I stykkerne 2050 til 2055 i
Livets Bog VI, som aftrykkes nedenfor, skriver Martinus noget uhyre centralt for forståelsen af, hvad åndsvidenskab er. Her viser han, at åndsvidenskaben er videnskaben om det skjulte. Eller nærmere betegnet: det for de fysiske sanser skjulte.
Påfaldende nok bruger Martinus eksemplet med en bogs tekst for at illustrere dette. Og dette har derfor netop relevans for spørgsmålet om, hvorvidt man kan lave ændringer i en tekst, uden at det kan påvises, at dens indhold ikke også ændres.
Vi ser i disse stykker, at Martinus skelner mellem to former for virkelighed, en sekundær og en primær. Den sekundære er den, vi kan sanse med vore fysiske sanser, og i tekstens eller bogens tilfælde er det bogstaverne, tryksværten, layout’et etc. Den primære virkelighed er derimod det indhold, teksten formidler eller giver adgang til. Dette er som sagt skjult for de fysiske sanser, men kan tilgås hvis man “kan læse”. Hvis man derimod er analfabet, ser man kun den sekundære virkelighed og tror måske endda, at den primære virkelighed slet ikke findes. At disse to virkeligheder eksisterer glemmer man ofte “i farten”. Man læser - og fristes til at tro, at det er indholdet - den primære virkelighed - man ser med sine øjne. At det kun er den sekundære virkelighed, man ser, mindes man om, hvis man præsenteres for en tekst på et sprog, man ikke kender. Med mindre man har studeret kinesisk, fremstår en tekst skrevet på kinesisk som “volapyk”, dvs man ser kun tegnene og tryksværten og er klar over, hvordan det er at være analfabet. Man ser her lettere, at der nødvendigvis må eksistere en skjult virkelighed bag disse tegn, som man kun får adgang til, når man har lært det kinesiske sprog. Hvis denne primære - skjulte - virkelighed ikke var en realitet, ville man jo kunne “læse” den kinesiske tekst uden at “kunne” kinesisk, blot ved at se tegnene.
Eksemplet med bogens to lag af virkelighed bruger Martinus til at anskueliggøre for os, at nøjagtigt det samme gør sig gældende med alt muligt andet, vi opfatter med vore fysiske sanser. Den virkelighed, vi opfatter med vores fysiske sanser er “kun” en sekundær virkelighed, bag hvilken en primær virkelighed findes skjult.
Hele processen med at udvikles frem til at blive et “rigtigt menneske”, og dermed få permanent “kosmisk bevidsthed”, drejer sig altså om at bringes til at kunne “læse” den fysiske virkelighed, akkurat som man læser en bog. Et forstadium til denne tilstand, hvor man er i stand til at “læse” virkeligheden, som om det var en bog, er, at man i det mindste bliver sig bevidst om, at der faktisk findes disse to virkeligheder. Denne bevidstgørelse er en af de allervigtigste analyser i Martinus’ værk, og det er i virkeligheden essensen af, hvad “åndsvidenskab” er for en størrelse. Nemlig videnskaben om det skjulte. Det, vi skal blive bevidst om, er, at ligesom vi godt ved, at der nok er et indhold i en tekst, hvis sprog vi ikke kender, selv om vi ikke opfatter eller forstår dette indhold, skal vi gøres begribeligt, at der på samme måde er et “indhold” - en primær virkelighed - bag den virkelighed, vi opfatter med vores fysiske sanser.
De fleste kan, som det ses, forstå, at opdelingen i disse to virkeligheder gør sig gældende for en teksts vedkommende, mens det straks er vanskeligere, når det handler om den “rigtige” Livets Bog, som ikke kun består af bogstaver, men tillige af alt andet, som vi kan opfatte med vore sanser.
