Åbent brev til samtlige medlemmer af rådet ved Martinus Institut

Til Willy Kuijper, Per Jan Neergaard, Jacob Kølle Christensen, Liesel Lind, Trine Möller og Peter Bendtsen,

Jeg finder, at tiden nu er inde til at sige noget meget alvorligt til hver enkelt af jer.
Først en ganske kort oversigt over vores aktivitet med, og rådets holdning til, udgivelsen af de originale tekster, og det beslutnings- og handlingsforløb, som jeg og andre tog og udførte, da vi blev klar over, at rådet på MI nægtede at udgive de originale tekster, men kun ville udgive ”rettede”/ændrede, og dermed forfalskede åndsvidenskabelige tekster.


Beskrivelse af det forudgående handlingsforløb.

I teksten bruges betegnelsen MI som udtryk for Martinus Institut, Martinus Idealfond og rådet for MI. Den opmærksomme læser vil let kunne se hvornår det betyder det ene og det andet.

På et tidspunkt, for vel nok 10 år siden, valgte rådet ved MI at redigere (læs: ændre) teksten i Martinus værk ”Det Tredie Testamente”, så det blev mere moderne. Samtidig besluttede samme råd, at man ikke mere ville udgive den originale tekst. Der skulle blot gemmes et enkelt sæt originale bøger i en kasse i kælderen (den nævnte holdning er for nyligt dokumenteret ved udtalelser af rådets formand Willy Kuijper).
MI kunne nu ikke sælge den originale tekst, da de nægtede at optrykke den trods mange opfordringer hertil. De ville kun fremstille ”moderniserede” udgaver. Ikke nok med det, de udgav dem under den oprindelige forfatter, Martinus', navn og i samme bogudformning med samme symbolbilleder på omslaget. Dette må siges at være en alvorlig krænkelse af forfatterens ret til kun at stå som forfatter til det, han selv har skrevet. Jeg mener at man på dette grundlag kan kalde dette produkt for forfalskede bøger, og nærmest en kriminel handling. Dette er en alvorlig krænkelse af ”droit moral” i copyrightloven, hvilket må give anledning til, at der må gøres noget. Hvis MI havde udgivet bøgerne som værende gendigtninger af Martinus tekster, ”børnebibler” eller med en anden betegnelse, som de udgav i eget navn, var det noget helt andet, og ret harmløst.
Den uerfarne og mindre intellektuelle læser kan, sådan som MI udgiver bøgerne, ikke se, om det er den ægte vare eller moderniserede/rettede, og dermed forfalskede udgaver.

Den der har intelligens nok, og er på et tilstrækkeligt intellektuelt niveau, vil vide, at sådanne ændrede tekster ikke kan bruges som kildematerialer for egentlige studier af åndsvidenskaben. Studier der skal danne grundlag for en dybtgående forståelse af, hvad forfatteren oprindelig har sagt og ment. Dette synspunkt er helt på linje med, hvordan man ser på teksterne skrevet af historisk interessante filosoffer, men det forstår I jo ikke, for ellers ville I nok ikke have håndteret sagen, som I gør.

Mange henvendte sig til MI for at få de originale tekster. Dette kunne og ville MI ikke levere, man kunne jo blot købe de af MI moderniserede tekster.

Denne mangel på tilgængelighed af det ægte tekstmateriale igennem ca. 10 år resulterede i, at en gruppe mennesker, der seriøst interesserer sig for åndsvidenskabens beskrivelser af universets love og betingelserne for de enkelte levende væseners livsudfoldelse, indså nødvendigheden af at udgive disse originale tekster selv, på trods af, at MI påberåbte sig en copyright på materialet.

