Åbent brev til rådet
Hvad sagde Martinus om retssager ved rådsmøderne?

Kære Willy Kuijper, Per Jan Neergaard, Trine Moller, Jacob Kølle Christensen, Peter Bendtsen og Mary McGovern.

Når rådet igen og igen fremhæver, at det er rådets tolkning, at Martinus skulle have været positiv overfor retssager eller på nogen måde bifaldet noget sådan, så tiltrækker man selvfølgelig en fuldstændig beskrivelse og analyse af hvad Martinus har sagt om denne sag.
Dette er selvfølgelig ikke kun i relation til den verserende sag i forhold til 4kløveret, men når man fører retssager i Martinus sag og navn, kommer man også til at legitimere retssager i fremtiden, f.eks i andre lande og andre institutioner der måtte være oprettet i Martinus navn. Man er med til at danne en højst uønsket praksis i sagen.

Det er relevant at se nærmere på den dokumentation der ligger til grund for rådets mandat på dette område og det er selvfølgelig en fuldkommen opgørelse af, hvad Martinus har sagt på de rådsmøder, der er optaget på bånd. Altså det der udover analyserne, udgør strukturen. Herefter vil jeg med udgangspunkt i rådets svar på Jes Arbovs åbne brev, som selvfølgelig refereres, tage de enkelte postulater ud og belyse dem i forhold til den gennemgåede dokumentation.

Citaterne fra rådsmøderne og den kontekst de er sagt i.

Citater 22/1-74
Martinus : Nej, vi skal ikke lægge sag. Nej, det behøver vi ikke.
Martinus : Nej, det skal vi ikke. Derfor er det, jeg mener,-vi skal ikke til at lave retssager. Så kommer vi jo ingen vegne. Så er vi ikke det endelige.
Martinus : Jo, men det er…vi kan jo ikke..vi kan ikke optræde med retssager og sådan noget. Det er ikke på den måde, at vi skal beskytte os.
Martinus : Ja. Vi henstiller til dem, men vi sagsøger dem ikke, selvom de laver…

Mht. det første og andet citat spørges der til følgende:
Torben : ….Og derfor ser jeg vores problem som det største, det er, at nogle vil tage af dine ting og gøre det til deres eget. ( som eksempel nævnes en der har penge til det og kalder det Fransk Martinus institut) Skal vi så lægge sag an mod ham, hvis han gør det ?
Martinus : Nej, vi skal ikke lægge sag. Nej, det behøver vi ikke.
Ib : Men det, der sådan set er væsentligt, det er også, hvilken holdning vi skal have til det. Fordi folk vil jo komme til os og spørge, hvad mening vi har….Så må vi gøre det gældende.
Martinus : Vi har jo lov til i vor publikation at erklære, at det hører ikke under…det er ikke noget, der er knyttet til os.
……… ( stiplede linjer på en separat linje, markerer at noget af referatet ikke er citeret. )
Torben : Jeg mener , vi skal ikke ligge og bekrige disse mennesker.
Martinus : Nej, det skal vi ikke. Derfor er det, jeg mener,-vi skal ikke til at lave retssager. Så kommer vi jo ingen vegne. Så er vi ikke det endelige.

Omkring det tredje citat falder dialogen således :
Martinus :……Der vil altid være en eller anden, der tænker: Nå der ligger penge i det… Han kalder det det navn og sådan noget.
Torben: Ikke alene det med penge. Men der bliver jo det der behov for at beundres af andre mennesker..glorien og alt det der.
Martinus : Jo, men det er…vi kan jo ikke..vi kan ikke optræde med retssager og sådan noget. Det er ikke på den måde vi skal beskytte os.

Mht. det fjerde citat siges det :
Martinus : Ja. Vi henstiller til dem, men vi sagsøger dem ikke, selvom de laver.. Men når de kommer og siger, at de vil meget gerne lave et Martinus Center i Frankrig eller Sweitz, eller hvor det nu er. Når de kommer og siger sådan noget, så siger vi : Ja, det må i da meget gerne, når det bare er i kontakt… når det bare er vore ting, de gerne vil fortælle,- så har vi ikke noget imod det. Og hvis de så laver noget… og det viser sig, at de laver noget forkert---det kan vi ikke begynde at…det dør af sig selv. Forsynet lader det dø af sig selv.