Ikke desto mindre forstår Martinusinstituttet ikke engang, at disse to virkeligheder er en realitet for en teksts vedkommende. Som de fleste ved, har instituttet lavet større og mindre ændringer i Martinus’ tekster, på trods af at der står i deres vedtægter og andre steder er udtalt af Martinus, at værkerne skal bevares UÆNDRET. Konfronteret med dette reagerer instituttet ved at sige, at de ændringer, de har indført ikke “gør noget”, for de ændrer ikke ved indholdet. Når man beder instituttet nærmere gøre rede for denne påstand, bliver man bedt om at fortælle, hvad der ikke står i den ændrede tekst, som der stod i den uændrede. At dette er en absurd opgave, forstår man, når man læser disse stykker, for hvordan kan man videnskabeligt udtale sig om noget, som er skjult?
Vi har altså et råd på et ÅNDSVIDENSKABELIGT institut, som ikke forstår, at indholdet i en tekst ikke er direkte tilgængeligt for de fysiske sanser. Den opdeling i en primær og en sekundær virkelighed, som er hele åndsvidenskabens essens, og som det åndsvidenskabelige institut i det mindste burde kende til, viser instituttet, at de ikke engang kan forstå, der hvor den ellers er så tydelig at alle burde kunne se den, når de bliver gjort opmærksom på den, nemlig når det drejer sig om en bogs tekst. At instituttet ikke engang kan forstå den dér, må betyde, at de heller ikke forstår den dér, hvor den er betydeligt sværere at forstå.
Det åndsvidenskabelige institut, som er sat til at udbrede kendskabet til Martinus’ åndsvidenskabelige tekster signalerer ved at lave ændringer i Martinus’ tekster til den omverden, som de henvender sig til, at de overhovedet ikke har begrebet, hvad åndsvidenskab er. Det gør de ved at bedyre og forsikre, at det kan lade sig gøre at ændre i en fysisk tekst (den sekundære virkelighed), uden at indholdet (den primære virkelighed) ikke også ændres tilsvarende. Det vil svare til, at man bildte sig ind, at det ikke ændrede den primære virkelighed, som vi får at vide skjuler sig bag den fysiske - sekundære - virkelighed, hvis man fx forestillede sig, at man fjernede planeterne, eller at man byttede rundt i årstidernes kredsløb.
2050. Ligesom en Bog repræsenterer to Former for Virkelighed, saaledes udgør hele Universet eller Verdensaltet ligeledes to Former for Virkelighed. Den første Form for Virkelighed ved en Bog udgøres af alt det ved Bogen, der er fysisk synligt, hvilket igen vil sige: det Materiale, af hvilket Bogen bestaar, saasom Tryksværte og Papir. Men Tryksværte og Papir er jo ikke det primære ved Bogen. Det primære ved Bogen er dens mentale Indhold, hvad enten det er et Digt, et Eventyr, en Rejseskildring eller en Videnskab etc. Og for at aabenbare dette usynlige Indhold er Bogens fysiske Struktur jo skabt. Men da det ikke er Bogens usynlige Indhold, der er skabt for Bogens Skyld, men derimod den fysiske Bog, der er skabt for det usynlige Indholds Skyld, bliver Bogens fysisk synlige Del saaledes kun det sekundære ved Bogen. Begge de to Realiteter ved Bogen udgør hver for sig en Form for Virkelighed. Og vi kan kalde den fysiske Side ved Bogen „den sekundære Virkelighed" og den usynlige Del ved Bogen „den primære Virkelighed".
