Martha Fonts åbne brev dateret 15. november 2018 ses nedenfor og kan hentes som pdf her.

Rådet sendte et svar til Martha dateret 20. november 2018, og det svar findes nedenfor.

Marthas svar på dette dateret 24. november 2018 vises tillige nedenfor, samt rådets svar dateret 3. december 2018

---

Men først Marthas brev dateret 15. november 2018:

Til
Sagens interesserede
Martinus Instituts råd og
Martinus Instituts medarbejdere

Kære alle

Det er nu et år siden, at jeg måtte træffe en meget smertelig beslutning: Jeg måtte afbryde mit samarbejde med Martinus Institut. Da jeg kom på Martinus Institut for over 25 år siden, tog det lidt tid, inden jeg blev accepteret som det menneske, der ønskede at oversætte Martinus til spansk. Ud over at kende analyserne, havde jeg nogle kvalifikationer, der gjorde mig egnet til det, men det var ikke alle på Instituttet, der viste mig tillid og tog imod mit tilbud med åbne arme. Det var en vanskelig tid, jeg spurgte mig selv, om det var indbildning, at jeg følte, at jeg skulle oversætte Martinus til spansk, eller om det var rigtigt, at jeg skulle gøre det.

Men efterhånden blev jeg godkendt, blev en del af medarbejdergruppen og var glad for at kunne bidrage med mit arbejde til udbredelsen af Martinus analyser til den spansktalende verden. Efter disse over 25 år (i 2017) var det lykkedes mig at have oversat Livets Bog 1-7 samt en del anden litteratur til spansk. Jeg og nogle andre tog også initiativ til at udgive et spansk Kosmos inden for Martinus Instituts rammer, og allerede flere år forinden var der dannet mange kontakter til den spansktalende verden.
Jeg følte, det var en opgave, jeg havde fået betroet, og jeg var glad for den. Arbejdet med oversættelserne og med de mange spansktalende kontakter gav mig også større indsigt i analyserne.

Men det var noget, der desværre måtte afbrydes for et år siden. Jeg blev ikke direkte ”fyret”, jeg blev bare indkaldt af rådet til en samtale. Jeg havde tidligere givet udtryk for, at der var nogle ting i forbindelse med Martinus Instituts måde at agere på, som jeg stillede spørgsmål ved. Desuden havde jeg haft et informations oplæg på Det Tredie Testamentets sommermøde-2017 i Odense om de spanske oversættelser og den nyligt udgivne LB7 på spansk. Dette blev betragtet af Martinus Institut som om, at jeg havde et engagement med undervisning inden for Fonden Det Tredie Testamente, hvilket ikke var tilfældet.
På mødet skulle der drøftes mit fortsatte engagement på Martinus Institut.

Allerede under mødet med rådet besluttede jeg at trække mig tilbage fra alle mine aktiviteter på Martinus Institut, jeg følte slet ikke, jeg kunne overholde deres såkaldte ”loyalitets krav” (Retningslinjer for det frivillige arbejde vedtaget af rådet d. 22. oktober 2017), jeg ville dog arbejde videre med oversættelserne. Men jeg forstod ret hurtigt derefter, at det ikke kunne lade sig gøre, da arbejdet med oversættelserne skal foregå inden for Martinus Instituts rammer og efter deres udgivne tekster og anvisninger.

I løbet af det år, der er gået, har jeg gjort mig mange overvejelser omkring mit valg om at forlade samarbejdet med Martinus Institut og holde op med oversættelse af Martinus værk til spansk og om sagens situation lige nu. Det har ikke været et nemt år. Jeg har mistet både min bror og min mor, måske har det også hjulpet til, at jeg er blevet konfronteret på en speciel måde med livets alvor. Og nu føler jeg mig tilskyndet til at dele nogle af disse overvejelser med jer:

Det bedrøver mig at se splittelsen inden for Martinus sag.
I disse tider, hvor ”fake news” florerer, synes jeg, vi inden for sagen er blevet smittet af det. Der finder en retssag sted, og rådet påstår, at det er i Martinus ånd, og at han selv var involveret i flere retssager. Ifølge det, jeg er kommet frem til, er det kun en halv sandhed. Martinus var i et enkelt tilfælde indkaldt som nævning til en retssag, der intet havde med hans sag at gøre, og i en anden situation opstod der i Klint et banalt problem vedr. grænsepæle til en ejendom, der grænsede op til Martinus Centrets område. Til sidst blev sagen dog klaret uden dom, og spørgsmålet er desuden, om det var Martinus eller kun hans medarbejdere, der tog sig af det.