Dette resulterede i, at trediepersoner, der ikke er omtalt i anklageskriftet, og hvis identitet jeg agter at holde hemmelig, tilbød at finansiere udgivelsen af de åndsvidenskabelige værker som faksimileudgaver i smuk originallignende indbinding.
Jeg tilbød straks at fremstille professionelt materiale for trykning og sørge for, at trykningen og indbindingen blev udført i høj kvalitet. Jeg ville udføre alt arbejdet gratis. Jeg tilbød også at påtage mig det fulde ansvar for udgivelserne ved at oprette mit eget bogforlag, Åndsvidenskabsforlaget. Jeg tilkendegav også, at hvis der skulle opstå problemer med MI, skulle jeg nok håndtere sådanne sager ved hjælp af en højkvalificeret advokat.
Det blev aftalt, at når bøgerne var trykt, deltog jeg ikke yderligere i processen. Oplagring, salg og distribution skulle andre tage sig af, men jeg påtog mig som sagt fuldt og helt ansvaret for udgivelserne af alle faksimileudgaverne, via mit bogforlag. Alle var enige, og processen er for længst fuldført produktionsmæssigt, og salget har været særdeles godt. Finansieringen skulle foregå på den måde, at de trediepersoner, som stillede pengene til rådighed, skulle have udlægget tilbagebetalt i takt med, at salget, der blev gennemført til lidt under kostprisen, skulle tilbagebetales til investorerne i den udstrækning, der kom penge ind ved salget. Blev der en mango ved salget, var det en gave til processen. Da jeg gik ind for at påtage mig det fulde ansvar for udgivelserne, fik jeg tilsagn om, at hvis der skulle opstå problemer med MI vedrørende copyright, ville man afholde alle udgifter, der måtte opstå i en sådan situation. Jeg var dog af den klare opfattelse, at man fra MI’s side i realiteten ikke ville forhindre en sådan udgivelse.

Det skal lige bemærkes, at de småbøger som anklageskriftet påstår er udgivet af Jan Langekær, er udgivet af Åndsvidenskabsforlaget under samme forhold som ovenfor nævnt. Det fremgår umiddelbart af kolofonen i bøgerne.

Der har, siden bøgerne blev udgivet, været en del meningsudvekslinger, bl.a. mellem mig og MI.
Diskussionen mundede ud i, at MI/rådet offentligt tilkendegav, i sagens bilag 19 (Informationsbrev fra rådet, februar 2009), at de så på deres copyright på den måde, at det drejede sig om droit moral, og ikke om et økonomisk forhold vedrørende copyrightloven. På grundlag af deres eget syn på copyrightsituationen kunne jeg kun meddele, at så var der jo ikke noget problem med mine udgivelser, de var identiske med de originale åndsvidenskabelige tekster. Jeg konstaterer så, at det er MI, der overtræder deres egen copyright, netop vedrørende droit moral, ved at modernisere/forfalske teksterne. Mit brev til MI er anført som bilag 16 (min artikel i Den Ny Verdensimpuls nr. 1, marts 2010) og 18 (min mail til rådet, 13. februar 2010) i anklageskriftet på siderne 9 og 10 i dette. (Læs i øvrigt mit åbne brev til rådet af 6/1 2011. Alle tekster kan læses på martinus-webcenter.dk).
I anklageskriftet påstås det imidlertid under ”Anbringender” på side 17, at jeg har fortolket ophavsretten forkert og har misforstået den.
Jeg vil godt have en logisk forklaring af modpartens advokat på denne påstand, hvis han ønsker at opretholde den.

Findes der noget mere logisk end netop at forholde sig til sin modparts fortolkning af den af ham tilhørende ophavsret? Det er jo netop det, jeg har gjort. Er der noget at kritisere, må det være modpartens forståelse af ophavsretten. I sådan et tilfælde må jeg da konstatere, at min modpart har forsøgt at misfortolke sin ophavsret til skade for sig selv.

Hvordan retten vil forholde sig til det forhold, at MI offentligt har påpeget, at deres copyright hviler på det forhold, der er beskrevet i copyrightloven som droit morale og ikke på den almindelige opfattelse af, hvad copyrightloven står for, samtidig med, at man nu, helt rent fokuserer på penge, og at deres egen advokat påpeger, at droit moral ikke er relevant i denne sag, det drejer sig kun om egentlig copyright, og dermed om penge, vil være interessant at opleve.

Efterfølgende (kort information fra rådet om piratudgivelse af Livets Bog, underskrevet: Rådet, marts 2010, den verserende sags bilag 20) har MI officielt meddelt, at de i øvrigt ikke ønskede at forholde sig til min overtrædelse af den af dem påståede ejersituation vedrørende copyrighten til de åndsvidenskabelige skrifter. De sagde, at det ville være for bekosteligt for dem, såvel økonomisk som menneskeligt. Dette synspunkt havde de fået fra deres advokat, som er specialist i copyright, siger de. Så vidt jeg kan forstå, må det være den samme advokat fra Kromann Reumert, der har sagt det, som nu kører sagen for MI.