2051. Vi ved alle, at for at komme til at kende den primære Virkelighed ved en Bog er det en Betingelse, at man kan læse Bogens Tekst. For en Analfabet eller et Menneske, der ikke kan læse, kan Bogen kun afsløre den sekundære Virkelighed. Det primære ved Bogen, hvilket vil sige, den usynlige Beretning, som Bogens Tekst indeholder, kan han umuligt ved egen Hjælp tilegne sig. For ham bliver Bogen saaledes kun Tryksværte og Papir. Han kan maale og veje Bogen. Han kan se, at den har den eller den Størrelse, den eller den Farve etc., ja, han kan opfatte de fysiske Detailler ved Bogen. Disse Detailler bliver for Analfabeten den absolut eneste Virkelighed, Saalænge han ikke ved, at Bogen har et mentalt Indhold. Men ved Hjælp af andre Mennesker, der kan læse Bogens Indhold, kan han faa en Viden om Bogens mentale Indhold, men denne Viden bliver altsaa kun en Andenhaandsviden. Hvor meget, han kan acceptere af denne Andenhaandsviden, bliver igen et Spørgsmaal om Tro paa og Tillid til det Væsen, som han skal have til at meddele sig Bogens usynlige Indhold. Dette Princip, der her gør sig gældende med Bogens to Former for Virkelighed, er ikke noget, der kun eksisterer i det her nævnte Tilfælde med en Bog, det eksisterer overalt og i alle Ting. Det er selve Livsoplevelsens eller Sansningens Grundprincip.
2052. Hele Universet eller Verdensaltet er i Virkeligheden en eneste stor Bog. Da hele Universet udgør Livet, bliver det saaledes i sig selv til „Livets Bog". Denne altomspændende Bog har ogsaa to Former for Virkelighed, nemlig dens fysisk, synlige Fremtræden og Struktur og dens usynlige Indhold. Og da det materielt synlige, hvilket vil sige: alle Universets fysiske Detailler, Kloder, Sole og Mælkeveje, samt de levende Væseners Organismer, Mennesker, Dyr, Planter og Mineraler o.s.v. ligeledes kun er Foreteelser, igennem hvilke noget usynligt aabenbarer eller tilkendegiver sig, bliver denne synlige Verden saaledes i Princip det samme som Bogens Tekst. Dette materielt synlige er saaledes kun til, for at dette usynlige herigennem kan tilkendegive sig og aabenbare sine Hensigter, Planer og sin Villieføring eller sin samlede Eksistens. Derved bliver hele Universets ydre fysiske Detailler saaledes kun fremtrædende som det sekundære, medens det usynlige, som aabenbarer sig igennem det synlige, bliver det primære i Tilværelsen. Denne i Form af Alverden fremtrædende Bog har altsaa ligesom enhver almindelig Bog en materiel, synlig Virkelighed og en usynlig Virkelighed. Den synlige Virkelighed er altsaa Bogens Tekst, dens Bogstavers Form, dens Tryksværte og Papir. Ligesom man, for at faa Del i en Bogs usynlige mentale Indhold eller Beretning, maa lære at læse Bogens Tekst, saaledes maa man ogsaa for at kunne læse i det evige Univers eller den absolutte Livets Bog, lære at læse denne guddommelige Bogs Tekst.
2053. Man maa altsaa lære at forstaa, at denne Gigantbog ligesom enhver anden Bog er andet og mere end Tryksværte og Papir. I modsat Fald er man Analfabet paa de virkelige Livs Omraade. Alverdens Væsener bliver derfor ogsaa at inddele i to Slags Væsener, nemlig dem, der kan læse i denne store Livets Bog, og dem, der ikke kan læse i nævnte Bog eller Naturens egen store Afsløring. Til dem, der ikke kan læse i nævnte Naturens egen Aabenbaring, hører den store Part af Jordens Mennesker. Flokken, Flertallet eller Almenheden kan altsaa kun faa Del i den synlige Side ved Bogen, som altsaa kun er den sekundære. Disse kan ikke engang se, at det, de bliver Vidne til i Form af det daglige Liv og dets Omgivelser, Naturen, Medvæsenerne, Dyrene og Planterne, Mikrokosmos, Makrokosmos og Mellemkosmos, udgør det samme Princip som en Bog. De kan ikke se, at disse Foreteelser er affødte af og giver Udtryk for en bag ved eksisterende usynlig Virkelighed. For disse Væsener bliver de nævnte Foreteelser kun opfattet som et Spil af Tilfældigheder, og af hvilke Tilfældigheder de selv og deres Skæbne menes at være et Produkt. De tror saaledes, at Vand er Vand, og Jord er Jord, en Sol er en Sol, et Dyr er et Dyr og et Menneske er et Menneske o.s.v., men derved bliver deres Opfattelse af enhver Ting kun Udtryk for det, de med deres materielle Sanser kan se og iagttage. Og ud fra denne Iagttagelse bygger de deres Forestilling om Universet og Livet, Væsenerne og deres egen Skæbne etc. op. Disse Forestillinger bliver saaledes deres Livsfilosofi.
