Til Martinus Institut

15. marts 2013

Det er en helt utrolig ubehagelig energi, der nu hersker omkring Martinus Sagen.

Hvad er meningen? Hvorfor al den vrede? Hvorfor ikke tale sammen?

Her er nogle punkter, vi undrer os over:

1) På Martinus Instituts (MI) hjemmeside står der, at MI har taget retslige skridt over for krænkere af ophavsretten til Martinus’ værk – hvem er disse krænkere?

2) På MI’s hjemmeside står der bl. a. at Instituttets ønske er ”at leve op til sine formål: at bevare Martinus’ samlede værker, som de foreligger fra hans side”. Hvordan kan man så med god samvittighed rette, ændre og revidere værkerne?

3) Ud fra ovenstående punkt 2, burde MI så ikke tage retslige skridt mod MI?

4) I en studiegruppe, hvor nogle har de ændrede udgaver og nogle de originale udgaver, giver ændringerne som eksempelvis den forskellige sidenummerering unødigt besvær.

5) Martinus Institut henviser til at vi må købe Livet Bog antikvarisk, hvis vi vil have de originale udgaver.

6) Det grumsede lærredsbind på Det Evige Verdensbillede V (DEV V) er ikke særlig kønt – æstetik burde være i højsædet her. Smudsomslaget er vældig pænt.

7) Det er ikke hensigtsmæssigt for studiegrupper, at vi ikke kan købe DEV V’s symboler som løse symboler til studiebrug.

8) Ligeledes er det heller ikke samarbejdsvilligt for Sagens udbredelse, at vi ikke kan købe symbolerne på DVD til brug i projektor.

9) MI burde bruge megen energi på at støtte opstart af nye studiegrupper og understøtte eksisterende grupper med råd og dåd.

10) DEV IV og DEV V samt Den Intellektualiserede Kristendom er jo ikke godkendt af Martinus og vi synes det er meget forkert, at disse kaldes Det tredje Testamente, og dermed forsøge at inkludere dem i de værker, som Martinus omfattede med betegnelsen Det Tredie Testamente.

11) Når vi på MI’s hjemmeside læser om ophavsretten for Martinus’ værk Det TREDJE Testamente fornemmes det som en spændetrøje – der er ikke megen bevægelsesfrihed her. Hvordan vil ophavsretten lyde for Martinus’ værk Det TREDIE Testamente?

Vi synes faksimile udgaverne er smukke bøger – vi får lyst til at læse i dem. I faksimile udgaverne af DEV I, II og III er symbolerne gengivet med de helt rigtige farver, der er klare og smukke.

I må fortælle os, hvordan vi kan få genoprettet respekten for Martinus Institut – som vi i øvrigt mener, gør et stort arbejde. Med venlig hilsen

Hanne og Nils Hulgaard