Korrespondance mellem John Karlsen og rådet

Nedenfor ses en korrespondance mellem John Karlsen og rådet.

John Karlsen sender en mail den 6. oktober 2018, og rådet svarer den 15. oktober 2018.

Som det fremgår, oplyser rådet, at [vi har] "tænkt os at lægge vores svar i anonymiseret form på MIs hjemmeside til glæde for andre, der kan sidde inde med samme spørgsmål som dig."

Rådet finder det altså helt i overensstemmelse med loyal åben debat at publicere på deres hjemmeside et svar, de selv har forfattet, samtidig med at de ikke ønsker at publicere det brev, som svaret er et svar på.

Som det fremgår nedenfor, protesterer John Karlsen over, at rådet ikke viser hans brev indeholdende kritikken, men kun deres eget svar på den. I dag - 24. oktober - fjernede rådet deres svar fra martinus.dk, men lagde det ud igen i endnu mere anonymiseret form.

Dette er en demonstration af, hvad rådet forstår ved "åben og loyal debat". Rådet vil kun have deres egen version frem, men ikke den kritik, som fremføres. De vil tydeligvis styre Sagen og debatten om Sagen. Og rådet ser ikke engang et problem med dette. Rådet skriver ligefrem i et nyt svar til John Karlsen, dateret den 24. oktober 2018, følgende: "For en god ordens skyld, skal vi oplyse, at vi kun anser det for Instituttets opgave at redegøre for sine egne synspunkter."

Man forstår endnu bedre, at rådet også tillader sig at lade hånt om Martinus' ønske om, at værkerne skulle bevares uden senere ændringer. Enhver kan gøre sig sine egne tanker, men jeg mener, at dette ikke er i Martinus' ånd.

(Søren Ingemann Larsen - 24. oktober 2018)


6. oktober 2018

Kjære dere alle!

I Åndsvitenskapen Det Tredie Testamente forklarer Martinus oss inngående hvordan absolutt alt vi ser i den materielle verden er bygget opp av de 6 grunnenergiene. Han forklarer hvordan materien egentlig er en illusjon og at alt er vibrerende energi, akkurat som tv-bildet er skapt av vibrerende energier basert på frekvenser.

Alt vi ser har sitt eget spesielle energi-bilde, og dette energi-bildet representerer den åndelige siden av livet. Hvert eneste ord i en bok har et materielt bilde og et åndelig energi-bilde. Vår våkne dagsbevissthet er bare bevisst i det materielle bildet, men vår åndelige bevissthet er også bevisst i det åndelige energi-bildet i ordet. Dette åndelige energi-bildet inneholder mye mer informasjon en det materielle bildet av ordet. Når vi endrer stavemåten i et ord, endrer vi også det åndelige energi-bildet i ordet, og den informasjonen som dette inneholder.

Åndsvitenskapen er skrevet av en åndelig innviet person, det eneste kjente eksemplet i Jordens historie. De originale skriftene til Martinus inneholder mer informasjon enn oversettelser og endrede avskrifter av disse. Derfor tror jeg at i fremtiden vil mennesker fra hele verden lære seg dansk for å kunne lese de originale skriftene, fordi de vil vite at disse inneholder mer informasjon enn oversettelser og endrede utgaver.

Jeg synes at dere alle, på begge sider av konflikten, er meget fine mennesker, og at dere alle gjør en meget viktig jobb, men dere vil aldri kunne løse konflikten ved å skyve en av sidene ut i kulden, dere sitter alle med en bit av løsningen, og det er bare ved å komme sammen og ta alle inn i varmen, at dere kan finne løsningen.

Jeg sender dere alle mine kjærligste tanker og min takknemlighet til dere alle for det viktige arbeidet dere gjør.

Med kjærlig hilsen
John Karlsen

15. oktober 2018

Kære John Karlsen
Hermed et svar på din mail af d. 6. oktober.

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut

[Rådets svar, som vises nedenfor, blev sendt som i pdf og kan hentes her:
Rådets svar af 15. oktober 2018]

Svar på åbent brev
Offentligt svarbrev fra rådet

15. oktober 2018

Kære John Karlsen

Hermed svar på dit åbne brev Noen ord fra John Karlsen af 6.10.2018.

Med venlig hilsen
Rådet, Martinus Institut

---oo0oo---


1. Indledningsvis
Vi er glade for den interesse, du viser for, at Martinus' værk udgives på bedste måde. Vi deler din interesse, og på Martinus Institut (MI) har vi de seneste år gjort en stor indsats for, at værket udgives i betryggende form både på dansk og på andre sprog.

Det undrer os dog, at du sender brev til os med kopi til vores modpart i ophavsretssagen. Vi vil gerne svare på dit brev, men sender ikke en kopi til andre. Derimod har vi tænkt os at lægge vores svar i anonymiseret form på MIs hjemmeside til glæde for andre, der kan sidde inde med samme spørgsmål som dig.

2. Retskrivningsmodernisering ændrer ikke tekstens indhold
Du skriver: »Når vi endrer stavemåten i et ord, endrer vi også det åndelige energibildet i ordet, og den informasjonen som dette inneholder... De originale skriftene til Martinus inneholder mer informasjon enn oversettelser og endrede avskrifter av disse.«

Herved siger du, at MI bør udgive "de originale skrifter" (førsteudgaven?) på dansk, idet der skulle ske et indholdsmæssigt informationstab ved retskrivningsmodernisering og korrektur i de seneste genudgivelser.

Vi er ikke enige i din påstand, og flere ting taler imod.

Vi kan genkende udlægningen om, at retskrivningsmodernisering og korrektur medfører tab af indhold i teksten fra andre af MIs kritikere, så vi gør indledningsvis opmærksom på, at denne kritik aldrig er blevet underbygget med fakta.