2054. Ligesom et A. ikke blot er et A., og et B. ikke blot er et B., men udgør en materiel Foreteelse, der i Forbindelse med andre Foreteelser, hvilket her vil sige, andre Bogstaver, udgør et Middel, ved hvil- ket noget usynligt, men derfor ikke mindre virkeligt, kan aabenbares, saaledes er Vand ikke blot Vand, et Dyr ikke blot et Dyr og et Menneske ikke blot et Menneske o.s.v., men udgør derimod tillige ogsaa en materiel Foreteelse, der i Forbindelse med andre Foreteelser bliver et Middel, ved hvilket en usynlig Virkelighed aabenbares. Alle Naturens Detailler er saaledes Bogstaver i et Sprog, i en Tale, i et Skrift eller i en evigt fremtrædende Aabenbaring eller Tilkendegivelse af en bag ved al materiel Synlighed eksisterende materiel usynlig Virkelighed.
2055. Ligesom der bag en Bogs Tekst ligger en usynlig Beretning, et Digt, en Fortælling, et Eventyr, en Videnskab etc., saaledes ligger der ogsaa bag det daglige, materielle, synlige Livs Detailler en stor detailleret Beretning, et guddommeligt Eventyr, ja man kan maaske sige selve Eventyrets Eventyr. Dette Eventyr er Livsmysteriets sande og absolutte Løsning. Den daglige materielle Verdens synlige Detailler er saaledes kun Ord, Sætninger og Tekster i en guddommelig Tale, i et overjordisk Sprog, i en Udløsning af Tanke, Bevidsthed og Villie, der igen kulminerer i Viden og Kærlighed. Denne Viden og Kærlighed i praktisk Udfoldelse eller i en overjordisk Virkelighed er Livstemplets Allerhelligste. 2056. Vi forstaar saaledes her, at det er umuligt for de kosmiske Analfabeter at komme ind i Livstemplets Hellige og Allerhelligste. De maa blive i Livstemplets Forgaard. Denne Forgaard er ikke blot Bolig for de kosmiske Analfabeter eller de Mennesker, der kun kan opleve den materielle Verden, og hvis Livsfilosofi derfor udelukkende kun er kold Materialisme med Tilfældighederne som udløsende Basis for alt og alle. Her eksisterer ogsaa Dyrene og Planterne. Planterne er at ligne ved de ufødte Fostre i Moders Liv, medens Dyrene derimod er at betragte som de nyfødte Babyer. Ved Mennesketrinets Begyndelse er Væsenet kommet frem til det kosmiske Lærlingestadium, der samtidig er en Slags Lømmelalder. Her begynder Udvidelsen af Væsenets Tænkeevne, dets begyndende Forestillinger om Ting, der ligger udenfor selve den materielle Selvopholdelsesdrift. Det begynder at have Forestillinger om højere Magter, Væsener eller Guder bag ved Naturens Elementer og øvrige Foreteelser. Det har instinktmæssigt i sig Fornemmelsen af, at der bag Naturens Processer eksisterer „noget ledende" og „styrende", af hvilket Processerne er et Udslag. Mennesket paa Naturmenneskestadiet tvivler absolut aldrig paa, at der eksisterer saadanne højere ledende Magter bag ved Udløsningen af det, vi kalder „det Onde" og „det Gode".
Søren Ingemann Larsen - 13. juni 2018