Denne advarsel, som MI havde fået fra deres egen advokat, har de nu valgt at ignorere. De vil nu køre hårdt på og har nu brugt flere hundrede tusinder af kroner (antagelig 350.000 kr. indtil nu) til deres egen advokat til at udarbejde at anklageskrift på 30 sider, suppleret med over 1000 siders bilag.

Det er på baggrund af det forud beskrevne situationsforløb, at situationen nu er mundet ud i en decideret retssag mod Ruth Olsen, Jan Langekær, Søren Ingemann Larsen og mig, Kurt Christiansen. Det er naturligt at konstatere, at jeg er den absolut hovedanklagede, idet det er mig, der helt fra begyndelsen har påtaget mig det fulde ansvar for bogudgivelserne ved at oprette mit eget bogforlag til opgaven. Dette samtidig med, at jeg også mundtlig har tilkendegivet, at jeg påtog mig det fulde ansvar.
Det var en aftale, at jeg, hvis der skulle opstå problemer med MI, skulle håndtere de kontroverser, der måtte opstå ved udgivelse af faksimileudgaverne. Dette skulle jeg gøre i samarbejde med Danmarks dygtigste advokat i copyrightspørgsmål. Det er en sådan, mere håndgribelig kontrovers, der nu er opstået. Tidligere har jeg haft kraftig brevveksling sagen vedrørende, men det udviklede sig ikke tidligere til ”håndgribeligheder”, som det nu har gjort. Denne brevveksling kan i store træk læses på websiden martinus-webcenter.dk.

Samtidig med at jeg påtog mig det fulde ansvar for udgivelserne, fik jeg, som ovenfor nævnt, også tilsagn om, at jeg vil få alle former for udgifter, der måtte opstå ved eventuelle retssager, dækket af investorerne.

Dette er i korte træk baggrunden for den nu verserende sag, specielt mellem MI og Åndsvidenskabsforlaget, og dermed mig personlig. På baggrund heraf vil jeg sige det følgende til jer rådsmedlemmer, med kopi til hele verden, fordi det ikke ser ud til, at I har forstået, hvad denne sag virkelig drejer sig om.

Den beslutning, som I har taget, hvor I vil udgive åndsvidenskabelige tekster i en ”rettet” og ændret form, er ikke mindre end en forbrydelse imod menneskeheden. Martinus blev ikke inkarneret på jorden for at skrive sine tekster, så de efterfølgende skulle rettes af andre, aldeles ukvalificerede personer. (Vil I benægte min påstand om jeres manglende kvalifikationer, stiller jeg gerne op til en konfrontation, så jeg kan bevise, at min påstand er rigtig, ved at teste jeres viden om og forståelse af teksternes indhold, som jeg selv er ganske godt hjemme i). Teksterne blev skrevet sådan, ”at der ikke efterfølgende måtte rettes et komma”, som Martinus selv formulerede det. At personer, som ikke er så intellektuelt højt udviklet, og derfor ikke kan se forskel på de originale tekster og jeres falske tekster, er ikke nogen undskyldning. De åndsvidenskabelige tekster er skrevet for nutidens, men i særdeleshed for fremtidens mennesker, så de danner basis for en dybere forståelse af væsenernes udviklingsspiraler og universets konstruktion. For helt at forstå det, skal de kunne læses og analyseres helt i dybden. Her betyder hvert ordvalg og hvert komma noget eksakt. Det, at I forfalsker teksterne, er den ene af jeres forbrydelser.

Den anden af jeres forbrydelser, og som gør den første særdeles alvorlig er, at I udgiver jeres forfalskede tekster under Martinus', den egentlige forfatters, navn. Dette får enfoldige mennesker til at tro, at de er fuldt informerede ved at læse disse forfalskede tekster, hvilket naturligvis ikke er tilfældet.


