At Martinus' værk er helligt benægtes nu som bekendt ÅBENLYST af MI (se MIs processkrift romertal I dateret 10. oktober 2014). MI er ellers af Martinus sat til at passe på dette - hellige - værk, så det ikke undergår ændringer. MI vil endda bruge denne overraskende påstand i juridisk øjemed til støtte for MIs påstand om monopol til Martinus' værk, som jo ellers som bekendt af Martinus er "givet til menneskeheden".

At Martinus' værk er helligt har dels den konsekvens, at i en sådan tekst er man ekstra opmærksom på, at her må der ikke foretages ændringer. En sådan handling er i virkeligheden en form for "helligbrøde". For om en sådan tekst ved man, at dens kilde er udtryk for en bevidsthed, som er langt hævet over det niveau, som de personer er i besiddelse af, som i deres naivitet tror, at de kan tillade sig at ændre i teksten. Disse personer kan nemlig ikke med sikkerhed vide, hvad de forstår eller ikke forstår i teksten. Derfor kan de heller ikke vide, om de forstår det, de retter og ændrer.

En anden konsekvens af, at en tekst er hellig, er, at man ikke i sådanne tilfælde kan bruge sin ophavsret til at forhindre adgangen til relevant kildemateriale til sådanne værker. Offentligheden har således et særligt krav om adgang til hellige tekster, og som ophavsretsindehaver har man derfor en særlig forpligtelse i denne henseende i forhold til offentligheden. Dette bekræftede Martinus, når han udtalte, at "adgangen til analyserne skal være fri som adgangen til solen".

Som bekendt nægter MI adgang til dette kildemateriale og sælger kun Martinus' værk i ændrede og moderniserede udgaver, hvilket var grunden til, at firkløveret så sig nødsaget til at give den adgang, MI nægter.

Søren Ingemann Larsen - 30. oktober 2014