Og hvad der angår den verserende retssag, handler problemerne, som jeg har forstået, ikke blot om copyright men samtidigt, om Martinus Institut kan tillade sig at ændre Martinus værk og udgive det som ”Det Tredje Testamente”, og om alles ret til at kunne få værket, som det kom af Martinus hænder, altså uændret.

I kraft af mit arbejde med oversættelserne har jeg altid været interesseret i at vide, hvad Martinus udtaler i forbindelse med sit værk, og i de sidste måneder har jeg tænkt en del over disse udtalelser:

Både i den første udgave af Samarbejdsstrukturen af 1992 udgivet af Martinus Institut og i anden udgave, 1. oplag af 2003 udgivet af Borgens Forlag står i kapitel 13 om værket:

Alle tre citater er sat i begge udgaver af Samarbejdsstrukturen med almindelige skrifttyper, hvilket ifølge forordet til begge udgaver betyder, at det drejer sig om retningslinjer, som Martinus har været med til at vedtage, har godkendt eller som er citater af selve Martinus.

I udgaven af 1992 kan man læse følgende (også med almindelig skrifttype):

Men dette citat mangler i udgaven af 2003!

Efter disse citater kan man læse i begge udgaver nogle tekster med kursivskrift, hvilket betyder, at de er udarbejdet af rådet/ er udtalelser af rådsmedlemmer.

I udgaven af 1992 har rådet udtalt følgende:

Men rådets udtalelser i udgaven af 2003 er meget længere. Her skriver rådet bl.a. at efter Martinus bortgang har de drøftet ”…efter hvilke retningslinjer den sproglige behandling af værkerne kan videreføres i fuld overensstemmelse med hans ønske og intentioner”, og at Martinus ”skelnede nøje mellem teksternes indhold på den ene side og den retskrivningsmæssige udformning på den anden side.” Og at han ”var således normalt meget modtagelig for hjælp med korrekturlæsning og retskrivning.”

Det er kommentarer dateret i 1992, men de forekommer ikke i udgaven af 1992. Her burde faktisk advarselslamper lyse meget kraftigt!!!

Som det fremgår af det øvrige Martinus citat og af de retningslinjer, som Martinus har været med til at vedtage eller har godkendt:

Hvorfor så ”den sproglige behandling af værkerne”?

Senere hen i teksten skriver rådet: ”Alle rettelser skal godkendes af rådet og dokumenteres for eftertiden på udførlige rettelseslister.”

Her har rådet overtaget Martinus rolle!!!

Ingen forfatter vil bryde sig om at få rettet i sine værker efter sin død. Det er en meget stor mangel på respekt. Og meget større endnu i forhold til Martinus, et indviet væsen med en indsigt i livets love og den åndelige verden, som ingen endnu har her på Jorden.

Desuden mener jeg, at Martinus Instituttet har misforstået, hvad de fik overdraget af Martinus i hans gavebrev. Ophavsretten er en beskyttelsesret, som kun den, som frembringer værker, har til at disponere over værket. Ingen andre kan ændre værket. Ved moderniseringer, ændringer osv. skal der altid oplyses på en klar og tydelig måde, at det ikke er forfatterens originale værk, men noget andet forfattet af andre mennesker på basis af den oprindelige forfatters tekst.