Det er disse to forbrydelser, som I udøver, der fik højt intellektuelle mennesker til at tage den beslutning, at de måtte tage sagen i egen hånd og udgive den ægte vare, på trods af jeres copyright. Denne beslutning er for mig så vigtig, at hvis der efterfølgende skulle blive behov for at udgive flere faksimileudgaver, vil jeg ikke betænke mig på at fortsætte ad den vej, som jeg allerede går på. Også uanset hvad der vil ske retsligt i den verserende sag, da dette, i den store sammenhæng, er uden betydning. Det jeg siger her betyder, at så længe MI ikke lagerfører og sælger den ægte varer til kostpris, vil jeg, hvis der igen er pengestærke personer, der melder sig på banen, og som ønsker at finansiere trykning af flere bøger, fordi det første oplag er opbrugt (eventuelt fordi MI har beslaglagt og brændt disse ”hellige bøger”), vil jeg straks effektuere trykning af flere eksemplarer.

I tror måske, at I kan styre udviklingen ved at bruge retsvæsenet til at genere, og forsøge at knægte personer, der kan og evner at se situationen fra et overordnet udsigtspunkt. Deri tager I fuldstændig fejl.
I kan måske nok genere personerne en lille smule. I det mindste har I taget en del af min tid ved, at jeg som nu, skriftligt må forholde mig til jeres totalt misforståede måde at sidde og forsøge at regere verden på, ud fra jeres opfattelse af, at I er guddommens udvalgte redskaber til at styre udviklingen, ligesom paven i Rom. En opfattelse som jeg har fået mundtligt tilkendegivet ved et besøg på MI. Det var Willy og Bertil, der forkyndte denne jeres status overfor mig. Allerede på dette tidlige tidspunkt, jeg tror det var i år 1999 eller 2000, havde man altså fået storhedsvanvid i jeres kredse. Tiden har for længst passeret det sted, hvor noget sådan kan lade sig gøre uden at få konsekvenser.

I tror måske, at I vil kunne vise jeres magt, ved at I måske kan vinde den bebudede retssag.
Jeg kan fortælle jer, at der ikke kan ske noget værre for jer, end hvis I vinder denne retssag. Så vil næsten alle vende jer ryggen, nære foragt for jer, eller i det mindste have medynk med jer, og I vil blive sultet ud økonomisk. Ser man på jeres regnskaber, er denne udsultning allerede godt i gang. Jeg ser også, at I prøver at presse de få tilbageværende givere til at underskrive en erklæring om, at gaverne frit må benyttes til, hvad rådet finder relevant. De enfoldige givere, der måtte være tilbage, tror så stadig, at deres gaver bruges i Martinus ånd, hvilket de iøjnefaldende ikke gør.
Det er jo sådan, at gaverne gives til den fond, hvorom der står, at pengene skal bruges til at udbrede kendskabet til åndsvidenskaben. Det betyder ikke, at man kan bruge sådanne penge til at føre retssager for at forhindre udbredelsen af åndsvidenskaben, og bruge penge til at forfalske de åndsvidenskabelige tekster, og at bruge pengene til at give hinanden passende store lønninger, åbenlyst eller skjult, når det fra Martinus side er tilkendegivet, at alt arbejde skal være frivilligt og ulønnet. Det godkender gavegiverne imidlertid uden at vide af det, ved at skrive under på ovennævnte erklæring.

Jeg ved godt, at I, på en barnlig vis tror, at I kæmper imod nogle mennesker, der ikke vil acceptere jeres guddommelige ufejlbarlighed og fuldmagt. Der findes vel ikke nogen værre fejltagelse og misforståelse.

Det er nemlig sådan, at I i realiteten kæmper imod forsynet selv, og slet ikke mod os fire.

Tror I virkelig, at Martinus blev inkarneret som verdensgenløser med så ufuldkomne skriveevner, at nogle aldeles inkompetente mennesker, både hvad angår uddannelse og hvad der angår åndelig udvikling, skulle skynde sig at omskrive hans tekster? I er mere enfoldige end loven tillader.

Det er ikke, fordi I er dårlige mennesker, I er blot der, hvor I er nået til i jeres udvikling. Det der er galt er blot, at I sidder i nogle stole (på nogle poster), hvor I langt fra hører hjemme. I må forlade disse poster og lade nogle højere udviklede mennesker komme til, så MI-skuden kan blive rettet op og komme på ret kurs igen. I har sejlet den på grund, men heldigvis kan den ikke synke. Dertil har forsynet bygget den for godt.


