Kompendium om, hvad Martinus har sagt om værket.

Henning Laug: … ligesåvel som vi er nødt til at forsvare litteraturen, - at der ikke bliver lavet om på den,
(Rådet 22/1-74)

Henning Laug: Der var et spørgsmål til, som vi lige så godt kan nævne her: Dette, at vi sørger for, at Martinus' bøger ikke laves om eller nye ting føjes til, retter sig udelukkende mod de forlag, der trykker vore bøger – ligegyldigt på hvilket sprog – hvorimod vi ikke vil modsætte os ”popudgaver”. Vi vil afvise sådanne forslag om at lave disse …
Martinus: Pragtudgaver?
Henning Laug: Nej…nogle som f.eks siger: det er alt for indviklet det her, - nu laver jeg det kortere og nemmere.
Martinus: nej det kan vi ikke ….
Aage Hvolby: Jeg vil godt komme med et eksempel, som jeg har tænkt på. Jeg har flere gange oplevet, at børn kan være interesseret i at få noget at vide om Martinus analyser. Og jeg synes da, at det kunne være vældigt godt, hvis man havde en bog, hvor nogle af de vigtigste ting i dine analyser blev forklaret på en måde, at børn kunne forstå dem.
Martinus: Jo det er da også rigtigt
(Rådet 22/1-74)

Henning Laug: Der var endnu en ting, som vi har talt om: Det er, hvordan vi skal forholde os med de, som du måtte have liggende…manuskripter til bøger og symboler, der ikke er blevet færdige. Hvis det er, at der ligger sådanne.
Martinus: Nåh ja ... der ikke er færdige. Jeg tror ikke, man skal forsøge at lade nogen lave dem færdige. Men jeg håber, at jeg får dem færdige.
Ib Schleicher: Må vi udgive dem i ufuldstændig form?
Martinus: ja … hvis man kan finde ud af, hvad jeg .. ja .. hvis jeg skulle dø …
(Rådet 22/1-74)

Ib Schleicher: Men det var også kedeligt, hvis vi begyndte at rette på bøgerne.
Martinus: Nej, det synes jeg heller ikke. Nej, det er ikke så godt. Jeg vil helst selv rette.
Ib Schleicher: Visse steder f.eks. er der faldet et ”ikke” ud.
Martinus: Nåh ja. Sådan noget er jo tosset. Så er det jo det modsatte. Ja. Det er rigtigt nok.
Ib Schleicher: Men når man går det hele igennem, så er der vel en hundred stykker af den slags små nogle.
Henning Laug: Nå ja. Det ved du bedre, for det har du jo beskæftiget dig med. Jeg har kun set den ene.
Martinus: Jeg tror ikke, der er så mange meningsforstyrrende fejl. Men der kan godt mangle et ord og sådan noget.
(Rådet 5/2-74)

Aage Hvolby: Vi kom inde her ved bordet sidst til at tale om alle de symboler, du har lavet, men som du ikke har beskrevet. Og vi har tidligere talt om her, hvad vi skulle gøre, hvis du en dag stak af og ikke havde beskrevet dem allesammen.
Martinus: Så bliver de ikke beskrevet.
(Herefter følger en længere snak om en person, der angiveligt mener vedkommene kan beskrive symbolerne og Martinus siger så:)
Martinus: Nåh ja, men det vil jeg ikke,- det går jeg ikke med til.
[…]
Martinus: Han har ikke noget forspring, for de symboler bliver ødelagt. De skal ikke ligge, og folk kan skændes om dem. Dem vil jeg likvidere, hvis det ikke bliver lavet. De skal ikke ligge til fejlagtig tolkning.
(Herefter fortæller Martinus at analyserne er så højt stof, at selv de ypperste jordmenensker ikke forstår det i dybden, og at der fejl i artiklerne i Kosmos skrevet af medarbejderne)
(Rådet, 27/8-74)

