Mit syn på, at rådet ved Martinus Institut forsøger at standse og beslaglægge vores udgivelser, samt forhindre salg af de ægte og originale åndsvidenskabelige tekster, forhindre os i at trykke Martinus symboler, samt forhindre, at vi gør de åndsvidenskabelige tekster tilgængelige på nettet. Alt til kostpris og helt uden fortjeneste.

I 2010 udgav jeg på mit eget forlag, Åndsvidenskabsforlaget, Martinus hovedværk, Livets Bog i 7 bind som faksimileudgave af førsteudgaven, i en smuk hvid indbinding med guldtryk. Efterfølgende udgav jeg alle Martinus originale bøger i faksimileudgaver.

Rådet for Martinus Institut skrev til mig og truede mig med alskens ulykker. De kunne imidlertid ikke gøre mig forskrækket, og jeg fik dem til at ophøre med deres chikane.

Der er nu gået nogle år, og nu har Rådet taget sagen op igen og søger at anlægge en retssag imod mig, Ruth Olsen, Søren Ingemann Larsen og Jan Langekær. Vi har haft møde, med nok Danmarks dygtigste advokat i copyright.
Rådet har sagt, at for at undgå en retssag skulle vi acceptere et mæglingsforlig, der ville koste os masser af penge, flere hundrede tusinde kroner, og de krævede ydermere, at vi skulle aflevere alle trykte bøger til Martinus Institut. De ville så, uden tvivl, destruere alle bøgerne, idet det er den normale arbejdsgang i sådan et tilfælde. Der var også nogle ekstra krav om at lukke Søren Ingemann Larsens website: martinus-webcenter.dk. Jan Langekær skulle også aflevere sit symbolkatalog og lidt andet.

Jeg insisterede på, at vi skulle komme med et hårdt og ultimativt modspil, og det er derfor sådan, at der er et modkrav til Rådet fra os, som af vores advokat, Johan Schlüter, vil blive leveret til modparten første dag efter påske. Vi får se hvad der sker. Det er her meget interessant at se, om MI er suggererede eller, om de endnu reagerer som en aggressiv kat. Begreberne er relateret til den drøm, jeg efterfølgende beskriver.

Langfredag den 29/3 2013 kl. 7 om morgenen havde jeg en klardrøm, som fortalte mig, hvad der vil ske omkring Rådets forsøg på at retsforfølge os ved hjælp af deres copyright.

Min drøm.

Jeg er i nogle dejlige omgivelser. Det er formodentlig i en stor have. Det er dejligt vejr. Der er blade på træerne, og det fornemmes, som det er sommer. Solen skinner, fuglene synger og flyver rundt. Der er mange af dem. Der er en hel flok fugle af samme art, som holder sammen i et af træerne.

Jeg ser et middelstort træ. Jeg tror det er et frugttræ. Det er i dette, at en stor flok fugle holder til. De er på størrelse med mejser. De er lidt udviskede i farverne. Jeg ved ikke hvilken slags fugle, det er. Deres fjer har en del hvidt og en del gul farve. Farverne er ikke skarpt afgrænsede. Det hvide og det gule glider ind i hinanden i deres fjerdragt. Den gule farve er ikke klar gul, og det hvide er ikke klart hvidt. Fuglene er forårsglade og sidder i en flok i træet, nogle letter og sætter sig igen, sådan som fugle gør, når de sidder i en flok.