Citat 5/2-74 Martinus : Sagen skulle jo nødig komme ud i retssager og den slags ting

Der tales om juridisk bistand og her udtaler Martinus helt generelt :
Martinus : Sagen skulle jo nødig komme ud i retssager og den slags ting.
Og senere denne skønne udtalelse om at have ansat en jurist :
Martinus : Jo. Han har så den opgave at være opmærksom på, at vi aldrig kommer i konflikt med nogen.

Citat 5/2-74 : Ja. Benyttelsen af vores litteratur. Den må vi have retten til,- der må vi passe på retten til vort. For ellers ved man aldrig, hvor det havner alt sammen.

Martinus : Ja. Benyttelsen af vores litteratur. Den må vi have retten til,- der må vi passe på retten til vort. For ellers ved man aldrig, hvor det havner alt sammen.
Aage : Så vil jeg godt spørge, hvordan kan vi sikre os vores ret på det område ?
Ib: Det kan vi efter min opfattelse kun sikre os ved, at der er angivet en copyright i bøgerne, som tilhører instituttet. Andet kan vi jo ikke gøre.
Martinus : Ja. Og så tror jeg, der bliver en anden faktor,- at vi kan sælge dem billigt,- billigere end alle andre.
Aage : Ja, jeg ville jo håbe på, at faktoren det var kvaliteten, sådan at hvis man vil have den bedste kvalitet, så skulle man have det her……..

På de efterfølgende sider af rådsreferaterne siger Martinus, at MI er det originale sted med de originale bøger der har et forspring til andre og at man har autoriteten. Det er dette citat rådet igen og igen fremhæver som dokumentation for, at Martinus skulle mene at man skal føre retssager for at passe på værket. Men Martinus siger i denne sammenhæng absolut heller ikke noget om, at det at passe på værket indebærer retssager.

Citater 5/3-74 :
Martinus : Nej..man må selvfølgelig have.,selvfølgelig må det være skrevet, hvad man har lovet, og hvad man ikke har lovet osv. Det må stå skrevet. Men, vil man ikke holde det, så må man gå. Ikke det her med retssager.
Martinus : Nej, det er godt nok, at man skriver ned det, man bliver enige om. Det er man jo nød til. Men det behøver ikke at betyde, at så er der retsforfølgelse, hvis man ikke holder det. Vi skal bort fra disse retsforfølgelser.

Citaterne kommer i forbindelse med en snak om kontrakter og nedskrevne aftaler internt på MI.

Citat 5/8-75 : ja,ja,. Det må vi også præcisere. For vi kan jo ikke ligge og rode…..så kan vi måske ligge og rode i retssager hele tiden. Og det kan denne sag jo ikke være med.

Situationen er den, at der er en, der bruger Martinus materiale uden at have fået lov og undlader at nævne, at det stammer fra Martinus. Altså et klokkeklart copyright brud.

Martinus : Det er det samme, som hvis i skriver en bog, nå, så kommer der en mand, han tager nogle kapitler, som han sætter i en bog han laver. Det er akkurat det samme………Ja det må han gerne have lov til at gøre, for det kommer han ingen vegne med. Det er under forsynets styrelse. Men de skal jo have lov til at opdage deres begrænsning…..
…….
Martinus : Men der bliver meget af den slags. Uh – der bliver så meget. Folk snakker og skriver og kopierer. Men det gør ikke spor.
…….
Martinus : …det har de ikke lov til at ændre på. Udgiver de bøgerne, så må de trykkes, som de er, - altså oversat. ……. Martinus : ….I strukturen , som vi laver, må vi lave en erklæring om, hvordan vi ser på de ting. Ikke sandt. Det bliver meget vigtigt. Således at vi altid kan protestere i al fald. Hvis det er skrigende imod det, vi har bestemt.
Henning Laug : Vi må også præcisere, hvor langt vi kan gå med hensyn til at blande os i den slags ting.
Martinus : Ja,ja. Det må vi præcisere. For vi kan jo ikke ligge og rode…så kan vi måske ligge og rode i retssager hele tiden. Og det kan denne sag jo ikke være med til.

