Åndelig modenhet
Kjære rådsmedlemmer.

Så har dere altså likevel gjort alvor av deres trusler om å stevne de fire for retten. Det var meget tungt for meg å høre dette, for jeg hadde i det lengste håpet at dere ikke ville gjøre det.

Jeg er ikke et høyt utviklet menneske, jeg har en lang vei å gå i så måte. Derfor kan jeg ikke sikkert vite at jeg har rett, så det eneste jeg kan gjøre er å gi uttrykk for mine ærligste følelser sett i lys av min foreløpige forståelse av Kjærlighetens Vitenskap, Det Tredie Testamente.

Jeg har ingen negative følelser overfor dere, og hvis det skulle vise seg at dere nå gjør en stor feil, ja så tilgir jeg dere av hele mitt hjerte. Det er faktisk ikke vanskelig for meg, fordi jeg fikk en stor gave, jeg fikk anledning til å studere Det Tredie Testamente i sin originale form, og det lærte meg faktisk å kunne tilgi av hele mitt hjerte. Jeg håper dere kan tilgi meg på samme måte hvis JEG skulle ta feil.

Jeg håper dere trekker stevningen tilbake, for jeg tror at uansett om dere vinner eller taper i retten, så vil dere langt på vei ødelegge Martinus Åndsvitenskapelige Institutt, men jeg tror ikke dere klarer å hindre Martinus originale skrifter i å spre seg ut i verden, jeg tror at de blir spredt ut i verden av de samme kreftene som får Jorda til å spinne rundt Sola.

Jeg håper at dere alle trekker dere fra vervene som rådsrepresentanter, for jeg tror ikke lengre at dere er åndelig modne til å fylle disse vervene, og i den forbindelse vil jeg gjerne sitere Martinus i noen utdrag fra stykke nr.126 i LIVETS BOG:

[…] Vi vil derfor indenfor Væsenerne i de her skildrede Afdelinger af anden Kategori møde megen religiøs Fanatisme. Af Væsenerne indenfor anden Afdeling finder vi mange som Medlemmer af de i de senere Tider opstaaede fremragende aandelige Samfund, Selskaber eller Sekter. Medens de Væsener af første Afdeling, der findes som Medlemmer af nævnte Samfund, lever i fuld Kontakt med disses Ideer, Love og Principper, er i Harmoni med de samme Samfunds respektive Ophavs Aand, og saaledes hvad Udvikling angaar paa en Maade er at betragte som "fødte" Medlemmer, saa er de Væsener af anden Afdeling, som ogsaa findes som Medlemmer af de samme Samfund, ikke at betragte som "fødte" Medlemmer eller som Medlemmer paa Basis af Anlæg eller Kvalifikationer, men er derimod mere kun Medlemmer paa Basis af et Medlemskort. De er saaledes egentlig kun de paagældende Samfunds "Rekrutter" eller "Lærlinge", hvilket giver sig Udslag i, at de endnu ikke har tilegnet sig den Tolerance, Ydmyghed, Uselviskhed og Moral, som deres Samfunds Stifter eller Ophav har givet Udtryk for. […]

[…] Da de endnu i fremragende Grad repræsenterer Selviskhed og Ærgærrighed, tilstræber de, blændede af den megen teoretiske Viden, deres Samfund har beriget dem med, at hæve sig op paa Førerposter eller Lederstillinger indenfor det samme Samfund. Denne tillærte Viden, som de i deres Naivitet og Selviskhed tiltror at være deres egen, belaster dem med et aandeligt Hovmod, der igen tildækker deres Fornuftsevne i en saadan Grad, at de ikke kan se deres Diskvalifikationer eller sande Identitet som deres Samfunds "Rekrutter" eller "Lærlinge". Vi kan derfor blive Vidne til det Særsyn, at et saadant aandeligt Samfunds Ledelse undertiden helt er kommen i Hænderne paa disse dets mindst udviklede Væsener, og at dets Prædikanter, Foredragsholdere eller Gruppeledere udelukkende kun er Teoretikere og derfor ligeledes undertiden kommer til at holde Foredrag for Tilhørere, der med Hensyn til praktisk Overholdelse eller Opfyldelse af det paagældende Samfunds Traditioner er dem langt overlegne eller sidder inde med Kvalifikationer nok til at kunne være deres retmæssige eller fødte Lærere eller Ledere. Resultatet heraf bliver ganske naturligt, at de sidstnævnte Væsener efterhaanden melder sig ud af nævnte Samfund, […]

[…] Naar et aandeligt Samfund er naaet dertil, at intolerante, ærgerrige og egoistiske Væsener har tilegnet sig deres Ledelse, gaar det uundgaaeligt sin Opløsning i Møde. Intolerance, Ærgerrighed, Egoisme og Hovmod er saaledes de aandelige Samfunds Opløsningskræfter og kan i værste Tilfælde bevirke, at saadanne aandelige Selskaber eller Sammenslutninger bliver at ligne ved døde og udbrændte Sole eller Kloder, der i Form af Maaner er i Færd med at gaa deres Forvitring eller Undergang i Møde. […]

Med den største kjærlighet og respekt.

John Karlsen