Martinus: Hvis de bruger vore bøger og kalder det ved vore navne, og de bruger vore analyser ..., det har de ikke lov til at ændre på. Udgiver de bøgerne, så må de trykkes, som de er, - altså oversat.
(Rådet 5/8-75)

Ang. Martinus’ skrifter: Det blev igen understreget, at intet af det, Martinus har skrevet, må ændres.
(Torsdagsmødet, 29/1-76)

Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl (f.eks invidid - individ) må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener iøvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening blev klart tilkendegivet efter at Aage Hvolby havde fremdraget enkelte eksempler, hvor der fra forskellig side havde været tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere på en liste fra Aage Hvolby over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden i teksten. Martinus udtalte klart, at såfremt han efter at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte ting, ville han naturligvis rette dem men han var helt sikker på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting. Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken, og såfremt den nævnte liste ikke når at blive behandlet, må der ikke i fremtiden foretages rettelser i Martinus' værker.
(Rådet 16/3-76)

Der må ikke uden Martinus samtykke foretages ændringer i bøgerne eller i det, han har skrevet.
(Rådet 13/1-76)

Aage Hvolby: Vi har på et tidligere bestyrelsesmøde drøftet, hvilke ting der må rettes i det, du har skrevet. Vi blev enige om, at der ikke må rettes andet end stavefejl, - den dag, du ikke selv kan udtale dig om det. Og hvis vi havde nogle ting, som vi gerne ville have rettet, så skulle der laves en liste til dig. Og den liste er meget lille. Den består kun af fem punkter. Der foreligger en masse forslag om rettelser, men det er småting, som jeg ikke synes, vi skal bruge din tid på. Så hvis du engang vil kigge de punkter igennem.
Martinus: Ja, men det kan jeg da hurtigt gøre. Jeg er sikkert nok enig.
Aage Hvolby: Nu kan du se, - den første rettelse. Der har du skrevet underbevidsthed, og der spørger vi så, om der skulle stå overbevidsthed. Den næste er jeg ret sikker på, at du vil give ret i. Det er nogle af disse seksuelle afsporinger, som du har kaldt D, E og F, men det bør være D, F og G.
Ib Schleicher: Og i stedet for "Jesu ord" kunne man skrive "ordene".
Martinus: Nej, det er det jo ikke. Jeg ved ikke, hvor de kommer fra. Ved man, hvor de kommer fra.
Aage Hvolby: Ja, de kommer fra en engelsk filosof.
Martinus: Jeg har jo hørt det alle mine dage, - jeg troede, det kom fra Jesus. Men det er jo rigtig nok, at dåren vandrer trygt, hvor engle ikke tør træde. Ellers skete der jo aldrig nogen fejltagelser. (Aage Hvolby har fortalt på Facebook, at Martinus aldrig godkendte listen med forslag til rettelser)
[…]
Martinus: Ja, og tingene er kommet intuitivt. De er ikke fra denne verden. De er absolut oplevet i tidligere tilværelser, hvor jeg har studeret tingene, og derfor er det færdigt, når det kommer intuitivt, meget af det. Og meget må jeg lave om til en bedre forståelse. Men naturligvis, når det er grove stavefejl. Det er sket, når jeg har skrevet rent.
Grethe Brinkhard: Saxe hår ringet og foreslået, at der var noget, der skulle rettes i 4. kapitel i Livets Bog I. Priserne, der var nævnt, svarede slet ikke til det, der er gældende. Men Else sagde, at det ikke måtte rettes. Det er vedtaget, at der må intet rettes i bøgerne. Så skulle man blive ved med at rette det, når priserne ændres.
Martinus: Nej, det skal vi ikke rette.
(Rådet 7/9-76)

Martinus: […] jeg kan nok mærke sådan, at ... der ligger noget usynligt i forklaringerne. Bare de kan få fat i det usynlige, der er bag forklaringerne. Så ville de se det meget bedre. Det er jo meget bedre end det, jeg kan forklare, faktisk. Jo, tænk på, at man er bare her.
(Rådet 9/11-76)