Citat 13/2-79 : Lige så vel som man nu melder folk til politiet og straffer, så vil det i fremtiden blive modsat. Det varer selvfølgelig længe. Folk ville jo sige : det mangler sgu da bare, at man skal finde sig i det og det De skal lære at finde sig i alting. Jeg viser også, hvordan ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret.

Citat 9/9-80 : Det er jo også noget underligt noget,-at skulle føre retssager om åndelige ting. Vi skal jo gå foran med, hvad der skal gøres.

Martinus overvejer om man kan hindre andre i at tage navnet Martinus åndsvidenskabelige institut.
Han taler så om en konkret episode, hvor der er taget af det, der tilhører Martinus og siger så :
Martinus : Det er jo også noget underligt noget,-at skulle føre retssager om åndelige ting. Vi skal jo gå foran med, hvad der skal gøres.

Citat 6/1-81 : Nu er det jo det, at vi har begrænset magt. Men vi kan jo udtrykke, hvad der er i kontakt med os. Og det, der ikke er i kontakt med os, - det vil ikke få held i livet. Det kan jeg godt sige. Der vil ske noget med det. Så meget magt ligger der i sagen. Men vi skal vide, at vi har den magt, og at vi kan påtale det, og hvis de ikke lystrer denne påtale, behøver vi ikke søge politiet. Det skal nok vise sig, at det bliver forhindret. Der er heldigvis andre kræfter, der virker i sagen, - det er måske nok kun mig, der kender dem, men de er der.

Op til udtalelsen snakker Martinus om at lave en sekt ud af hans arbejde :
Martinus: Det skal bare være. sådan, at bestyrelsen kan gribe ind, påtale, at det har man ikke ret til, - at de ikke har ret til at bruge det til en sekt. Jeg ved ikke, hvordan man, — det har man måske ikke ret til. Men en sådan forening kan ikke vokse. For de fleste vil jo helst være fri for det. Det er jo det, de i dag er ked af. De vil ikke ind i en sekt. Og det er også det - det er ikke egnet (beregnet til) til dannelse af sekt. Det er noget, det enkelte menneske skal bruge i sit eget liv, - det er det faktisk. En sekt vil lave love og give pokker i, hvad der står i bogen. Så laver de love, der passer ind i deres kram. Der er altid nogen, der er meget talende. Man skal simpelthen følge bøgerne. Der skal ikke laves almindelig højskole på det. Skal der laves skole, så må det være skole - grundet på det.

Rådets svar til Jes Arbov

Det med fed er min fremhævning og de punkter, der skal diskuteres.

Ad 2) Martinus har på rådmøder udtalt, at “vi skal bort fra retsforfølgelser” og mente, at man skal forsøge at løse konflikter i mindelighed. Men han har ligeledes på rådsmøder udtalt, at “Benyttelsen af vores litteratur må vi have retten til. Der må vi passe på retten, for ellers ved man aldrig, hvad der sker med det hele.” (Rådsmøde 05.02.1974) Martinus udtalelser i båndafskrifterne er indimellem modstridende, og de skal oftest ses i en bestemt kontekst. Man kan derfor ikke blot tage en enkelt udtalelse og hævde, at det generelt er Martinus vilje. Førstnævnte udtalelse omhandlede for eksempel udelukkende en situation omkring personalesager på Instituttet og var ikke en generel betragtning. Ligeledes kan man sjældent finde entydige tilkendegivelse i analyserne omkring de praktiske udfordringer, der kan være med for eksempel den daglige drift af Instituttet, udgivelse eller beskyttelse af værket. Rådet, der via gavebrev, testamente og fundats har fået overdraget ansvaret for Instituttet og Martinus’ værk er således nød til selv at vurdere, hvad de bedste beslutninger for Instituttets arbejde er. I tilfældet med retssagen har der ikke været nogen tvivl om, at en retssag desværre var nødvendig for at beskytte værket nu og i fremtiden. Se eventuelt dokumenter om beskyttelse af værket her: www.martinus.dk/da/martinus-institut/ophavsret
Samt dokumenter om retssagen her:http://www.martinus.dk/da/emneoversigter/martinus-instituts-ophavsret/

Vi må passe på retten til værket.