Påstanden finder hverken opbakning i sprogvidenskab eller konkrete eksempler. Det eneste informationstab, retskrivningsmodernisering medfører, er tab af originalens stavemåder og de udtaletræk, stavemåderne muligvis gengiver, man taler herunder om en "afhistorisering" af ældre tekster (særligt fra før 1900-tallet) eller et tab af disse teksters "fremmedhed" og eventuelt noget af deres poetiske eller associative udtryk (skønlitteratur og poesi). Men herudover lider teksten ikke nogen form for informationstab og dermed heller ikke konkret indholds-, betydnings- eller meningstab (og så er Martinus' værk jo i øvrigt hverken ældre skønlitteratur eller poesi).

Man kan ikke finde noget i Martinus' efterladte materiale, der understøtter din teori om et (mere subtilt) tab af åndeligt indhold ved retskrivningsmodernisering, tværtimod. Martinus henviser til, at stilen og formen (og hermed retskrivningen) ikke kan begrænse muligheden for at tilegne sig den dybere mening i værket (jf. småbog 16, kap. 4). Analysernes logik og indhold er upåvirket af ordenes staveform og endda af sproget, de er skrevet på.

Ja, Martinus siger faktisk, at kun "den umodne læser" hænger sig i værkets "ord og sætninger, deres opbygningsform og eventuelle stilistiske afvigelser fra de traditionelle eller moderne former for retskrivning.", og at for denne læser vil værket "ikke på nogen som helst måde blive til videnskab eller sandhed" (jf. småbog 3, kap. 29).

Martinus henviser herunder til, at tekstens indhold af "guddommelig ånd" kun bliver levende for den læser, der omsætter åndsvidenskaben i praksis – fremfor at hænge sig i tekstens ydre form og opbygning.

Så kan man spørge: Men hvis retskrivningen er ligegyldig for forståelsen, hvorfor udgiver MI så ikke bare førsteudgaven med gammel retskrivning? Og det er da rigtigt, hvis MI vel at mærke blot skulle publicere i "én eller anden form". Men MI skal "publicere" i "betryggende form" (jf. MIs vedtægter, § 5, stk. 3), og her er førsteudgaven ikke det bedste valg. Det begrunder sig i flere forhold.

For det første retskrivningsmoderniserede Martinus selv flere af sine værker undervejs i sit forfatterskab, se evt. rådets notat Grundlaget for Martinus Instituts genudgivelsespraksis (http://martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/raadet_informerer/notat_2018.08_grundlag_mis_genudgivelsesprak sis.pdf). Og i forbindelse med genudgivelsen af Livets Bog på Borgen i 1981-85 udtalte Martinus på et rådsmøde (29.1.1980) om ny retskrivning i Livets Bog, at »det behøver ikke at være i denne omgang« (idet økonomien ikke rakte til en retskrivningsmodernisering med helt ny sats) – underforstået, at det kan ske "i en senere omgang".

For det andet rettede Martinus fejl i førsteudgaven og senere udgaver, ligesom han fremkom med øn- sker til udgivelse, som førsteudgaven ikke lever op til (jf. afsnit 4 nedenfor).

For det tredje bestemte Martinus, at der må rettes "åbenlyse trykfejl" (rådsbeslutning 706, 1.3.1976) og fejlrettes "tilbage til manuskriptet" (rådsbeslutning 708, 30.3.1976). (Men der må ikke rettes i sproget).

Martinus ønskede altså sit værk retskrivningsmoderniseret og korrekturlæst og udgivet i en anden form, end førsteudgaven har (jf. afsnit 4 nedenfor). Desuden giver moderne, ensartet retskrivning en række andre fordele ikke mindst ift. de elektroniske søgemuligheder i værket, hvilket også tæller med ift. udgivelse i betryggende form.

Sidst men ikke mindst lytter vi også til de mange tilkendegivelser fra læsere, der påskønner en moderne, upåfaldende retskrivning (mange flere end de få, der angiveligt ønsker førsteudgaven). Læsernes meninger har også betydning for dét, vi skønner som "mest betryggende".

Martinus sagde i øvrigt ikke noget om, at man skal lære sig dansk for at forstå hans værk fuldt ud. Martinus tilskyndede derimod til oversættelse, hvilket også fremgår af MIs formål, som Martinus formulerede sammen med rådet. Man må jo formode, at han derfor mente, at man ikke går glip af indhold i et oversat åndsvidenskabeligt værk. Derfor kan han heller ikke have ment, at der går åndeligt indhold tabt ved retskrivningsmodernisering, der må siges at være et langt mindre indgreb i teksten end oversættelse.

3. MIs seneste genudgivelse afspejler den originale tekst bedre end andre udgivelser
Dit synspunkt om, at »De originale skriftene til Martinus inneholder mer informasjon enn oversettelser og endrede avskrifter av disse.«, er misvisende på flere måder.

For det første er "ændring" ikke en retvisende betegnelse for det, MI foretager med værket. Vi retskrivningsmoderniserer (som Martinus gjorde), og vi læser korrektur (som Martinus gjorde), vi ændrer ikke i værket.

For det andet indeholder hverken førsteudgaven eller andre udgaver fra Martinus' tid mere, men derimod mindre original information end de seneste genudgivelser. Førsteudgaven bærer nemlig præg af en del sættefejl og andre fejl og afvigelser fra manuskriptet (herunder at hele linjer er faldet ud, jf. de publicerede rettelseslister (http://martinus.dk/da/vaerket/vaerkets-udgivelse/rettelseslister-og-retningslinjer)) pga. datidens manuelle sætte- og korrekturproces.

