Fra: Toni Bjerremose
Dato: 25. maj 2013 11:30:17
Til: info@martinus.dk
Emne: Åbent brev til Rådet v/ Martinus Instituttet, att. Willy Kuijper.

Kære rådsformand Willy Kuijper!

Undertegnede ønsker hermed at foreslå en løsningsmodel, der kan løse copyrightsagen en gang for alle og til alles tilfredshed.

Med venlig hilsen

Toni Christina Bjerremose og Tadeusz Hynek


*******************

Fra: Toni Bjerremose
Dato: 25. maj 2013 11:16:26
Til: info@martinus.dk
Emne: Artikel til KOSMOS

Kære Kosmosredaktion!

Undertegnede Toni Christina Bjerremose og Tadeusz Hynek beder om, at I i ytringsfrihedens navn bringer vedlagte artikel i KOSMOS.

Med venlig hilsen

Toni Christina Bjerremose og Tadeusz Hynek

*******************

Hvorfor en licensaftale?
I Martinus´ ånd bør vi søge efter den kærligste løsning på hele miseren om copyrightsagen. Her er en licensaftale svaret på vore bønner, idet MI med tilbagevirkende kraft kan give firkløveret LICENS til at bruge værket på nærmere bestemte vilkår. Herved kan vi undgå den for alle ødelæggende retssag. Vi vil handle næstekærligt og på samme tid være i pagt med Den nye Verdensimpuls.

Martinus Instituttet har fået en opgave, hvis vigtighed ikke kan overvurderes. MI har ifølge Martinus’ testamente følgende forpligtelser:

• bevare Martinus’ samlede værker uændrede, som de foreligger fra hans side
• oplyse om disse værker
• gøre værkerne tilgængelige for interesserede, bl.a. via publicering, oversættelse og undervisning, samt
• yde tilskud til aktiviteter, der fremmer de nævnte formål

Har man læst værket, så kan man ikke komme i tvivl om, at Martinus ønskede, at det skulle blive kendt af alle, som havde evner til at interessere sig for det. Martinus sagde endda i 1980 ved sin sidste offentlige tale:

”Værket og sagen er fri”
Når man hører disse ord, skulle man umiddelbart tro, at MI ville være glade for, at andre end Instituttet i Martinus’ ånd ønsker at bidrage til udbredelse af kendskabet til hans værk. Man kunne endda forvente, at MI ville støtte aktiviteter, der ”fremmer de nævnte formål”, såsom at ”gøre værkerne tilgængelige for interesserede, bl.a. via publicering, oversættelse og undervisning”. På den måde ville MI jo opfylde Ideal Fondens formål, og af samme grund kunne man også forvente at få lov til at bruge værket af MI i forbindelse med aktiviteter, som stemmer overens med Martinus ønsker.

I stedet for anerkendelse fra MI’s side er der nu kommet en stævning mod firkløveret, fordi de udgiver de originale førsteudgaver af Martinus’ bøger. Baggrunden er, at mange Martinus-interesserede gentagne gange har anmodet MI om at udgive førsteudgaverne, som de ”foreligger fra Martinus hånd”. Men MI har hver gang afslået anmodningerne med den begrundelse, at de manglede ressourcer. Firkløveret tog derfor sagen i egen hånd, og har med deres kæmpeindsats hjulpet MI med at opfylde Martinus’ testamente og Instituttets vedtægter. I følge loven om copyright skulle firkløveret have bedt om tilladelse til at bruge værket, men eftersom de udgav en uændret faksimile-udgave (fotografisk gengivelse), mente de ikke, at det var nødvendigt at spørge MI. Martinus’ formål med at give copyrighten til Instituttet var jo at forhindre misbrug. Men nu bruger MI den juridiske copyright til at spille firkløveret ud af banen, hvad angår deres medvirken til at ”gøre værkerne tilgængelige for interesserede, bl.a. via publicering”. MI vil altså på den ene side ikke gøre originalerne tilgængelige, men vil på den anden side heller ikke tillade at andre gør det.

MI forklarer stævningen med, at de muligvis kan miste copyrighten til værket på grund af firkløverets udgivelse af originalen. Det ville være et meget beklagelig tab for Sagen, og dets konsekvenser er helt uoverskuelige, hvis andre, der ikke ligesom firkløveret 100 % respekterer Martinus’ anvisninger, ville begynde at redigere og udgive det. Her kan man se, at sagen er meget alvorlig. MI skal gøre noget. Spørgsmål er bare hvad?

Der findes en fredelig løsning på denne konflikt. Hvis MI lovliggør firkløverets aktiviteter med tilbagevirkende kraft, vil ingen kunne anfægte MI´s copyright til værket. En fredelig løsning vil også stemme overens med Martinus’ værk. Konkret kan denne løsning udformes som en licensaftale mellem MI og firkløveret. I kraft af en sådan aftale vil alle nævnte aktiviteter blive lovlige, og copyrighten blive håndhævet. Aftalen kan også tage stilling til, hvad der skal til, for at den bliver overholdt, og hvad der skal ske, hvis den bliver brudt. MI vil på denne måde både bevare copyrighten og styring med, hvad der sker med værket.

