Kommentar til Bertil Ekstrøms brev af 1979:

Dette brev skrev Bertil i 1979, og da var sagen endnu ikke givet fri. – Det skete i 1980, da Martinus holdt sit sidste foredrag, på 90-årsdagen. Da ophævede han Instituttets monopol ved at sige, at nu er sagen fri som solen. Den skal ikke indkapsles. Alle kan oprette studiekredse og Martinus-centre, hvor de vil.

Men copyrighten bestod, da den kun drejer sig om, at intet som helst må ændres i Martinus ægte tekster. Den gælder altså stadig, og respekteres især af: Jan Langekær, Søren Ingemann, Kurt Christiansen og Ruth.

Hvis man forstår, hvad det betyder, det Martinus sagde, og tager ham på ordet, så kan man se, at de nuværende medlemmer af Rådet ikke har forstået det.

De vil derfor erfare en hård skæbne, når livets egen tale belærer dem om, at de ikke skal føre retssager, og dermed prøve at indkapsle sagen og hindre solen i at skinne.

Hvis de vinder retssagen og får måske de 700.000,00 kroner, som de kræver, så vil de til gengæld miste mange mange millioner. Sagens sande venner vil nemlig slette Rådet (med dets nuværende rådsmedlemmer) i deres testamenter, ikke mere give bidrag og ikke købe de falske tilrettede bøger. Mange vil ikke mere komme til Klint.

Man må beklage, at Instituttet skal igennem denne smertelige proces. Men vi vil alle lære af den.

Kærlig hilsen,

Ejnar Hjorth.