Martinus har i rådsreferaterne nogle helt klare retningslinjer omkring hvordan der skal passes på værket og det indebærer ikke retssager, han siger jo ( det med fed er min fremhævning ) :
Den måde man skal passe på værket er altså ved at påtale uretmæssigheder og hvis det ikke hjælper, da mener Martinus, at det er op til forsynet at beskytte MI. Der er således ikke noget sted hvor Martinus lægger op til, at MI skal beskytte værket ved hjælp af politi og retsvæsen. Tværtimod siger han igen og igen, at det skal man ikke.

Hvilken kontekst taler Martinus om at man ikke skal retsforfølge ?
Derudover udtaler Martinus helt generelt d. 5/2-74 at sagen nødigt skulle komme ud i retssager.

Det er således i alle mulige forskellige kontekster at Martinus er imod retssager og det gælder jo også sager, hvor andre uretmæssigt bruger Martinus navn eller materiale. Altså såkaldte copyright overtrædelser.
Rent faktisk har jeg svært ved, at komme på en relevant kontekst Martinus ikke nævner i denne sammenhæng. Det er i alle tænkelige sammenhænge, at Martinus ikke mener der skal føres retssager.

Martinus udtalelser er indimellem modstridende.

Jeg kan godt se den pinefulde situation rådet er havnet i, for dele af de citater der her refereres har jo været offentliggjort og derfor ved alle, at Martinus er imod retssager. Så enten tager rådet fejl eller også må rådet påvise, at det er Martinus udtalelser, der er uklare. Og da rådet ikke vil indrømme de tager fejl, må det jo således være Martinus, der ikke er klar i mælet. At udtale sig modstridende er jo det samme som, at ens tankerækker ikke hænger sammen eller man er ulogisk. Så for at redde sig selv, mener rådet nu, at Martinus tankegang ikke hænger sammen i logisk sammenhængende tankerækker. Det er bare ikke logisk, at det er verdensgenløseren eller talsmanden den hellige ånd fra de højere verdener, der er ulogisk eller modstridende.
Det ville jo have store konsekvenser for verdensbilledet hvis man kunne vise, at det er væsener fra Guds primære bevidsthed , der ikke istand til at udtrykke sig klart og entydigt omkring noget så relativt simpelt om, hvorvidt man skulle føre retssager eller for den sags skyld hvordan en verdensgenløsers værk skal udgives. Hvordan vil det så ikke gå, når samme primære bevidsthed skal planlægge fremtidige galakser og mælkeveje, vil de også blive planlagt modstridende ? Og når vi nu kan se at alt er 100% logisk, ja ikke et støvfnug kan falde tilfældigt, hvorfor så pludselig mene at det ikke passer ? Ja hvordan kan Gud være alvidende og almægtig, hvis han udsender verdensgenløsere, der udtaler sig modstridende ?
Selvfølgelig er Martinus ikke modstridende og ulogisk, tværtimod er hans udtalelser omkring retssager i rådsreferaterne konsistente og fuldstændigt entydige. Da dette er sandt, er det selvfølgelig også sandt, at det er rådets betragtninger der er ulogiske og modstridende.

Retssager er nødvendige for at beskytte værket i fremtiden.

