Instituttet har i et notat, offentliggjort på deres hjemmeside, skrevet, at de gerne må ændre i
formen, men det er ikke sandt. Dette er det stik modsatte af, hvad Martinus gentagne gange selv har slået fast.
Instituttets urigtige påstand findes i et offentliggjort notat på deres hjemmeside dateret januar 2016.
Hele notatet kan læses her:
Notat om ophavsretssagen januar 2016
Instituttet skriver i dette notat, side 5 af 13 følgende:
Instituttet må ikke ændre i indholdet af Martinus' værk, men derimod gerne i formen på værket, når det sker på betryggende vis. Formen på værket er f.eks. skrifttype, paginering og retskrivning.
Instituttet tilkendegiver, som vi her ser, at
formen på værket bl.a. er
retskrivningen.
Denne form påstår instituttet altså, at de gerne må ændre i. Men det er ikke rigtigt. Det dokumenteres i et torsdagsmødereferat dateret 30. marts 1978:
Det fremgår også, som man kan se af citatet, at det altså ikke var første gang, Martinus "slog fast", at han ikke ønskede nogen ændringer i den skrevne form.
Instituttet har med deres notat således vildledt Sagens venner og offentligheden ved at påstå det stik modsatte af, hvad Martinus gentagne gange har slået fast.
Denne vildledning forstærkes derved, at Instituttet yderligere fuldstændig har undladt at offentliggøre det førnævnte torsdagsmødereferat, der dokumenterer, at instituttet ikke bare taler usandt, men også stik imod Martinus’ vilje.
Hvordan reagerer rådet konfronteret med denne kendsgerning? - Hvis man antager, at rådet består af anstændige og ordentlige mennesker, ville man nok forvente, at rådet havde meget “røde ører”, at de skammede sig over at have lavet en sådan moralsk misere, og at de derfor ville være ivrige efter at beklage og undskylde til offentligheden og Sagens venner og hurtigst muligt rette ind efter Martinus’ utvetydige ønske.
Men nej!
Rådet reagerer formelt set med deres sædvanlige magtarrogance af tavshed samtidig med, at de sender deres uofficielle talsmand
Søren Hahn ud på de sociale medier - ikke med en undskyldning, men derimod med en ny usandhed, der skal tjene som et røgtæppe til at skjule den tidligere usandhed.
Rådet har altså ikke udvist den mindste skamfølelse over deres usandhed og vildledning af offentligheden og Sagens Venner.
Nu påstår
Søren Hahn -
efter torsdagsmødereferatets offentliggørelse! -, at retskrivning pludselig ikke længere er en del af den skrevne form, sådan som rådet ellers selv skrev i deres notat!
Søren Hahn skrev således på Facebook i den lukkede gruppe “Martinus’ Interessegruppe” 30. juli 2017 kl. 15:50:
Retskrivningen har intet med Martinus og hans skrevne form at gøre.
Som vi ser påstår
Søren Hahn altså her det stik modsatte af rådet:
Formen på værket er f.eks. skrifttype, paginering og retskrivning.
Rådet er altså igang med en ny røgslørs-kampagne, der fortier det forhold, at de på deres egen hjemmeside har påstået det stik modsatte af, hvad der er Martinus’ vilje.
Der er således ikke noget, der tyder på, at rådet har samvittighedsnag over at være illoyal mod Martinus’ vilje. Intet tyder på, at de fortryder det, de har gjort, idet de intet gør for at rette op på denne alvorlige moralske fejltagelse, men tværtimod fortier dette - med det formål fortsat at forsøge at legalisere rådets ulovlige ændringer i Martinus’ værk og dermed befordre deres illoyalitet mod Martinus, Værket, Sagen og dennes Venner.
I 2013 smed rådet undertegnede ud af undervisningsgruppen med den begrundelse, at jeg var illoyal overfor de medarbejdere, som var i gang med at retsforfølge "firkløveret".
Når rådet selv er illoyale overfor Martinus, kan man i sagens natur ikke både være loyal overfor Martinus og rådet. Den, der er loyal overfor Martinus, er illoyal overfor rådet, når rådet selv er illoyale overfor Martinus og livslovene. Når rådet derfor kræver, at deres medarbejdere skal være loyale overfor alle rådets beslutninger, kræver de dermed i virkeligheden, at alle medarbejdere skal være illoyale overfor Martinus og livslovene. Det er et implicit krav om at være loyal overfor det dræbende princip og dermed også være loyal overfor den virkelige kristendoms modstandere!
Det må man naturligvis tilgive rådsmedlemmerne, idet de kosmisk set ikke ved, hvad de gør.
Men man må samtidig bede til og arbejde for, at flest mulig af Sagens venner bliver oplyst om de faktiske forhold, så de ikke suggereres af rådets skamløse propaganda-usandheder.
Jan Schmidt - 22. juli 2018