For nylig er jeg blevet gjort bekendt med et dokument, som blev medsendt som bilag til et “Kontaktbrev” fra Instituttet, nemlig nummer 20 dateret 27. september 1962. Anledningen var indførelsen af den såkaldte OMS, som senere blev afløst af den nuværende MOMS.
Som det fremgår af bilaget, benyttede instituttet den anledning til at understrege, at der ikke skulle tjenes på litteraturen. Disse bøger skulle afspejle deres indhold og derfor “have et absolut første klasses præg”, men samtidig også så billige som muligt.
Det nuværende institut lægger ikke skjul på, at det nu gælder om at “tjene penge”, ikke kun på kurser, men også på bøger. Derfor er det en torn i øjet på instituttet, at den ægte uændrede litteratur, som udgives uden om instituttet, kan købes for kostpris, endda under.
I rådets notat fra august 2016 kan man læse:
Når der alligevel er solgt mange piratkopier af de gamle udgaver, kan det derfor kun være udtryk for, at de er udbudt til dumpingpriser under falsk opreklamering (som den eneste "ægte vare").
Deri må ligge, at kostpris af rådet anses for at være en pris, som er for lav, hvilket igen betyder, at det nuværende råd og ledelse på instituttet ønsker at “tjene penge” på litteraturen.
Det er skæbnens ironi, at rådets nuværende indstilling om at tjene penge er blevet udsat for forretningsmæssig konkurrence fra netop de ægte uændrede udgaver, som rådets selv har fravalgt at udgive, men som rådet er forpligtet til at udgive. Hvis rådet selv havde valgt at udgive de uændrede udgaver, ville rådet være sluppet fra konkurrencen udefra og havde kunnet sætte prisen så højt, de ønskede.
Vi ser således, at rådet både fejler med hensyn til at udgive det uændrede værk og med hensyn til at sælge det billigst muligt. Firkløveret gør det rigtige på begge disse parametre, men bliver til overmål sagsøgt af rådet, som derved begår en tredje fejl bestående i at føre retssag mod de udgaver af værket, det selv er forpligtet til at udgive.
Nedenfor ses det omtalte bilag,
I et referat af et medarbejdermøde - såkaldt "Torsdagsmøde" - dateret 30. november 1978 finder vi følgende udtalelse fra Martinus:
Det er svært at læse dette som andet end et ønske fra Martinus' side om, at det ikke var meningen, at der skulle tjenes penge på bøgerne. De skulle tværtimod være billigst muligt, så så mange som muligt kunne anskaffe sig dem.
Se i øvrigt også følgende indlæg om det samme:
debatindlaeg/2014-01-14-martinus-gratis-boeger.html
Søren Ingemann Larsen - 9. juli 2018
