Sagen selv skal repræsentere gaveprincippet og vise vejen. Sagen er i sig selv forklaringen af gaveprincippet.

Sagen er en gavestimulerende gave, som er en reaktion på den gave, Martinus har givet os. Gaveprincippet skal kulminere inden for sagen.

Den arbejdskraft hver af os giver til sagen skal vi ikke forvente gengældelse for. Det skal være en betingelsesløs gave. Hvis ikke den er det, er den en form for forretning. Og så forsvinder også den nydelse, der er forbundet med at give gaven.

Den største gave, vi kan give Martinus, er, at vi kan vise Martinus, at vi kan give sagen ubetingede gaver, den sag, som i sig selv er en gave til menneskeheden.

Vi må derfor takke Martinus for at have lært os gaveprincippet at kende.

Saligt er det at give, hellere end at tage.