Det fremføres af instituttet - på Facebook repræsenteret ved Søren Hahn - at ændring i layout ikke kan siges at indebære en indholdsmæssig ændring.

Men hvordan kan man påstå noget sådant uden at dokumentere eller bevise denne påstand?

Man ved, at man ikke må ændre, men alligevel ændrer man og påstår frimodigt, at ændringen intet ændrer - uden at føre bevis for det.

Instituttet kan eller vil ikke løfte bevisbyrden for, at ændringen ikke skulle ændre. Derimod finder instituttet det rimeligt, at det påhviler kritikerne, som påstår, at ændringer er og bliver ændringer - som derfor ændrer, at bevise, at ændringer ændrer. Hvad skal man dog sige til sådan noget? - Det er da absurd, for naturligvis ændrer ændringer. Hvad skulle de ellers gøre? - Og hvorfor skulle de ellers partout gennemføres?

Ændringerne i “den skrevne form” (som Martinus jo frabad sig) har der været talt meget om. Ændring i layout kan det være vanskeligere at diskutere, men det er og bliver den, der ændrer, som skal bevise, at ændringen ikke ændrer.

For nylig kom jeg til at slå op i det gamle testamente på den første side (endda i en udgave fra 1889, som må antages at være den udgave, Martinus læste i som barn), og pludselig slog det mig, at det var layoutet fra den bog, som inspirerede Martinus til layoutet til Livets Bog. Prøv selv at foretage sammenligningen:

I begge tilfælde er der tale om en inddeling i “stykker” anført af fortløbende arabertal. Og i begge tilfælde er der anbragt en indholdsfortegnelse forrest i hvert kapitel, og indholdsfortegnelsen er forsynet med en mindre skrifttype og de enkelte overskrifter er skrevet “ud i ét”, dvs uden “ny linje” efter hver overskrift.

Slægtskabet mellem layoutet i den gamle bibel og Livets Bog er slående. Dette slægtskab understreger Martinus’ eget udsagn om, at bibelen var den eneste “seriøse” bog, han havde læst, inden han som 30-årig fik sin store kosmiske opvågnen. Hvad var så mere naturligt for Martinus end at lade sig inspirere af layoutet i bibelen. Tanken er også nærliggende, at det var en pointe for Martinus, at Livets Bog skulle gives et layout, som ledte tanken hen på bibelen. Som bekendt anvendte Martinus senere betegnelsen Det Tredie Testamente om sit værk. Bibelens fortsættelse.

Alene dette eksempel må være nok til at dokumentere, at layout er en integreret del af det værk, som ikke måtte ændres.

Sammenlign med instituttets ændrede layout i den aktuelle udgave nedenfor, som instituttet påstår er “uændret”. Man er da nødt til at konkludere, at der mildest talt er tale om et informationstab. Altså en ændring, som har betydning for læsningen og følgelig for “indholdet”. - Døm selv


Førsteudgaven:



Og her er instituttets aktuelle - eneste - udgave fra 2011:

Søren Ingemann Larsen - 3. marts 2018