Det er klart, at Walt Disney koncernen tænker på den måde og jeg kan også se af rådets redegørelse om ophavsretten fra januar 2016, at man er meget optaget af dette verdslige og juridiske aspekt. Der er også en del af sagens venner der synes, at det er helt logisk, at man retsforfølger folk, der udgiver det værk man har copyright til. Det er det jo på sin vis også, hvis man har fødderne dybt plantet i dyrerigets mentalitet.
Men vi skal jo vise vejen ud af dyreriget og Martinus mener jo åbenlyst, at hvis man fører retssager, da er man ikke det endelige. Og hvis man ikke skal føre retssager, er der heller ikke noget, der skal beskyttes på den måde i fremtiden. Det er egentlig så ligeud af landevejen.

Afsluttende kommentarer

Jeg har fuld forståelse for den vanskelige situation rådet bliver sat i, når andre begynder at udgive værket. Det er klart, at det må være grobund for mange overvejelser og dilemmaer. Det er som om, at rådet i vigtige sager ikke giver sig tid og rum til at lave en samlet gennemgang af, hvad Martinus har udtalt om en given svær situation. Hvis man havde gjort det, ville det forhåbentlig være tydeligt hvad Martinus ønske er. Hvis man alligevel ønsker at handle modsat af Martinus, må man jo stå ved det og sige det åbent, i stedet for at komme med disse påstande om, at Martinus indimellem udtaler sig modstridende. Hvis man ikke nøje holder sig til Martinus, risikerer man hele tiden, at ens handling mere er en automatfunktion udviklet i dyreriget end i overensstemmelse med ens mandat.
Tragedien er jo, at rådet ikke har større ansvar end det Martinus har givet rådet. Så når han siger, at udover påtaler af det man mener er forkert, da er resten op til forsynet, da har rådet selvfølgelig ikke noget ansvar, udover at påtale det, de mener er forkert. Resten må være Martinus og forsynets ansvar og ingen ville med nogen ret kunne kritisere rådet. I virkeligheden er det jo en stor byrde Martinus på den måde tager af rådets skuldre. Men som Martinus også sagde, da vil et af problemerne for rådet være, at de ikke har samme tiltro til forsynet, som han selv havde.
Det er altså også meget uheldigt med påstanden om, at Martinus indimellem udtaler sig modstridende. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at rådet er ligeså lykkelig for Martinus som alle andre der har taget Martinus til deres hjerter, men man kommer jo til at stille spørgsmålstegn ved hans åndelige storhed og egentlig hele begrebet Guds primære bevidsthed. Der er i rådsreferaterne i nogle sager en proces hvor indstillingen og beslutningerne ændrer sig over tid, men at sige at Martinus indimellem udtaler sig modstridende, er helt forkert. Og heldigvis for os alle. Reelt er det jo meget besynderligt i denne sag, at mene, at en person mener noget bestemt, selvom denne person kun har udtalt, at vedkommende mener det modsatte.
Dette er egentlig kun skrevet som et forsøg på at samle dokumentationen omkring Martinus sag og retssager. Det gode ved denne konflikt er jo, at sandheden nu må og vil frem. Hvis rådet mener der er noget dokumentation der mangler, vil det selvfølgelig være rart at få det med, så sagen er belyst på et oplyst grundlag.
Selvfølgelig ville det være rart, hvis rådet kunne indse det problematiske i hele denne situation og løste den, men det virker ikke som om, det er der rådet er. Så må vi i stedet vente og se hvad de udsendte retssagsenergier bringer, når de vender tilbage.


De bedste hilsner

Jens Lindsby
August 2016



Rådets svar af 6. august 2016

Fra: Rådet for MI
Dato: 6. august 2016 kl. 17.06
Emne: Svar fra rådet for Martinus Institut
Til: lindsby@gmail.com


Kære Jens Lindsby

Tak for dit brev om Martinus og retssager.

I den redegørelse, rådet vil lægge på Instituttets hjemmeside, når retssagen er slut, vil vi blandt andet svare på den problematik, du tager op.

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut

Mariendalsvej 94-96 • DK-2000 Frederiksberg
+45 38 38 01 00 • raadet@martinus.dk
martinus.dk • facebook.com/MartinusInstitut
martinuscenter.dk • facebook.com/MartinusCenter