 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Angående det famøse 0X tror jeg, vi kan blive enige om, at der her er sket en misforsåelse, og det er bedst, at vi indrømmer det fra starten og søger at rette, så godt det lader sig gøre. Når vi beskæftiger os med Gud, så er det jo det mest hellige og sublime, der overhovedet eksisterer, og når den slags kommer til ganske almindelige jordiske mennesker, så kan der utvivlsomt let ske misforståelser. Så vidt jeg kan se, er det rigtigt, at det er Martinus selv, der har indført 0X (s. 223 i "Den intellektualiserede kristendom" ). Men det skulle aldrig have fundet vej til nogen bog, da det vil give anledning til en masse forvirring i et forfatterskab, som ellers fremtræder som udpræget rent og klart. Der er kun en forklaring, og det er, at Martinus ikke har brugt de intuitive evner, som normalt aldrig svigtede. Det er hovedværket, der er inspireret af Gud og dermed det aksiom eller det værk, der danner selve grundlaget for analyserne. Og der eksisterer 0X ikke. Måske skyldes misforståelsen Martinus' høje alder. - Men sket er sket. At prøve at bortforklare noget er ingen god ide. Som jeg ser det, må vi indrømme fejlen og meddele den i såvel Impuls som Kosmos. Det allerbedste ville nok være at indsamle alle bøger med den famøse fejl og destruere dem. Men det er jo uoverkommeligt. Alternativt kan man sende en rettelsesside ud, som læserne så kan lægge i bøgerne på det rette sted. |
||||