Hvis MI ikke ønsker en fredelig løsning, men bare fortsætter med at hævde sine copyright- rettigheder ved at forfølge firkløveret med en retssag og et kæmpe erstatningskrav, så kan der ske følgende:

For firkløveret:
Firkløveret har et juridisk problem, men vi kan da have tillid til, at det danske retsvæsen finder en passende løsning. Firkløveret kan blive dømt for at krænke copyrighten, og må så modtage deres måske økonomiske straf. De trykte bøger vil blive beslaglagt og måske brændt. Alle aktiviteter i forbindelse med salg af Martinus’ originale bøger vil blive bragt til ophør. En internetside, hvor Martinus samlede originale værk ligger til fri download, vil blive nedlagt. Så er det frie initiativ blevet knækket, og denne sag er ude af verden.

For MI:
Martinus Instituttet har valgt at forskanse sig i dyreriget for at sikre sig et fundament for sit virke. Dette fundament hedder monopol, magt og penge. Hvis MI valgte et andet fundament, det der hedder næstekærlighed, kunne det sagtens få et samarbejde i gang med firkløveret, der jo vil Sagen det godt. Men i stedet for skal firkløveret bekæmpes!

I virkeligheden er der ikke nogen eller noget, der truer MI’s position – intet andet end næstekærligheden selv. Det er udtryk for næstekærlighed, når firkløveret gør en kæmpe indsats for at fremme Martinus’ kærlige budskab. Bliver dette arbejde ødelagt, vil MI stå med et moralsk problem. Den eneste måde at komme ud af det på, er at finde en anden løsning end at køre en retssag. MI vil kunne vise sin moralske storhed ved at tilgive firkløveret. Men hvis MI vælger at straffe firkløveret frem for at tilgive dem, vil MI selv få brug for tilgivelse, da de vil stå med et uløst moralsk problem, der vil følge dem helt ind i en ubestemt fremtid.

Hvis erstatningskravet bliver honoreret, så vil MI få et beløb, der vil pynte på deres økonomi. Martinus Instituttet vil frem over kunne bestemme, uden at tage hensyn til Martinus’ ønsker, hvordan Martinus’ værk, der tilhører hele menneskeheden, skal bruges til at skabe fred i verden: Ved at have rettens dom på det! Der vil herved blive sendt et klart signal til hele verden om, at ingen kan gøre sig håb om at få lov til at betale den gæld tilbage, som man kan føle, at man har fået i forhold til Martinus. Vil man gøre Martinus’ værk kendt, og det ikke lige passer MI, så får man ikke lov. Gør man det alligevel, så vanker der et erstatningskrav og en tur i retten.

Ud over det kan mennesker, der interesserer sig for sagen, finde ud af følgende: • Det er forkert at bruge domstole til at straffe folk, der med deres tiltag har opfyldt Martinus’ testamente, dér hvor MI ikke har gjort det. ● Det er ikke rimeligt, at MI kræver, at de sagsøgte skal ophøre med deres uegennyttige og selvfinansierede arbejde, da det både gavner Sagen og skaber interesse for den. På den måde kommer firkløverets arbejde også MI til gode, da der kan komme flere kursister til Klint. ● Det er ikke i orden at kræve en erstatning af firkløveret, da MI ikke har lidt økonomisk tab. ● Det er slet ikke i orden med erstatningskravets størrelse på 700.000 kr. plus renter. Det kan kun have ét formål, og det er at ødelægge firkløverets private økonomi. Ønsker MI at skræmme initiativrige folk fra vid og sans og hermed fuldstændig monopolisere sagen? ● Det er ikke i orden, at MI polstrer sin egen økonomi ved at ødelægge andres. ● Det er heller ikke i orden at bruge MI’s midler til denne retsforfølgelse, da midlerne stammer fra gaver, der er givet i en anden ånd end den, at de skulle bruges til at forfølge folk, der med deres virke bidrager til at opfylde Martinus’ ønsker. ● Og til sidst, men ikke mindst: Det nærmer sig helligbrøde at destruere/brænde de beslaglagte bøger.

Mennesker, der interesser sig for Martinus værk, kan opdage, at en retssag ikke er den eneste mulighed for at forsvare copyrighten. Disse mennesker kan stille spørgsmål til MI. For eksempel hvorfor MI ikke ønsker at indgå en licensaftale? Hvorfor vil MI straffe folk, der har forbrudt sig ved at gøre Martinus værk mere kendt? Hvorfor kan de ikke støttes, frem for at blive straffet for at medvirke til, at næstekærligheden kan vinde større indpas her på vores dejlige planet?

Hvis der falder dom i denne sag, kan det blive rigtig dyrt for MI. MI kan miste folks respekt og sympati, grundet en fremgangsmåde, der hører dyreriget til, over for mennesker, som uegennyttigt og for deres egne penge ville sprede et budskab fra det rigtige menneske rige. Uden folks sympati kan støtten til MI, og interessen for MI’s aktiviteter falde betragteligt. Menneskene kan undvære MI, men MI kan ikke undvære menneskene. Menneskene kan få svært ved at respektere MI, når MI ikke respekterer Martinus.

Vil man koge de mange ord, der er blevet skrevet og sagt i denne sag, ned til et enkelt spørgsmål, så kan det lyde sådan: Hvad er vigtigst for Martinus Instituttet, der jo skal udbrede kendskabet til Martinus’ værk, penge eller næstekærlighed?

Toni Christina Bjerremose og Tadeusz Hynek