I bogen
Samarbejdsstrukturen 1992 citerer rådet side 102 fra et rådsmødereferat dateret 16. marts 1976 følgende:
Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl,
(f.eks. invidid/individ), må der ikke ændres i værkerne uden
Martinus personlige medvirken. Martinus mener i øvrigt, at
der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening
blev klart tilkendegivet, efter at der var blevet fremlagt
enkelte eksempler, hvor der fra forskellig side havde været
tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere
på en liste over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden
i teksten. Martinus udtalte klart, at såfremt han efter
at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte
ting, ville han naturligvis rette dem, men han var helt sikker
på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting. Det
blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages
rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken.
Fornylig er jeg blevet gjort opmærksom på et
foreløbigt udkast til ovennævnte Samarbejdsstruktur. Udkastet har titlen “En ny verdenskulturs struktur” og er en samling af udkast til den senere Samarbejdsstruktur med varierende datering mellem 1988 og 1990.
Ovenstående citat er også er med i udkastet, men med en vigtig tilføjelse:
Det blev igen fastslået, at bortset fra åbenlyse trykfejl (f.eks invidid - individ) må der ikke ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken. Martinus mener iøvrigt, at der næppe er grund til at rette noget som helst. Denne mening blev klart tilkendegivet efter at Aage Hvolby havde fremdraget enkelte eksempler, hvor der fra forskellig side havde været tvivl om rigtigheden. Martinus ville dog gerne se nærmere på en liste fra Aage Hvolby over tilfælde, hvor læsere kan være i tvivl om rigtigheden i teksten. Martinus udtalte klart, at såfremt han efter at have set nærmere på sagen fandt grund til at ændre enkelte ting, ville han naturligvis rette dem men han var helt sikker på, der kun kunne være tale om ganske enkelte ting . Det blev fastslået som helt ufravigeligt, at der ikke må foretages rettelser, heller ikke ved oversættelse, uden Martinus medvirken, og såfremt den nævnte liste ikke når at blive behandlet, må der ikke i fremtiden foretages rettelser i Martinus' værker.
Som det ses, er sætningen
og såfremt den nævnte liste ikke når at blive behandlet, må der ikke i fremtiden foretages rettelser i Martinus' værker.
UDELADT i den endelige udgave.
Man savner ord for, hvor pinligt og afslørende dette er. Hvordan kan rådet dog få sig selv til at slette den allervigtigste del af det pågældende rådsreferat,
hvoraf det tydeligt fremgår, at de ændringer og rettelser, som Martinus ikke når at godkende i sin levetid, IKKE KAN FORETAGES?
Denne lille sætning, som rådet omhyggeligt har udeladt, trækker en klar streg i sandet: Efter Martinus’ bortgang kan INGEN ÆNDRINGER FORETAGES I VÆRKET.
Rådet har på denne baggrund intet grundlag for at foretage alle de større og mindre ændringer, de har foretaget og stadig foretager i værket. Denne aktivitet må betegnes som direkte
ULOVLIG og direkte i strid med Martinus’ testamente, hvoraf det fremgår, at universalarvingen (Martinus Institut) skal rette sig efter Martinus’ udtalelser.
Når rådet så åbenlyst, som tilfældet er, handler i strid med
Martinus’ testamente, kan de jo ikke længere være den rette “universalarving”. Man kan vel ikke være “arving” ifølge et testamente, som man ikke respekterer.
Søren Ingemann Larsen - 3. januar 2016