MIs seneste udgaver er takket være moderne elektronisk udgivelsesteknik således mere "original" end tidligere udgaver (inkl. førsteudgaven) og tager samtidig højde for Martinus' rettelser i alle udgaver. De afspejler altså ord for ord, hvad Martinus skrev.

4. Førsteudgaven af Livets Bog lever ikke fuldstændigt op til Martinus' ønsker for udgivelse
I 2011 påbegyndte MI genudgivelsen af Det Tredje Testamente, Livets Bog, bind 1-7, i en hardcoverudgave i hvidt bind med stjernesymbolet og tekst præget med guld og med symbol nr. 23 og 19 trykt på smudsomslagets henholdsvis for- og bagside. Ganske efter Martinus' ønske. I 2014 var alle hovedværkets syv bind blevet genudgivet i denne form.

Den historiske førsteudgave af Livets Bog, som hverken bærer titlen Det Tredje Testamente eller symbol nr. 23 og 19 på for- og bagside, og som naturligvis heller ikke indeholder Martinus' egne efterfølgende rettelser, lever således ikke fuldstændigt op til samtlige ønsker, Martinus havde til udgivelsen af sit værk.

5. Sammenfattende
Der findes ikke noget grundlag for at sige, at der er gået åndsvidenskabeligt indhold tabt via MIs korrektur og retskrivningsmodernisering af Martinus' værk.

De seneste genudgivelser afspejler tværtimod i højere grad teksten både i originalmanuskriptet og i alle udgaverne fra Martinus' tid end nogen tidligere udgivelser.

De seneste genudgivelser afspejler (modsat førsteudgaven) tillige alle Martinus' ønsker for udgivelse af sit værk, herunder mht. titel, omslagssymbolerne, retskrivningsmodernisering samt korrekturlæs- ning.

Meddelelse på martinus.dk: http://www.martinus.dk/da/aktuelt/nyhed4/artikel/-977a288ed3/?tx_ttnews%5BbackPid%5D=184&cHash=f7c277760d834372250cc20f19cea3f0

Ny svarskrivelse til kritiker
15.10.2018

Kære venner af Martinus' sag

Vi har modtaget endnu en henvendelse med kritiske spørgsmål til vores genudgivelse af Martinus' værker. Det går på retskrivningsmodernisering og fejlrettelser men bygger delvist på misforståelser af de faktiske forhold.

Martinus henviser selv til, at stilen og formen ikke begrænser muligheden for at tilegne sig den dybere mening i værket (jf. Artikelsamling 1, stk. 7.18). Analysernes logik og indhold er således upåvirket af ordenes staveform.

Ja faktisk siger Martinus, at kun den umodne læser hænger sig i værkets ord og sætninger, deres opbygningsform og eventuelle stilistiske afvigelser fra de traditionelle eller moderne former for retskrivning, og for denne læser vil værket ikke på nogen som helst måde blive til videnskab eller sandhed (jf. småbog 3, kap. 29).

Martinus tilføjer, at tekstens indhold af "guddommelig ånd" kun bliver levende for den læser, der omsætter åndsvidenskaben i praksis – fremfor at hænge sig i tekstens ydre form og opbygning.

Så kan man jo spørge: Men hvis retskrivningen er ligegyldig for forståelsen, hvorfor udgiver vi så ikke bare førsteudgaven af Livets Bog med uændret gammel retskrivning? Men det er der flere gode grunde til, som du kan læse mere om i vores relativt korte svarskrivelse her.

De kærligste hilsener,
rådet for Martinus Institut


17. oktober 2018

Kjære rådsrepresentanter!

Takk for deres svar på mitt brev av 6. oktober, det setter jeg pris på!

Først må jeg få lov til å oppklare en beklagelig misforståelse som skyldes en ren teknisk svikt fra min side. Brevet var ikke ment bare til dere i Rådet, det var skrevet til alle som mottok det, derfor starter brevet med «kjære dere alle», hadde det vært skrevet bare til dere så hadde det startet med «kjære rådsrepresentanter», men jeg forstår jo meget godt at dere oppfattet brevet bare til dere siden jeg ubetenksomt hadde satt Rådet som mottaker og de andre som kopi, jeg skulle selvfølgelig ha satt alle som mottakere, det skyldes at jeg i min jobb ofte sender mailer til mange og da bare setter en av dem som mottaker og de andre som kopi ;-)

Jeg forstår at dere kunne oppfatte brevet som et angrep på dere siden jeg hadde satt dere som mottaker og de andre som kopi, men dette brevet var ikke ment som et angrep på dere, og jeg vil derfor her forklare mitt standpunkt i konflikten:

Jeg mener bestemt at jeg aldri i mine skriverier til dere har anklaget dere for å gjøre noe galt når dere moderniserer bøkene, hvis folk foretrekker å lese bøkene med et modernisert oppsett og språk så må de gjerne gjøre det for meg. Men personlig vil jeg bare lese originalene, og med originalene mener jeg alt som var skrevet inntil Martinus forlot det fysiske plan. Dette nettopp fordi jeg «vet» at ting går tapt ved enhver endring, og det er nettopp det jeg ville forklare dere alle med mitt brev.

Martinus sa mange ganger at svarene ligger i Åndsvitenskapen, men jeg har registrert at dere på begge sider av konflikten henviser til materiell vitenskap for å finne argumenter for både den ene og den andre siden. Men dette er en åndsvitenskapelig konflikt og dere kan ikke benytte den materielle vitenskapen til å løse en åndsvitenskapelig konflikt.