Jeg ser med ét, at en stor sort kat, som jeg kender godt, kravler op i træet. Den vil op og have fat i fuglene. Jeg ser, at den langsomt kravler op til fuglene, og da den er nået op midt i fugleflokken, springer den op for at fange en fugl, der netop flyver rundt. Det lykkes ikke for den. Den sætter sig ned på en gren og betragter fuglenes færd, det er en livlig fugleflok, hvor fuglene hele tiden letter og sætter sig igen i flokken.
Fuglene er overhovedet ikke bange for katten, det undrer mig meget. Katten, som er helt sort, er en ganske almindelig huskat af normal størrelse, hverken mere eller mindre. Den sidder ret sløvt og betragter fuglene. Den strækker en gang imellem poten ud imod en fugl. Den rører ved den med poten, men fuglen flyver ikke, fuglen er ikke bange, og katten skader den ikke. Sommetider skubber den lidt med poten til en fugl. Fuglen letter, så flyver en omgang, og sætter sig igen. Der er til stadighed nogle af fuglene, der sidder helt tæt ved katten, en fire fem stykker hele tiden. De sidder helt tæt ved katten, nærmest op ad den, så den let ville kunne fange dem, men det gør den ikke, og fuglene er overhovedet ikke bange for katten.
På et tidspunkt sidder der en fugl helt tæt op ad katten. Katten åbner munden og tager hele fuglens hoved ind i munden. Men katten lukker ikke munden, og efter kort tid trækker fuglen hovedet ud af kattens mund, flyver en omgang og sætter sig igen et sted nær ved katten. Fuglen bryder sig altså ikke om at have hovedet inde i kattens mund.
Idet den trak hovedet ud af kattens mund, åbner katten sin mund helt, så fuglen let kunne få hovedet ud. Katten forsøger ikke at bide fuglen eller at holde fuglen fast. Det så lidt ud, som om katten var ved at skulle kaste op, men den gjorde det ikke. Da fuglen var fløjet, lukkede den blot munden og sad stille igen.

Det ovenfor beskrevne scenarie udspiller sig over et lille stykke tid. Jeg sidder selv som iagttager oppe i træet. Jeg har ikke fornemmelse af min krop. Jeg er blot en iagttager, en bevidsthed, som hele tiden er helt nær på begivenhederne, uden at jeg på nogen måde forstyrrer scenariet eller må flytte mig bevidst. Jeg er blot der, hvor det sker, helt tæt på, nærmest lige ved siden af katten, uden at jeg fremtræder stofligt, hverken for katten eller fuglene. Jeg er så tæt på, at jeg selv ville kunne røre ved katten og de fugle, som katten har kontakt med, men jeg erkendes ikke af hverken fuglene eller katten, som tilstedeværende.

Scenariet slutter her. Katten sidder stadig oppe i træet og holder øje med og berører nogle af fuglene. Det er forskellige fugle, den berører, da fuglene flyver rundt, og på skift sidder tæt på katten. Alle fuglene er ens, på den måde, at det er samme slags fugle alle sammen. De holder sammen i en flok, som visse fuglearter gør under visse omstændigheder. De er som sagt gule og hvide af farve, men de har ikke klare farver, de er lidt tågede i farverne.

Nu vågner jeg. Drømmen står helt klart i min bevidsthed, og jeg er fuldstændig klar over, hvordan denne drøm skal forstås. Den beskrevne del er egentlig en del af en længere drøm. Jeg har kun en ganske tåget fornemmelse af, hvad der forud skete i den samme drøm. Det betyder, at den første del af drømmen ikke er af særlig betydning som klardrøm betragtet. Ellers ville jeg kunne huske den del lige så klart som den beskrevne del. Klardrømmetilstanden fokuserer således netop på det beskrevne scenarie.

Hvordan skal nu denne drømmesekvens forstås?

Jeg har for et par dage siden bedt forsynet om at tilkendegive, hvordan forsynet ser på ovennævnte sag, og fortælle mig, hvordan jeg skal forstå og håndtere det, som Rådet er ved at sætte i gang, eller tror de er ved at sætte i gang.

