I indledningstalen for den nye Klintsæson den 24. juni 1979 udtaler Martinus bl.a.:

"[...] og De tror mange gange, at De forstår Livets Bog, men der er ting i Livets Bog, der kommer frem, efterhånden som De udvikler Dem, som De ikke kan se i dag. Det er skjult mellem linjerne.”

Mon ikke dette skulle tale for, at man bevarede de linjer uændret, imellem hvilke den sandhed, som Martinus refererer til, ligger skjult? - For det, der ligger skjult mellem linjerne, må vel afhænge af, hvad der faktisk står på linjerne. Og når man af mesteren selv får at vide, at man ikke skal tro, at man forstår Livets Bog, kan man jo af samme grund ikke med sikkerhed vide, hvad i Livets Bog, man forstår, og hvad man ikke forstår. Der kan være ting, man i lang tid tror at forstå, men som man senere finder ud af, at man måske alligevel ikke forstår, eller finder ud af skal forstås på en anden måde, end man først troede at forstå det.

Alt dette synes helt at gå hen over hovedet på de anonyme medarbejdere på Martinusinstituttet, der uantastet ændrer og “retter” i Martinus’ værk efter egne opsatte - jævnligt ajourførte - retningslinjer. Det er det samme Martinusinstitut, der af Martinus er blevet betroet opgaven at "bevare værket uændret", som det forelå efter hans bortgang.

Samtidig forsøger MI - endda ved rettens hjælp - at hindre interesserede åndsforskere adgang til de originale og uændrede linjer, imellem hvilke sandheden efter mesterens eget udsagn ligger skjult. Alt i direkte modstrid med Martinus’ klart udtrykte ønsker og instrukser. Også indholdet i den tale, hvori Martinus fremkommer med denne udtalelse, søger MI at hindre adgangen til ved samme retssag.

Man må konkludere, at MI og dets nuværende råd og medarbejdere "vandrer trygt, der hvor engle ikke tør træde.”

Hør udplukket her. Det er desværre i meget dårlig lydkvalitet.

Søren Ingemann Larsen - 11. januar 2014