Så er jeg nødt til å ta opp noe jeg helst hadde sluppet å ta opp. Jeg kan ikke forstå hva dere mener med å legge Deres svar ut på Deres hjemmeside. For det første så var mitt brev et åpent brev så dere trenger ikke å anonymisere det, dere kan legge det ut med mitt fulle navn, og for det andre, hvis dere velger å legge det ut på Deres hjemmeside så må dere legge ut absolutt alt, mitt brev i sin helhet sammen med Deres svar til meg, og også mitt svar tilbake, og det kan ikke stoppe før denne dialogen er avsluttet. I motsatt fall, hvis dere bare legger ut det dere ønsker at Deres lesere skal få vite, så manipulerer dere Deres lesere og fører dem bak lyset, og det kan dere da umulig mene er i samsvar med Åndsvitenskapen, det er jo stikk i strid med en av kjernepunktene i Åndsvitenskapen, nemlig total åpenhet. Da vil dere opptre på samme måte som de kreftene som styrer Facebook, Twitter, YouTube og andre, som i dag manipulerer og bestemmer hva menneskene skal få lov å lese og hva de ikke skal få lov å lese. Disse kreftene som Martinus kaller den skjulte kraften som menneskene ikke har oppdaget enda, er i dag i ferd med å ta fra oss ytringsfriheten i Vesten. Dere skal jo være det motsatte av disse kreftene.

Enten må dere legge ut hele dialogen fra begynnelse til slutt, eller så må dere la være å legge ut noe som helst, det burde da vel være innlysende for dere som har tatt på dere det store ansvaret å være de fremste representantene for Martinus Institutt!

Hvis dere hadde sendt meg et personlig svar så hadde jeg selvfølgelig sendt mitt svar tilbake, bare til dere, men siden dere nå har gått ut med Deres var til meg, så går mitt svar til alle som mottok mitt første brev.

Dere skriver: «Man kan ikke finne noget i Martinus’ efterladte materiale, der understøtter din teori om et (mere subtilt) tab af åndelig indhold ved retskrivningsmodernisering, tertimod. Martinus henviser til, at stilen og formen (og hermed retskrivningen) ikke kan begrense muligheten for at tilegne sig den dybere mening i verket (jf. Artikkelsamling 1, stk. 7.18). Analysenes logik og inhold er upåvirket af ordenes staveform og endda af sproget, de er skrevet på.

Ja, Martinus siger faktisk, at kun «den umodne læser hænger sig i værkets «ord og setninger, deres opbygningsform og eventuelle stilistiske afvigelser fra de tradisjonelle eller moderne former for retskrivning og at for denne læser vil værket «ikke på nogen som helst måde blive til videnskab eller sandhet» (jf. småbog 3, kap.29).

Martinus henviser herunder til, at tekstens inhold af «gudommelig ånd» kun bliver levende for den læser, der omsetter åndsvitenskaben i praksis – fremfor at hænge sig i tekstens ydre form og opbygning.»

Sitat slutt.

Jeg forstår ikke hvordan dere kan bruke dette som argument for å modernisere språket, det skulle da være innlysende at Martinus her taler om det han selv har skrevet og at de som føler behov for å modernisere hans språk i Åndsvitenskapen og henger seg opp i dette nettopp er de som værket ikke på noen som helst måte vil bli til vitenskap eller sannhet for. Hans ord som dere her har referert til er jo et argument mot å modernisere språket, og dere har snudd alt på hodet og benytter dette som et argument for å modernisere språket.

Jeg ser at mange på begge sider av konflikten siterer Martinus hvor han har sagt både det ene og det andre i forskjellige sammenhenger, men dette mener jeg bestemt ikke er en riktig måte å komme fram til løsningen på konflikten på. Martinus’ store bevissthet var sterkt begrenset i den ufullkomne kroppen han måtte inkarnere i her på Jorda, og derfor kan man ikke forvente at han var fullt på høyde i absolutt alle situasjoner, men når han skrev Åndsvitenskapen, så var hans bevissthet fult på høyde hele tiden, og det er også derfor man må søke svarene i Åndsvitenskapen og ikke i alle sitater fra hva Martinus har sagt i den eller den sammenheng, enten det er i rådsmøter eller i andre sammenhenger, tror dere ikke det er derfor han gang på gang sa at svarene ligger i Åndsvitenskapen, det er der dere må søke.

Dere påstår i overstående sitat at man ikke kan finne noe i Åndsvitenskapen som understøtter mine påstander i mitt brev til dere alle. Det er en mening dere har, men den trenger jo ikke å være sann. Vi kan vel være enig i at Åndsvitenskapen tydelig viser at absolutt alt er skapt av vibrerende energi, både på det fysiske og på det åndelige plan. Forteller ikke Martinus oss i Åndsvitenskapen at absolutt alt vi skaper her i den fysiske dimensjon har sin åndelig kopi på det åndelige plan, ja at den åndelige kopien allerede er skapt på det åndelige plan før den inntar fysisk form. Hvis vi bygger et hus på det fysiske plan, så eksisterer det en nøyaktig kopi på det åndelige plan. Hvis vi bygger om huset på det fysiske plan så endres også kopien av huset på det åndelige plan. Det er ingen forskjell i prinsipp her på et hus og et ord i en bok, så vi må vel kunne være enige i at hvis vi endrer et ords stavemåte på det fysiske plan så vil også den åndelige kopi endres.

Jeg sier i mitt brev til dere alle at den åndelige kopien inneholder mer informasjon enn den fysiske, fordi vi her på det fysiske plan har en mer begrenset våken bevissthet enn på det åndelige plan. Jeg går ut fra at dere alle godt kjenner til at mange mennesker her på Jorda har en større evne til å sanse åndelige energier enn andre, såkalt synske personer, og det er jo overveldende beviser for at disse mange ganger virkelig ser det de sier de ser. En slik person kan gå inn i et hus og føle de åndelige energiene som huset har og ut fra dette fortelle mange ting om dette huset som det er umulig å se med våre fysiske øyne og vår fysiske bevissthet. Likeledes kan en slik person holde i en gjenstand som har tilhørt en person, og gjennom denne få mange opplysninger om vedkomne.