Martinus: […] Vore bøger skal bare være rene, - hele tiden. Derfor må der ikke laves om på dem. Og der er det, at der skal være et centrum her, der virkelig er fast.
(Rådet 8/3-77)

Rettelser i Martinus bøger. Bertil stillede et spørgsmål i denne forbindelse. Martinus understregede igen meget kraftigt, at der intet måtte rettes i skrifterne. ”Om noget er skrevet ”primitivt”, så skal det blive stående ”primitivt”. – ” Folk må gerne se, at jeg ikke er særligt belæst. ”Stavefejl må gerne – efter samråd – rettes.”
(Torsdagsmødet, 30/3-1978)

”Martinus slog fast igen, at han ikke ønskede nogen ændringer i hans skrevne form. Det skrevne kan miste en del derved.”
(Torsdagsmødet, 30/3- 1978)

Der må ikke foretages ændringer i bøgerne eller i det Martinus har skrevet uden hans samtykke
(Rådet, 13/1-1979 )

Originalmanuskripterne er de autentiske tekster. Eventuelle fejl i bøgerne i forhold til disse originaler må rettes.
(Rådet, 13/1-79)

Henning Laug: Hvordan skal vi forholde os med uafsluttede arbejder?
Martinus: Der er jo bare det, at jeg kan ødelægge dem, klippe dem i stykker. Der er jo mange ting, mange symboler, jeg ikke når at få lavet, - der er loo symboler, og en vældig stor analyse af spiralerne, det kan jeg jo ikke ...
Ib Schleicher: Vi har været inde på, at vi skal tilintetgøre de ufærdige symboler.
Martinus: Ja, det tror jeg nok, vil være klogest. Ja, for jeg kan jo ikke være sikker på, - jeg kan nok være sikker på Jer - men hvordan kan jeg være sikker på - om 5o år.
Rolf Elving og Micha Lim: Nogle har fotograferet dem af, f.eks. Per Bruus Jensen. Man kan ikke hindre nogen i at beskrive dem.
Henning Laug: Det er nok - for at undgå plagiat - nødvendigt at arkivere originalerne.
Martinus: Der er jo ingen, der kan kommentere analyserne. Jeg har jo lavet symbolerne før analyserne.
Rolf Elving: Per har holdt foredrag om de mange spiraler. Der brugte han et andet symbol.
Martinus: Ja, jeg har jo talt om de mange spiraler. Men det var jo meningen, at jeg ville fortælle ... men der er 24 spiraler, - og så får jeg impulsen, at jeg skulle holde mig til det andet. Det, som mennesker kan forstå. Det kan jo ikke nytte noget at lave noget, folk ikke kan forstå. Det ligger jo sådan, at man helst vil lave det størst muligt. Det har ligget brak nu i mange år, det med spiralerne. Ikke desto mindre så har Mogens Møller - de har fået fat i en del af det. Hvordan de forklarer det, det ved jeg ikke. Dengang jeg tegnede det, da holdt jeg foredrag om symbolerne, og det er det eneste, de har. Jeg ved ikke, hvordan de har fået fat i lysbilleder. Nå, men der ligger ikke nogen særlig forklaring af mig til de nye symboler, og derfor er det, jeg mener, at hvis de får ret til at fortsætte, hvad bliver der så ud af det. Alle tror jo, at de ved meget mere, end de ved. Heldigvis ikke alle, men der er altid nogle, - de ved det hele. Og de kan nemt lave det færdigt - og hvad bliver der så ud af det.
Aage Hvolby: Selvom symbolerne ligger i et arkiv, så er de udtryk for, at du kunne have bragt meget mere, end du kunne nå i dette liv.
Martinus: Ja, - selvom det det nok har varet længe at lave det, så er det ikke så forfærdelig meget, - jeg kunne jo skrive langt ind i den næste spiral. Det kan de ikke rigtig forstå. Nej, for så skulle jeg begynde helt nede i mikroverdenen, i mineralerne, - det er jo begyndelsen til en spiral - og så fortsætte osv.
(Rådet 5/8-80)

