Martinus bragte de vigtigste åndsvidenskabelige oplysninger, der nogensinde er givet menneskeheden her på jorden, dvs han var en
ægte verdensgenløser. Alligevel tog den gruppe mennesker, der fik ansvar for at varetage arven efter ham, aldrig Martinus virkelig
alvorlig og ændrede i hans værk det, der ikke passede dem.
Jes Arbov har skrevet en fantastisk god bog om dette (Martinus struktur). Den vil nye generationer få meget brug for,
når de skal
finde tilbage til Martinus’ ånd.
Bogen kan downloades gratis her.
Jeg har her lyst til at supplere Jes’ bog med noget, jeg har oplevet som meget tankevækkende gennem de 30 år, jeg har boet i Klint.
I mit blad “Den ny VerdensImpuls” nr. 3/2013 er der trykt en vision, som en serbisk analfabet (Mitar Tarabic) fik i 1800-tallet
og fik sin præst til at nedskrive. Den findes på internettet. Den lød bl.a.: “Blandt folk i en lille nation i nord vil
der vise sig en mand, der vil lære menneskene om alkærlighed og medfølelse, men der vil være Judas'er og hyklere omkring ham, der
vil modarbejde hans budskaber. Disse hyklere vil ikke forstå, hvad der er virkelig menneskelig barmhjertighed.
Men de ord han skrev og talte, vil blive bevarede, og folk vil efterhånden indse, hvor selvbedragede de var.”
Der må have været en dybere mening med, at denne serber fik sådan oplysning, og at den blev bevaret for eftertiden.
Også Martinus selv har haft forudanelser om, at der kunne opstå Judas’er i hans nærmeste kreds. Hans sagde bl.a. i foredraget
“Tærsklens vogtere” i 1937:
“De er alle, når De har sand interesse af mit arbejde, i nærheden af lyset, er mere eller mindre begyndt at føle det vidunderlige velvære, det kan skabe i sjælen, og er i tilsvarende grad mere eller mindre blevet dets disciple. Men da De jo ikke har nået “den store fødsel”, vil der være naturer i Dem, der ikke er færdige.
Og disse naturer vil altså bevirke, at De alle sammen, hver især, mere eller mindre, før eller senere kan komme til at fremtræde som en “Judas” og ubevidst være en forræder mod det lys, der er blevet Deres livs største lykke.
Vær derfor alle på vagt. De kan uden at vide af det komme til at stå over for selve verdensgenløseren. Og da han er absolut ufejlbarlig med hensyn til de højeste fakta, og de herudfra af ham foretagne dispositioner er de eneste absolut rigtige, vil De uvægerligt komme til kort i enhver situation, hvor De udløser kritik og mener, at han burde gøre dette eller hint på den måde, som De mener er rigtig, og som måske lige akkurat er kontrasten til verdensgenløserens opfattelse.”
Efter Martinus forlod sit jordiske liv, er de “judas’er” fremtrådt, som Martinus her forudså ville
vise sig blandt hans disciple. De har givet sig til at ændre det i hans værk og beslutninger, som de mente
burde være anderledes og altså være mere rigtige ifølge deres egne meninger.
Efter kun 2 år efter at Martinus var borte ignorerede man f.eks. hans klare ønske om, at hans sag skulle være
uafhængig af offentlige myndigheder og lagde Instituttet ind under erhvervsstyrelsens kontrol. Det skete nok
efter råd fra revisoren Finn Bentzen, om ham som Martinus på et rådsmøde havde sagt, at de ikke måtte give ham magt
indenfor sagen, hvad de dog netop gjorde. Dette førte efterhånden til, at sagen blev til en ren og skær forretning
i stedet for en moral, hvad Martinus ellers havde advaret imod.
Da jeg kom til Klint for 30 år siden, oplevede jeg efterhånden flere og flere ting, som forekom mig i
uoverensstemmelse med det, jeg i årene inden havde læst i Livets Bog. F.eks. undrede det mig, at Martinus’ sag var så autoritært styret.
Da jeg overtog bladet “Den ny VerdensImpuls” efter Gunner Frederiksen, blev det vigtigt for mig, at der var
ytringsfrihed, hvad der ikke var på Instituttets blad Kosmos.
Når jeg her i begyndelsen har trukket de to forudsigelser frem, er det, fordi jeg er begyndt at forstå en mening med,
hvorfor Martinus-sagen blev afsporet i de første år. Jeg tror nu, der skulle ske en forsinkelse i åndsvidenskabens
udbredelse, fordi der stadig er alt for få mennesker, der grundlæggende forstår det budskab, Martinus har givet os.
Men da hans oprindelige oplysninger trods alt er blevet bevaret, vil der i de kommende generationer efterhånden ske
den udvikling af menneskeheden, som det var hele meningen med Martinus’ mission som verdensgenløser.
Klint 2026 - Ruth Olsen