Hvor kommer denne informasjonen fra? Tror dere ikke at dette er informasjon fra den åndelig energi-kopien av huset eller gjenstanden? Ved å studere Åndsvitenskapen har jeg etter hvert fått et klart bilde på hvordan disse energiene virker. Dere har vel alle opplevd når dere har lest Åndsvitenskapen mange ganger at dere ved hver gjennomlesning får nye aha-opplevelser. Tror dere ikke det er informasjonen i det åndelige energibildet av ordet som langsomt trenger til overflaten i vår fysiske dagsbevissthet, fra vår åndelige bevissthet her?

Jeg har ikke sagt at Martinus mener at man må lære seg Dansk for å lese Åndsvitenskapen, det jeg skrev var at jeg personlig tror at mange i fremtiden vil lære seg Dansk for å kunne studere Åndsvitenskapen i originalene, altså alt som var skrevet inntil Martinus forlot det fysiske plan, men selvfølgelig er det viktig å få oversatt Åndsvitenskapen til så mange språk som mulig, for selv om en del informasjon går tapt så er det da mye bedre at så mange som mulig får mulighet til å studere denne. Personlig føler jeg at dette arbeidet er mye viktigere enn å bruke resursene på modernisering av det Danske språket i bøkene, men som sagt, dere må gjerne gjøre det for meg hvis mange lesere foretrekker dette, men for meg er det klart viktigste for MI å bevare originalene uendret og gjøre dem tilgjengelig for alle som måtte ønske å lese disse. I fremtiden vil det nok komme mange nye utgivelser med modernisert språk og for hver gang går det mer informasjon tapt. Det vil nok komme mange utgivelser fra mange hold, akkurat som med Bibelen, og derfor er det så viktig at Verden har et sentrum hvor Det Tredien Testamente er bevart totalt uendret og gjøres tilgjengelig for alle.

Derfor er jeg meget takknemlig overfor de fire tiltalte for det arbeidet de har gjort på dette området. I mine øyne er det riktig det de har gjort og derfor skulle de aldeles ikke rettsforfølges av MI, men selvfølgelig har de også gjort feil mange ganger, akkurat som dere og alle vi andre, det er jo ingen av oss som er perfekte.

Som jeg har sagt dere alle mange ganger, dere gjøre alle en meget viktig jobb, på begge sider, og jeg synes dere alle er fine mennesker som vil det beste for Åndsvitenskapen, men dere trenger hverandre for å komme fram til den riktige løsningen på konflikten.

Kjærlig hilsen
John Karlsen


18. oktober 2018

Kjære rådsrepresentanter!

Mine opplevelser med vår siste dialog, som nettopp er avsluttet, har gjort at jeg ser meg nødt til å stille dere et spørsmål.

Jeg skrev et åpent brev til dere og noen av dem på den andre siden av konflikten. Dere svarte meg, men dere valgte å anonymisere Deres svar til meg og legge dette ut på Deres hjemmeside, uten å legge ut mitt brev, og uten, foreløpig, å legge ut mitt svar til dere.

Deres lesere kan lese Deres svar til meg, men de kan ikke lese hva jeg opprinnelig skrev og de kan heller ikke lese mitt svar til dere. Hvordan mener dere at Deres lesere skal kunne gjøre seg opp en selvstendig mening om vår dialog når halvparten er utelatt av dere?

Serverer ikke dere da Deres lesere en halv sannhet, og er ikke en halv sannhet en verre løgn enn en ren løgn?

Vi snakker her om dere, de fremste representantene for Martinus Institutt.

Mitt spørsmål er følgende:

Dere ble gjort oppmerksom på dette av meg i går morges, og jeg kan ikke se at dere har lagt ut mitt opprinnelig brev, samt mitt svar til dere. Har dere tenkt å gjøre dette, eller synes dere at det er greit at de fremste representantene for Martinus Institutt lyver for sine lesere?

Jeg håper inderlig at jeg får svar fra dere om at dere selvfølgelig skal legge ut mitt opprinnelige brev og mitt svar til dere snarest, og at dere bare ikke har hatt tid til å gjøre det enda.

Denne gangen er brevet til dere, men dette spørsmålet er så viktig at jeg sender kopi til alle jeg skrev mitt første brev til.

Med kjærlig hilsen
John Karlsen


20. oktober 2018:

Kjære rådsmedlemmer!

Jeg har ved flere anledninger skrevet at jeg synes dere alle, på begge sider av konflikten, er meget fine mennesker som gjør en viktig jobb og bare ønsker det beste for utbredelsen av Åndsvitenskapen. Men vi mennesker her på Jorda er jo ikke ferdig utviklet, ingen av oss, hvis vi ikke er en Verdensgjenløser som Jesus og Martinus. Men vi har blitt gitt den største gave, Åndsvitenskapen, og vi må prøve å forvalte denne gaven så godt vi kan ut fra vårt utviklingstrinn. Denne gaven er gitt til absolutt alle mennesker på Jorda, så absolutt ingen av oss kan hevde noen spesiell rettighet til denne, men Martinus Institutt har fått den store og meget viktige oppgaven å bevare originalene uendret og gjøre disse tilgjengelige for alle som måtte ønske å studere disse. Jeg kan ikke forstå at det skulle være noen tvil om dette.

Men vi kan ikke forlange at de menneskene som har påtatt seg det alvorlige ansvaret å lede Martinus Institutt skal være ufeilbarlige, for da kunne ingen mennesker på Jorda lede Martinus Institutt. Men de menneskene som har tatt på seg denne alvorlige oppgaven er nødt til å akseptere at mange mennesker følger nøye med i hvordan de forvalter dette ansvaret, og jeg er en av disse menneskene.