Martinus: Han er jo meget interesseret. Jeg ved ikke —- sådan en bog vil koste mange penge, og så kan det jo godt være, han vil have en slags garanti. Men jeg regner med, at vi kun trykker det første bind til at begynde med. Vi behøver ikke trykke alle bind. Vi trykker et bind ad gangen. Så ser han, hvordan salget går. Går det godt, så bliver det jo ingen sag. Så kan folk jo også få bedre råd, med eet bind ad gangen. Det er jo let - det skal bare fotograferes af.
T: Skal det ikke skrives om med moderne små bogstaver?
Martinus: Nej, det er da ikke nødvendigt. Nu bruger jeg en kugle med bare store bogstaver. Endnu er mine øjne gode nok. Jeg kan godt se det. Tage Buch og Sysse kan skrive det rent og læse korrektur
(Rådet 29-1-1980)

Martinus: [...] Jeg synes, det er mærkeligt. Man kunne forstå det, hvis bogen skulle laves lige fra begyndelsen. Men bogen er jo færdig på alle leder og kanter, så de bare kan fotografere af. Men det er alt det med boghandlerne skal have 4o %.
(Rådet 18-11-1980)

Desuden har Martinus godkendt Aage Hvolbys artikel ”Epokegørende træk ved Martius verdensbillede” den 17. juni 1980. Her beskrives Martinus ønsker til sit værk.
(Kosmos 1980, 10/s. 121-122):

Verdensbilledet skriftligt nedfældet

Som et overmåde vigtigt led i sin mission har Martinus skullet sikre sig, at verdensbilledet ikke alene blev gengivet højintellektuelt, men at det også blev gengivet originalt, og at det yderligere blev modtaget og viderebragt i uforfalsket form. Denne opgave har Martinus løst ved personligt at nedskrive verdensbilledet samt ved derefter at bestemme, at det af ham nedskrevne aldrig må ændres. (s.121)

Martinus vil ikke udelukke, at der enkelte steder i hans værker kan være små "skønhedspletter", som den meget pedantiske måske ville betegne som fejl. På trods heraf fastholder Martinus, at udover simple trykfejl må intet i hans værker rettes fremover. Dette klare og stærke standpunkt vil eftertiden utvivlsomt vide at påskønne. Thi kun en sådan holdning kan hindre, at værkerne efterhånden kommer til at foreligge i forskellige, mere eller mindre autoriserede udgaver – med al den usikkerhed, forvirring og sekterisme, som dette vides at kunne medføre. Om "skønhedspletterne" udtaler Martinus, at de kun kan være ganske uvæsentlige småfejl. (s.122)

Desuden findes en række udsagn som er sammenfatninger af andre rådsmedlemmer eller som ikke er skriftligt dokumenteret.

Her er et uddrag af Ib Schleichers tale ved Martinus fødselsdag den 11. august 1981, altså et halvt år efter Martinus overgang til det åndelige plan.
Bragt i Kosmos 1982 (4/s.70):

Bevare værkerne uændret

”[…] Efterhånden skal der også samles et eksemplar af alle de førsteudgaver som er udgivet af Martinus selv og dermed godkendt af ham.

Martinus vil ikke udelukke at der enkelte steder i hans værker kan have indsneget sig små "skønhedspletter". På trods heraf har han bestemt at kun indlysende trykfejl må rettes. Der må ikke senere kunne rejses tvivl om hvad Martinus faktisk skrev. Eftertiden vil sikkert påskønne denne klare holdning, for kun herved kan man hindre at værkerne efterhånden kommer til at foreligge i forskellige mere eller mindre autoriserede udgaver. – Om "skønhedspletterne" har Martinus i øvrigt udtalt at det kun kan være uvæsentlige småfejl. – Med den enestående omhu der er lagt i udarbejdelsen er verdensbilledet en sammenhængende, entydig helhed.”

