, ja så skulle vi slet ikke oversætte for ham.” (historiefortælleren er kendt af redaktionen) |
||||