Jeg er lang fra ufeilbarlig, jeg har måttet innse at jeg aldeles ikke er så høyt utviklet som jeg en gang håpet at jeg var, jeg møter meg selv i døra nesten hver eneste dag og må innse min egen begrensning, så jeg kan aldeles ikke påstå at jeg har rett i mine uttalelser. Men gjennom denne dialogen med dere så har jeg oppdaget at dere har valgt å legge ut for Deres lesere bare det dere vil at de skal lese, altså Deres argumenter, og har valgt å utelate mine argumenter for Deres lesere. Man trenger aldeles ikke å studere Åndsvitenskapen for å forstå at det er å manipulere sine lesere og føre dem bak lyset, og jeg har gjort dere oppmerksom på dette.

Det er vel ikke mange av oss som med rak rygg kan stå og si at vi aldri har kommet i skade for å servere en halv sannhet, det kan hende de beste, også de som er de fremste representantene for Martinus Institutt, men nå har dere blitt gjort oppmerksomme på dette.

Jeg klandrer dere ikke, og jeg dømmer dere ikke, jeg bare gjør dere oppmerksomme på en feil dere har gjort, og så må det være opp til dere hva dere vil gjøre for å rette opp denne feilen. Jeg har bare gode følelser for dere alle, men jeg må som avslutning spørre dere alle:

Åndsvitenskapen er kjærlighetens vitenskap, er det kjærlig å manipulere sine lesere og føre dem bak lyset?

Hvis jeg ikke hører noe fra dere, så avslutter jeg hermed denne dialogen fra min side.

Med kjærlig hilsen
John Karlsen


20. oktober 2018:

Kjære rådsmedlemmer!

Jeg beklager at jeg må bry dere igjen, men jeg kom plutselig til å tenke på at når jeg i mitt siste brev til dere skrev «Denne gaven (Åndsvitenskapen) er gitt til absolutt alle mennesker på Jorda, så absolutt ingen av oss kan hevde noen spesiell rettighet til denne», så kunne dere reagere negativt på dette, og hevde at jeg da ikke var klar over at Martinus Institutt har opphavsretten til verket. Bare for å gjøre det klart for dere:

Jeg er fullstendig klar over at Martinus Institutt har opphavstetten til verket, noe jeg fullt ut respekterer, men dette verket er beregnet for menneskene i 2 til 3000 år framover ifølge Martinus. Opphavsretten er bare gyldig i et mikroskopisk tidsrom i forhold til dette, og når den utløper så vil det nok komme moderniserte utgivelser fra mange hold på alle språk, så jeg anser ikke at opprettholdelsen av opphavsretten er det viktigste for Martinus Institutt, men derimot bevaringen av originalene, altså alt som er skrevet fram til Martinus forlot, uendret, og gjøre disse tilgjengelig for alle som måtte ønske det for all fremtid.

Denne oppgaven strekker seg over 2 til 3000 år. Hvor lang tid strekker oppgaven med å opprettholde opphavsretten seg, 20 år, 40år, det vet nok dere, men det er som sagt et mikroskopisk tidsrom sammenlignet med oppgaven å bevare originalene uendret som, som sagt, er 2 til 3000 år ifølge Martinus.

Jeg ville bare gjøre mitt standpunkt på dette område klart for dere.

Med kjærlig hilsen

John Karlsen


Rådet, den 24. oktober 2018:

Kære John Karlsen

Tak for dine mails.

Vi har ikke mulighed for at svare dig yderligere og henviser derfor til vores tidligere svar samt materialet på vores hjemmeside.

Vi har dog ændret i notatet på hjemmesiden, så det ikke længere er et svar til dig, men en uddybende redegørelse.

For en god ordens skyld, skal vi oplyse, at vi kun anser det for Instituttets opgave at redegøre for sine egne synspunkter.

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut


John Karlsen, 24. oktober 2018:

Kjære rådsrepresentanter!

Det er med sjokk og sorg jeg leser Deres svar til meg.

Tror dere virkelig at dere ved å endre Deres svar til meg, som dere har lagt ut på Deres hjemmeside, uten å legge ut mitt opprinnelige brev og mitt svar til dere, fra å være et svar til meg til å være en «utdypende redegjørelse», kan rette opp den åpenlyse alvorlige feilen dere har begått og som jeg ettertrykkelig har gjort dere oppmerksom på?

Det gjør vondt i meg å måtte skrive dette, men med dette viser dere, etter min mening, en åndelig umodenhet som er skremmende for de fremste representantene for Martinus Institutt!

Dere skriver selv på Deres hjemmeside:

I princippet kan det ikke kræves, at MI skal redegøre for sine beslutninger overfor andre (udover myndighederne i visse sammenhænge). Men vi har en intention om imødekommenhed og bestræber os på at besvare sådanne henvendelser. Uanset de fejl også Martinus mente måtte blive begået undervejs, udtrykte han, at rådets "samlede hjerne" alligevel ville træffe tilstrækkeligt gode beslutninger til, at MIs formål ville blive opfyldt på betryggende vis, og han mente, at Forsynet ville hjælpe med at styre hans sag: "I denne sag er vi jo ikke alene. Det er jo Forsynets manifestation." (Bestyrelsesmøde, 05.03.1974.) Han mente altså ikke, at MI nødvendigvis skulle tage ekstern kritik til følge

Sitat slutt.

Ja, jeg er jo ikke uenig i dette, men dere skriver altså her i dette sitatet at Forsynet vil hjelpe med at styre hans sag.

Men hvilke redskaper er det Forsynet først og fremst benytter for å kommunisere med oss mennesker? Jo, ifølge Åndsvitenskapen så er det våre medmennesker!