Vi er nogle stykker, der har fået nogle klardrømme, som har til formål at informere os om, hvordan udviklingen vil skride frem. Både Jan Langekær og jeg har fået klardrømme, som tydeligt fortæller, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid. Tidshorisonten kan dog ikke præciseres helt nøjagtigt, men handlingsforløbet, som opleves i drømmene, sammenholdt med det der sker i virkeligheden, viser, at vi er midt i drømmenes handlingsforløb. Jeg skal ikke redegøre for dem her, men de kan læses på martinus-webcenter.dk. Ikke i min sidste drøm, men i den foregående, blev det præciseret helt klart, at der er to af rådsmedlemmerne, der vil afstedkomme, det vil sige at forårsage, at rådet opløses. Det sker ved, at to rådsmedlemmer, jeg ved ikke hvem, jeg kender kun Willy, og det er ikke ham, vil bryde ud, komme til mig og erklære, at de nu har forstået vigtigheden af det, vi gør, og tilbyde deres hjælp til vores forehavende.
Det bør man skrive sig bag øret i rådet.
Det er jo iøjnefaldende, at det tog så lang tid for rådet at blive enig om, at de ville køre den omtalte retssag imod os. Det fortæller os, at der er store spændinger i rådet, selv om det ser ud til, at alt gøres i enighed.

Som jeg har nævnt, så kæmper I slet ikke imod os, og slet ikke specielt imod mig, selv om I tror det, og håber på at få ram på mig/os via jura og copyright. Inderst inde ved I godt, at det er en iøjnefaldende forkert måde at se på sagen, og meget farlig.
I kæmper helt og udelukkende imod forsynet og forsynets udvikling af menneskeheden, som det blev Martinus' opgave at formulere på skrift. I er så enfoldige, at I mener, at I vil være i stand til at lede udviklingen og fortolke tekster, som I overhovedet ikke evner at fortolke, da I aldrig har forstået dem i dybden, ellers ville I ikke lege med ilden på den måde, som I gør.

Når man forsøger at kæmpe imod forsynet, vil man altid komme til kort. Jo før man erkender det og trækker sig ud af denne kamp, jo mindre skade vil man tage af eksperimentet. I modsat fald vil det uvægerlig gå grueligt galt. Forsynet lader sig ikke diktere af små uudviklede mennesker. Forsynet skal nok sørge for, at udviklingen kører den vej, som forsynet netop ønsker det skal ske.

Forsynet har valgt at lade Martinus inkarnere og forklare menneskene på skrift, hvordan de skal forstå det, vi oplever som livet. Denne beslutning bliver ikke stoppet af nogle få uudviklede mennesker, der er kommet til at sidde i nogle forkerte stole med store magtbeføjelser, under en form, så det ser ud som oplyst enevælde.

Jordklodens hjerneceller, menneskene, er nu så elektronisk sammenknyttet over hele jorden, så det vil være en absurditet at tro, at man ved at vinde en lille ynkelig retssag over et par mennesker i Danmark, kan forhindre udbredelsen af de originale tekster. Jeg har for længst foræret filer til mennesker rundt omkring i verden. Jeg husker ikke mere hvem, da det for mig har været uden større interesse. Når nogen finder det betimeligt at trykke disse tekster og sende dem ud over hele jorden i form af internethandel, fra et eller andet sted i verden, hvorfra I ikke kan forhindre udbredelsen, vil udbredelsen blot køre videre. Alle teksterne kan på 30 minutter sendes hvorhen i verden nogen måtte ønske det. Det vil efterfølgende tage omkring 30 dage at genoptrykke alle bøgerne. Så kan aktive mennesker oprette en netboghandel, f.eks. i Sydamerika, som udgiver bøgerne fra et forlag, der f.eks. kunne hedde ”Forsynets forlag” eller ”Verdensgenløserforlaget” eller noget helt tredje, med europalager i Tågerup i Danmark eller et andet sted i Europa. Herfra kan bøger så sendes til dem, der ønsker at købe den ægte vare til kostpris.
Det vil heller ikke tage mere end 20 – 30 minutter at spejle Søren Ingemanns Larsens webside Martinus-webcenter.dk og lægge den ud 100 andre steder i verden. Hvis MI tror, at I kan styre verdens informationsstrømme, har I sandelig storhedsvanvid.