Her et uddrag af Henning Laugs sammendrag den 25. april 1985, på baggrund af rådsmøder og referater af torsdagsmøder :

”Det er Martinus ønske, at hele hans værk, alle bind, under et betegnes som "Det Tredie Testamente", og at de efterhånden samles i ensartede bøger.

Vi må modsætte os ethvert forsøg på at lave Martinus bøger om, - i forkortede, forenklede eller omskrevne former.

Originalmanuskripterne til Martinus værker er de autentiske tekster. Eventuelle fejl i bøgerne i forhold til disse originaler må rettes.

Det er Martinus bestemte ønske, at der ikke må rettes i hans bøger, bortset fra åbenlyse trykfejl. Der må heller ikke foretages ændringer ved oversættelser. "Om noget er skrevet primitivt, så skal det blive stående primitivt. Folk må gerne se, at jeg ikke er særlig belæst.””

Rolf Elving har jo fortalt, at Martinus igen og igen understregede at ikke så meget som et komma må rettes. Det er Rolf ikke den ensete der har fortalt, her et citat af Olav Johansson på facebook gruppen MNET - skandinavisk, 20. marts 2013 kl. 21:33:

"Jag vet att Bertil Ekström som ju i många år jobbade som tryckare på Martinus Institut lusläste korrektur på alla böcker han tryckte där (och ni som känner Bertil vet att han aldrig gjorde något halvdant... Han var närmast extrem både i sin noggrannhet och effektivitet i jobbet). Och alltid när han korrekturläste så förde han lista på allt ifrån obetydliga stavfel till ting och formuleringar han undrade över för att sedan ta upp direkt med Martinus. Det resulterade i att Martinus själv faktiskt godkände inte så få av Bertils anmärkningar och ändringsförslag (han brukade gå igenom och "bocka av" Bertils listor, minns jag att Bertil berättade). Så uppenbarligen var han tacksam över att ha en så samvetsgrann korrekturläsare som Bertil, som alltså gick igenom alla böckerna och kom med sina frågor och förslag, och det visar ju också att Martinus själv inte hade inställningen att ingenting fick eller kunde ändras i orginalmanuskripten. Jag minns att Bertil berättade att han faktiskt konfronterat Martinus om detta med hänvisning till hans berömda uttalande om att inte ett kommatecken fick ändras i det han skrivit. På det skulle Martinus leende ha svarat "jo, jag får ändra"



"Den [Livets Bog] skal staa med alle dens fejl og mangler ligesom jeg skriver den, jeg vil ikke have at andre skal rose sig af at være aarsag til bogens fuldkommenhed”.

Ovenstående står at læse i Alf Lundbecks beretning om den første tid, efter at Martinus fik sin kosmiske indvielse. Det er jo hele sagen om bevarelsen af værket uændret - i en nøddeskal: Martinus FRABAD sig andres indblanding i sit værk. Han vil hellere have, at teksten står med de fejl, han har lavet, end at andre blander sig i teksten.

Og instituttets begær om at kunne “rose sig af at være aarsag til bogens fuldkommenhed” skal vi nok se som hoveddrivkraften i udarbejdelsen af de nye ændrede udgaver. - Men Martinus ønskede kun EN og absolut kun EN forfatter til sit værk. - Som man ser, lærte Martinus det på den “hårde måde”.

Vi ser også her, hvor urokkelig og fast Martinus var, når det gjaldt netop spørgsmålet om andres indblanding i hans værk:

"Da naaede han klippegrunden", sagde Martinus til os. "Nej, Herr Asche, det kan det slet ikke blive tale om", svarede Martinus i en urokkelig bestemt tone. "Der maa kun være én der skriver bogen og der er ingen andre end jeg, der kan gøre det".

Se hele udplukket ved at følge dette link:

martinus-webcenter.dk/retssag/debatindlaeg/2018-04-25-kun-een-forfatter.html

Hele Alf Lundbecks bog kan downloades på denne side:

martinus-webcenter.dk/andre-boger.html

http://martinus-webcenter.dk/andre-boger.html



Jens Lindsby - 4. januar 2018