Og er det da ikke ekstra viktig for MI’s mest fremstående representanter å være seg dette ekstra bevisst og lytte nøye til sine medmennesker, som jo ifølge Åndsvitenskapen er Guddommens fremste redskaper for å kommunisere med oss?

Nå betyr jo dette selvfølgelig ikke at dere skal gjøre som alle deres medmennesker sier, men det betyr at dere, på grunn av det alvorlige ansvaret dere har tatt på dere, må være ekstra oppmerksomme på dette og alltid spørre dere selv: Hva er det Guddommen vil fortelle oss med dette?

I dette tilfelle var det et av Deres medmennesker som gjorde dere oppmerksomme på en opplagt feil dere hadde gjort. Som jeg skrev tidligere, man trenger aldeles ikke å studere Åndsvitenskapen for å forstå at det dere gjorde var å manipulere Deres lesere og føre dem bak lyset. Det er ingen mulighet for å kunne bortforklare det, men som jeg tidligere skrev til dere, så kan vi alle komme i skade for å gjøre en feil, men når feilen er så opplagt som denne, og dere, etter å ha blitt gjort ettertrykkelig oppmerksom på dette, enda forsøker å bortforklare det, så er det meget alvorlig for de fremste representantene på Martinus Institutt!

Jeg har tatt meg den frihet å vedlegge et utdrag av et foredrag Martinus holdt i 1942 «Det sanne Gudsforhold II» «Lønkammeret» hvor Martinus selv forklarer dette mye bedre enn jeg kan.

Som jeg skrev tidligere: Jeg har bare gode følelser for dere alle, jeg klandrer dere ikke, og jeg dømmer dere ikke, jeg bare gjør dere oppmerksomme på opplagte feil dere har gjort!

Jeg må som avslutning spørre hver enkelt av dere: Vet du hva du er med på her?

Det er med tungt hjerte og sorg at jeg følte meg tvunget til å skrive dette brevet, og også har følt meg tvunget til å sende kopi til alle som har fulgt denne dialogen, men dette føler jeg er så graverende at det må komme ut, slik at alle som leser det kan gjøre opp sin egen selvstendige mening om dette, for dere vil tydeligvis ikke opptre åpent og ærlig for deres lesere.

Med kjærlig hilsen

John Karlsen


UTSNITT AV MARTINUS FOREDRAG MARTS 1942
DET SANNE GUDSFORHOLD II
«LØNKAMMERET»

(Fra nederst på side 59 til side 62)


Saa vil det [enkelte Menneske] forstaa, at alle levende Væsener tilsammen er Guddommen, og at alle de Væsener, det er omgivet af, - ligegyldigt om det er Væsener, der er imod det, er ubehagelig mod det, fornærmer og bagtaler det, eller det er Væsener, der er kærlige mod det og forstaaende over for det - allesammen er Udtryk for noget, Guddommen vil belære det om. Saa vil det forstaa, at ikke alene det selv, men alle Væsener hele Tiden ustandseligt er udsat for Guddommens Paavirkning. Naar det enkelte Menneske forstaar det, saa bliver der ikke længere Plads for Indignation imod nogen eller noget, ligegyldig hvordan de saa end optræder, der kan højst blive Tale om, at det vender den højre Kind til. Det er det samme som at vende Forstanden til. Saa gaar det sin Vej og har ikke Samkvem med dem, der har prøvet paa at fornærme eller irritere det. Det er Udtryk for Kultur at lade "den anden gaa til højre, naar man selv gaar til venstre". Paa den Maade faar Mennesket Fred i Bevidstheden og en levende Forstaaelse af, at alt hvad det oplever af ubehageligt, er Guds Bearbejdelse af det. Saalænge det ikke har faaet en levende Forstaaelse heraf og ikke har Bevidstheden helt koncentreret paa alt det gode, det lyse og det fuldkomne i Livet, saa er det klart, at der maa blive Uro og Røre, Krigstilstand og Sygdom i Bevidstheden. Naar det enkelte menneske har faaet alle sine Bevidsthedscentre indstillet paa Guddommen, paa Lyset, saa har det tilendebragt Vandringen mod Lyset.