Det perspektiv, jeg her har tegnet, og som kun er et tænkt scenarie, kan vel for nogen være skræmmende. I kan dog være ganske rolige.
Det vil nemlig i praksis være sådan, at hvis forsynet ikke ønsker, at udbredelse skal ske, vil det ikke komme til at ske. Forsynet skal nok styre Sagens udvikling.
Hvis forsynet ser den beskrevne mulige udbredelse af teksterne som det, der må ske, for at uudviklede mennesker i MI ikke skal kunne forhindre udbredelsen af verdensgenløserens tekster i den ægte form, vil ingen kunne standse denne informationsstrøm, uanset hvad de gør.

Tænk over det jeg har sagt til jer. Ved jeres næste møde kan I jo så starte med at se hinanden dybt i øjnene og prøve at finde ud af, hvem de to er, der ønsker at skifte side.

Det er forresten interessant, at MI har meddelt, at de ikke ønsker noget retsmæglingsmøde. Jeg går ud fra, at der ikke er så meget sammenhold i rådet, at det kan lade sig gøre, uden at de indre spændinger vil vise sig på overfladen. Det ville jo ikke være så flatterende. Tror I ikke, det er på tide, at I erkender, at I ikke har den myndighed, som I tror, at I har fået af forsynet, og at det derfor, for jeres egen skyld, ville være bedst, at I forlod rådet, medens tid er, så pladserne kan overlades til højere udviklede personer, der forstår at handle i overensstemmelse med forsynets og Martinus ønsker? Jeg tror ikke at forsynet har sendt Martinus til jorden for at skrive et så omfattende værk, for at det skal gemmes i en mørk kælder, og måske gå til grunde ved næste skybrud.
Enhver skal dog gøre sine egne erfaringer, som de bagefter, måske synes, at de ville have haft det bedre med at være foruden.

Jeg tror reelt ikke, at den bebudede retssag bliver gennemført, selv om I arbejder hårdt på det og investerer masser af godtroende menneskers penge på at forhindre udbredelsen af Åndsvidenskabens originale tekster. Jeg er ret sikker på, at I vil blive neutraliseret/uskadeliggjort på en eller anden måde. På hvilken måde, I bliver stoppet, ved jeg ikke. Det lader jeg forsynet forholde sig til. Det er ikke min afdeling. Det kan selvfølgelig også være, at retssagen skal køres igennem for på den måde at demonstrere for ethvert fornuftigt tænkende menneske, at rådet er aldeles ubrugeligt og må udskiftes.

God fornøjelse med jeres forehavende.

Efterskrift

Jeg erfarer lige i skrivende stund, at Ole Therkelsen på MI’s vegne i går har prøvet at forhindre, at man/vi opsætter et privat skilt på privat grund i Klint. Skiltet henviser alene til, at kursister på MIs center i Klint kan få information om baggrunden for den retssag, som MI har anlagt mod mig m.fl., i Ruth Olsens Bogbiks, Klintvej nr. 104 i Klint.
Jeg vil lige gøre jer opmærksom på, at såfremt vi ser, at der opstår skader på skiltet, eller det bliver fjernet, vil jeg lade politiet tage sig af sagen som decideret kriminelt hærværk mod anden mands ejendom, der står på privat grund. Det er jo ret nemt, når I med Ole Therkelsens tiltag har viftet med en vognstang for at oplyse os om, at såfremt der sker noget med skiltet, er det jer, politiet skal henvende sig til.

At I har så travlt med at reagere på, og søge at bekæmpe, logiske tiltag med information fra vores side i forbindelse med retssagen, viser med al tydelighed, at I har store problemer med den og med, hvordan I skal forklare denne jeres retssag overfor tredjemand. Det bliver interessant at se, hvor længe jeres nervesystemer kan holde til dette pres.

Selv om I måske mener, at I har en ret god sag set fra et simpelt og rent juridisk synspunkt, har I en ganske forfærdelig sag set fra et moralsk synspunkt, og det er det sidste synspunkt, de fleste vil se sagen ud fra, uanset hvad der efterfølgende vil ske juridisk og retsmæssigt.

Vanløse den 29/6 2013

Kurt Christiansen
Limfjordsvej 29
2720 Vanløse