Jeg har hele tiden været helt afslappet og været sikker på, at der ikke vil ske os noget i forhold til Rådets anklager. Dette på trods af, at de efter Schlüters udsagn godt kan ramme os med deres copyright i hånden. Jeg har været helt sikker på, at det ville ske på en måde, så selv om vi ville blive dømt efter copyrighten, ville der ikke ske os noget alligevel. Vi ville aldrig lide ”overlast”, selv om Rådet gennemførte den retssag, som jeg inderst inde var sikker på, at de ikke ville være i stand til, eller ”have mod til”, at gennemføre.
Jeg har hele tiden intuitivt oplevet det som et komediespil, hvor Rådet ville forsøge at skræmme os. Jeg så Rådet som en samling små børn, der stod med nogle trommestikker bag en meget stor tromme, som de gemte sig bag ved. Rådet stod med deres små hænder og arme strakt lige opad sådan, at de netop kunne klare at slå på trommens overside med nogle små trommestikker, som de havde i hænderne, så man kunne høre, at der var lidt lyd fra trommen, og fornemme, at der var noget, der rørte sig bag trommen. Dette har hele tiden været mit indre billede af anklagesituationen. Dette har jeg også givet udtryk for, men mange mennesker har nok troet, at jeg var totalt urealistisk i mit syn på situationen. Menneskers meninger har imidlertid ikke nogen indflydelse på, hvordan jeg ser på situationen, med mindre at min indre logik påpeger noget, som jeg har misforstået.

Forsynet har nu med drømmen fortalt mig, at vi, der står ”anklaget” for de ovenfor nævnte påståede overtrædelser af copyrighten, og som udgør nogle få af fuglene i fugleflokken, ikke rigtigt vil blive antastet af den store sorte kat, der repræsenterer Rådet ved Martinus Institut. Den er ikke i den forstand en ond kat, blot en ganske almindelig kat, som kattedyr nu er på dette dyriske plan. Jeg får med drømmen en klar besked om, at vi ikke behøver at være bange for Rådets angreb, som i drømmen symboliseres ved denne store sorte kats opførsel overfor fuglene, altså en opførsel, der er helt unormal for en almindelig kat. Det er denne sorte kat som repræsenterer Rådet i denne drøm.

Drømmen viser i sin enkelthed, at rådet, som den store sorte kat, ikke har evner til, eller ikke har mod til, at gennemføre et sådan angreb. Jeg tror egentlig, at jeg skal forstå det sådan, at forsynet har suggereret, og vil fortsat suggerere Rådets medlemmer (katten) til ikke at gøre noget, der generer os. Vi får at vide af drømmen, at uanset hvad, der er årsagen til denne kats mærkelige adfærd, vil der ikke ske de fugle i fugleflokken noget, som kommer inden for kattens rækkevidde. Drømmen siger egentlig, at forsynet nok skal sørge for, om ikke andet er muligt på grund af rådsmedlemmernes dyriske natur, at rådsmedlemmerne vil blive suggereret på en sådan måde, at der ikke vil komme til at ske disse fugle (os anklagede) noget.
Ser vi logisk på det, er en kat et dyr, der har langt igen, før det når op på et åndeligt niveau som et højt udviklet menneskes stade. Rådet, vist som katten, beskriver netop den meget store afstand fra rådsmedlemmernes åndelige tilstand som dyret, der handler på instinkter som dyr, til det højt udviklede menneskelige niveau. En kats instinkt vil altid være, at en kat altid vil fange en fugl og bide den ihjel, hvis den kan fange en sådan. Her er det blot sådan, at der er noget, der har magt over katten, så den ikke får mulighed for, får evner til, at reagere som en almindelig kat over for netop disse fugle. De dyriske instinkter hos rådsmedlemmerne er netop blevet neutraliseret via en formodet suggestion.
Det betyder imidlertid ikke, at rådsmedlemmerne har fået fjernet deres dyriske natur, på ingen måde. De kan jo på ingen måde være et andet sted end det, hvortil de er nået i deres udvikling. Deres instinktliv er imidlertid blevet sat ud af spillet, så de (katten) ikke kan gøre fuglene noget.
Os, der er anklaget, er kun nogle få fugle i flokken, de der er kommet nær på katten. Alle de andre fugle er alle de mennesker, der støtter os ved at tilkendegive deres synspunkter omkring anklagen overfor Rådet. Perifert i fugleflokken er nok også alle de mennesker, der endnu ikke har intelligensmæssige evner til at forstå, hvad der sker. Jeg tror, at fugleflokken repræsenterer alle de mennesker, der interesserer sig for åndsvidenskaben. Såvel os som alle de andre. Det er blot fortrinsvis os, der er nær ved katten.