Nu har jeg fortalt Dem om Vandringen mod Lyset, og jeg vil nu vise Dem, hvorledes denne Vandring fornemmes indvendig. Vandringen mod Lyset er det samme som Vandringen mod en direkte Indstilling paa Guddommen. Naar man er direkte indstillet paa Guddommen, saa fornemmer man hele Verdensaltet, alle levende Væsener som et eneste Væsen, saa bliver hele Tilværelsen en eneste Korrespondance med et eneste Væsen, Guddommen. Hele Tilværelsen bliver en eneste stor «Bøn» til Guddommen i "Lønkammeret". Det bliver en eneste stor Koncentration af hele vor Energiudfoldelse. Ligegyldigt hvad vi saa foretager os over for vor Næste, bliver det noget vi foretager os over for Guddommen. Men lige som vi ikke kan foretage os noget som helst over for vor Næste, over for Guddommen uden at bruge vore Sanseredskaber, saaledes kan Guddommen heller ikke foretage sig noget over for os uden at bruge Sanseredskaber. Skal Guddommen sanse os, maa det være gennem Sanseredskaber. Hvem er saa Guddommens Sanseredskaber? Det er alle de levende Væsener, der eksisterer. Naar Guddommen «taler» til os gennem et af de levende Væsener, der er hans Sanseredskaber, udstraaler han Energi. Denne Energi gaar ikke ud i det tomme Rum. Den møder en Energibølge udsendt fra et andet Væsen, og der hvor de mødes, opstaar der Skabelse. Det samme er Tilfældet med det enkelte Menneske. Intet Menneske kan tale, spise, høre eller se uden at udstraale Energi. Intet Menneske kan leve uden at udstraale Energi. Hvad enten det aander, bevæger sig, tænker, taler, spiser, drikker eller hvad det nu foretager sig, udstraaler det en eller anden Form for Energi. Men al denne Energiudfoldelse vilde ingen ting betyde, hvis den ikke var en Reaktion over for en anden Energiudstraaling, som kommer ude fra Verdensaltets Centrum. Der hvor det enkelte levende Væsens Energier møder Energierne fra Guddommen der opstaar der Skabelse, der opstaar der en Reaktion mellem Guddommens Kraft og det enkelte levende Væsens Kraft. Naar De hører noget og optager det med Deres Sanser, saa er der sket en Reaktion mellem den Energi, De udsender ved Hjælp af Deres Sanser og den Energi, som det paagældende Væsen, der fortæller Dem noget, udsender. Naar De lytter til mig, er det en fuldstændig Korrespondance. De analyserer det, jeg fortæller Dem, ud og sætter det paa Plads i Deres Bevidsthed, og derefter retter De maaske Deres Tanker ud imod Rummet, mod andre Væsener, og ogsaa der opstaar der en Reaktion, der opstaar Skabelse. I hele den samlede Reaktion over for Omgivelserne er man i Stand til at skabe videre paa sin Organisme, saa at den bliver finere og finere, og mere og mere egnet til en fuldstændig Korrespondance med Guddommen. Hele Tiden sker der en Reaktion, et Samarbejde mellem ens egne Energier og Omgivelsernes, Guddommens Energier. Alt hvad Mennesket kan frembringe er Resultat af dette Samarbejde. Alle de stole, De sidder paa, kunde Snedkeren ikke have lavet uden Træ. De kan ikke bygge nogen Organisme op uden at spise og drikke; thi Skabelsen af Deres Organisme sker ikke alene ved Hjælp af Kræfter inde fra Deres Jeg, der maa ogsaa noget til ude fra Deres Omgivelser, fra Verdensaltet, fra Guddommen. De maa have alting udefra. Naar De skal aande, maa De have Luft udefra, naar De skal spise og drikke maa De have Fødemidler, naar De skal høre, maa De opfange nogle Lydsvingninger udefra, hvad enten det nu er andre Menneskers Tale, Fuglenes Sang o.l. Skal De tænke, bliver det ogsaa pas Basis af noget, De har faaet udefra, noget De har læst eller hørt. Saaledes kan De ikke leve et eneste Øjeblik uden at faa en eller anden Form for Energi tilført udefra. Der maa hele Tiden opstaa en Reaktion mellem Forsynets Energi, De faar tilført udefra og den Energi, der straaler ud fra Deres Jeg. Det er vigtigt, at De forstaar, at vi ikke kan være til et eneste Sekund uden at arbejde sammen med de Kræfter, der bliver stillet til vor Raadighed. Det er ikke Udtryk for "døde" Kræfter, selvom mange af de Kræfter, som bliver stillet til Menneskenes Disposition, f.Eks. Naturkræfterne, i Almindelighed opfattes som "døde" Kræfter. De er tværtimod Udtryk for den højeste Planmæssighed, de har hver for sig en ganske bestemt Form for Reaktion, de er forstandigt og logisk organiserede og lagt til Rette, saa at vi, naar vi er tilstrækkeligt udviklede, kan se, at de er Udtryk for en Henvendelse fra Guddommen til os. Naar vi oplever et eller andet, kan vi se, at det er en Henvendelse fra et andet Væsen, og paa samme Maade skulde vi gerne komme til at se alt, hvad der sker, hvad enten der nu indtræffer en haard Kulde, eller det er Ubehageligheder og Bagtalelser fra andre Mennesker, Elementernes Rasen, Verdenskrig, Arbejdsløshed, Sygdom etc. som en Henvendelse fra Guddommen til os. Og naar jeg nu fortæller Dem alle disse Ting, er det for at De kan blive bevidst i denne Henvendelse og naa frem til det sande Gudsforhold. Det er nødvendigt at blive bevidst i alle disse Ting, jeg fortæller Dem om - jeg gør det ikke bare for at give Dem Kundskab og Viden om disse Ting, saa at De kan brillere med dem, men snarere for at De ved Hjælp af denne Viden kan komme til at opleve en virkelig harmonisk Tilværelse og være i Kontakt med Livets Love. Det er ikke noget Udtryk for et virkelig harmonisk Liv bare teoretisk at vide, at man lever efter Døden. De har i Virkeligheden ingen Viden om, hvad De egentlig er født til, og hvad der er Deres Skæbnebestemmelse. De har ingen virkellg Viden om, hvad De oplevede i de første Aar af Deres Tilværelse, hvis De ved det nu, er det noget, De har hørt af Deres Forældre, men naar De faar kosmisk Bevidsthed, kan De opleve realistisk, at man lever efter Døden, og opleve, hvad De i Virkeligheden er født til og hvad der er Deres Skæbnebestemmelse m.m. Saa faar De en virkelig guddommelig Oplevelse, saa kan De opleve og erfare disse Ting direkte fra Guddommen, saa kan De faa direkte Svar paa alt, hvad De spørger Guddommen om. Det lyder fantastisk for Dem, men det er ikke desto mindre fuldkommen rigtigt. Saa har De fuldbyrdet Vandringen mod Lyset, saa er De kommet i Kontakt med Guddommen, saa bliver hele Deres Tilværelse en eneste stor Korrespondance med Guddommen, saa taler De med Guddommen som en Mand taler med sin Næste, saa bliver hele Deres Væremaade en eneste stor "Bøn til Lønkammeret"