Martinus - som vi kendte ham




Forfatteren Martinus Thomsen blev født i den nordjyske by Sindal i 1890 og døde i København i 1981.

I 1921 som 30-årig fik Martinus en usædvanlig åndelig indvielse. Denne oplevelse satte ham i stand til at skrive sit hovedværk Livets Bog, hvori han i logiske analyser beskriver tilværelsens store sammenhænge. Herigennem giver han menneskeheden en helt ny forståelse af udvikling, moral og etik, og bekræfter Kristi kærlighedsbudskab.

Martinus omfattende forfatterskab er for store deles vedkommende oversat til mange sprog, men han er ikke meget kendt i Danmark. Essensen af Martinus' analyser er næstekærlighed, som han selv til fulde praktiserede gennem hele sit liv.

Det er denne side af den store forfatter, som denne film belyser. Personer, der stod Martinus nær, fortæller om ham som menneske og hans forhold til andre mennesker. Om hans humor og ligefremhed og hans evne til at tale med alle mennesker, uanset deres intelligensmæssige niveau. Vi hører også om hans tolerance, almene kærlige væremåde overfor alle og om hans bestemthed, når det drejede sig om hans værk, som han sent i livet samlet kaldte ”Det Tredie Testamente”.

Filmen er en gave til eftertiden, til de mange generationer, der vil komme til at studere Martinus tanker. Den er et levende bevis på, at Martinus i al sin gøren og laden var eet med det kosmiske kærlighedsbudskab, der er grundelementet i hans forfatterskab.

DVD-boksen kan købes hos:
Thorsten Dreyer
Ny impuls
Världsbild förlag

Martinus - som vi kendte ham I
De mange talenter
59:57
Martinus - som vi kendte ham II
Energi og åndelige evner
1:08:24
Martinus - som vi kendte ham III
Gåture om natten
54:25
Martinus - som vi kendte ham IV
Humor
1:07:57
Martinus - som vi kendte ham V
Ensomhed
50:31
Martinus - som vi kendte ham VI
De tidlige år
1:08:33
Martinus - som vi kendte ham VII
De sidste år
1:07:54
Martinus - som vi kendte ham VIII
Martinus på film
56:56