Afsluttende bemærkninger

Det er interessant at lægge mærke til, at vi i denne drøm ser Rådet symboliseret ved at være et dyr med dyreinstinkter, ikke mennesker med menneskeinstinkter. Dette passer også meget fint med min drøm fra 2004, hvor Rådet var symboliseret ved de sløve og dorske hunde, som lå ude og sov. Her blev en af hundene symbolsk skåret over, og jeg fik forevist, at denne hund som repræsentant for alle hundene (Rådet), totalt manglede organer, der havde en udvikling, så dyret kunne rumme nogen af ædelstenene i sig. Det vil sige, at de ikke kunne rumme noget af åndsvidenskaben som videnskab. De var også her på det rent dyriske niveau. Det skal så forstås på den måde, at Rådets medlemmer også i denne drøm blev fremstillet som væsener, der befandt sig på det rent dyriske niveau.

Jeg kan ikke i denne sammenhæng lade være med at nævne, at jeg ved mit første møde med de mennesketyper, der stod for åndsvidenskaben på instituttet, det var i 1999 så vidt jeg husker, fik en intuitiv klar fornemmelse, som jeg udmøntede i en kort lille historie som lyder:

”Der var engang en vismand, som sad i udkanten af en stor skov og fortalte de forbipasserende en masse visdomsord og vise forklaringer. Han sad der i mange år, og efterhånden voksede der et elfenbenstårn op bag ved ham. Det var meget smukt.
Efter at denne vismand i mange år havde siddet og vejledt forbipasserende, blev han efterhånden så gammel, at han døde. Da han var død, kom der en flok primitive aber løbende ud af skoven. De sprang ind i elfenbenstårnet. De løb op på tårnets flade tag. Herfra stod de og råbte til de forbipasserende, at det nu var dem der var i besiddelse af visdommen, og at det var dem der bestemte i elfenbenstårnet”. Det ser ud til, at min intuition ikke har været helt forkert. Også her drejer det sig om dyr, og ikke mennesker af høj kvalitet.

Jeg har med mellemrum fortalt dette lille eventyr til enkeltpersoner, nu skriver jeg det ned, for det passer godt ind i det, vi reelt oplever med Rådet og Instituttet.

Denne tekst er nedskrevet om morgenen den 29/3 2013, altså lige efter, at jeg har fået drømmen.

Jeg er helt sikker på, at drømmen er et direkte svar på min anmodning til forsynet om at give mig klar besked på, hvordan det vil være rigtigt at håndtere anklagen. Om det var rigtigt af mig, at jeg insisterede på, at der skulle svares skarpt og ultimativt på Rådets skrivelse.
Jeg ser, at det vi har gjort indtil nu, er i fuld overensstemmelse med forsynets ønsker og hensigter. Det interessante er så, hvad der vil ske fremover, og hvor meget forsynet får brug for at suggerere Rådet. De handler jo på en naturlig måde på det rent dyriske niveau, som de tilhører. De skal derfor suggereres, så de ikke får mulighed for at handle på denne måde. Det vil nok ske ved at gøre dem passive. Jeg er glad for, at forsynet er med os, ellers ville vi have en del problemer med at passivisere Rådet.

Sluttelig skal vi bemærke, at det egentlig ikke er en ond kat. Katten er på sit dyriske niveau ret normal. Vi kan derfor ikke gøre andet end sige nå! Vi må blot håndtere disse dyriske væsener på en klar og logisk måde, så de ikke med deres dyrenatur skader sagens udvikling. Vi må klart og logisk forholde os til dem, så længe forsynet lader disse dyriske væsener sidde i nogle stole, som helt naturligt skulle besættes af højt udviklede mennesker.
Forsynet har naturligvis den fulde forståelse af, hvad der er det bedste, for alt er såre godt. Det ser dog ud til, at forsynet direkte griber ind, når der er ved at ske noget, som er skadeligt for udviklingen.

I kan godt være fortrøstningsfulde ”Alt er såre godt”.


Frederiksberg den 29. marts 2013


Kurt Christiansen