Fra at være forvaltere af Martinus værk har rådet og andre medarbejdere på Martinus Institut gjort sig til medforfattere af et åndeligt værk, hvis indhold de ikke har forudsætninger for at forstå i sin helhed og dybde. At der ikke må ændres i værkerne uden Martinus personlige medvirken står i klar modsætning til, hvad rådet skriver i kapitel 13 (afsnit 3.6) af anden udgave, 1. oplæg af Samarbejdsstrukturen, som er blevet nævnt tidligere. Og uanset hvor mange rettelseslister, der vil dokumentere for eftertiden de foretagne rettelser, ligger problemet i, at læseren i dag får ”stene for brød”, når vedkommende køber en bog på Martinus Institut. En almindelig interesseret i værket tror, at den erhvervede bog er ”den rene vare”. Det vil tage lang tid, inden vedkommende finder ud af, at teksten er ændret, og at der findes rettelseslister. Det er desværre meget sandsynligt, at han/hun aldrig finder ud af det.

Det er også interessant at nævne den tilføjelse der forekommer i Samarbejdsstrukturen af 2003 under retningslinjer for oversættelser (13.8):

Det er en tilføjelse af rådet (kursiv) dateret 1992/2003. Ændringerne i Martinus værk var åbenbart allerede almindelig praksis i den periode.

Hvad angår Martinus arv, er der også problemer med artiklerne.

I sin tale i anledning af sin 85 års fødselsdag d. 10. august 1975 sagde Martinus:

Martinus skrev en del artikler i Kosmos, som senere blev udgivet som småbøger. Men flere af de artikler, som er udgivet i Kosmos efter Martinus bortgang, er foredrag overført fra bånd til skreven tekst. Dem har Martinus ikke direkte skrevet, ret forstået er de ikke en del af Det Tredie Testamente, men de er en gengivelse af Martinus udtalelser i forbindelse med hans analyser. De hører med til Martinus arv til os. Og i mit arbejde med oversættelserne har jeg kunnet konstatere ved flere artikler, at de ikke er en pålidelig gengivelse af, hvad Martinus har sagt.

Det er jo naturligt, at overførslen fra bånd til tekst vil medføre nogle omskrivninger og enkelte rettelser. Martinus har jo selv sagt, at hans foredrag skulle videregives i skriftsprog. Men ved oversættelsen af artikler til spansk er jeg blevet forvirret flere gange, hvilket fik nogle af os i den spanske Kosmosredaktion til at lytte til nogle af de båndforedrag, som er blevet lavet til artikler. Her stødte vi på flere ting, der var tale om:

• Mange omformuleringer
• En del udeladelser
• En del tilføjelser
• En del ombytninger af afsnit/rækkefølge i talen

Man blev efterladt med et forvirret indtryk. Man spurgte sig selv: Kan dette udgives som ”af Martinus”??? Hermed nogle af de artikler, hvor vi sammenlignede båndet med artiklen:

• Kristi genkomst (version A og B). Kosmos 8/1994 og 7/2008) – Hvorfor 2 versioner af meget forskellig længde???
• Om mig selv, min mission og dens betydning, Kosmos 3/1991
• Kristusprincippet, Kosmos 8/1991
• Kristendommens verdensepoke, Kosmos 3/2007
• Martinus 70-års fødselsdagstale, Kosmos 7/2012

Alle disse artikler er blevet bearbejdet af Ole Therkelsen og godkendt af rådet.

I 2015 udgav Martinus Institut retningslinjer for båndafskrifter. (Retningslinjer for udgivelse af Det Tredje Testamente – båndafskrifter, Martinus Institut, april 2015. www.martinus.dk, Værkets udgivelse).

Man spørger sig selv: Hvilke retningslinjer er så blevet brugt inden 2015?

I stedet for at omformulere, udelade, tilføje osv. var det så ikke mere respektfuldt over for Martinus og læserne at gengive foredraget i skriftsprog men uden yderligere ændringer?

I forbindelse med Martinus litteratur vil jeg til sidst nævne Det evige Verdensbillede 5 og 6, Den Intellektualiserede Kristendom og Grand Kursus, som er blevet udgivet for nylig.

Det evige Verdensbillede 5 og 6 og Grand Kursus er stort set blevet til på basis af båndafskrifter.

I henhold til Martinus tale i anledning af sin 85 års fødselsdag d. 10. august 1975 er Det Tredie Testamente alt det, han har skrevet. Kan disse værker så udgives som Det Tredje Testamente, som det er blevet gjort? Og set i lyset af den behandling, som der er foretaget af Martinus foredrag, kan der således stilles mange spørgsmål om pålideligheden af disse værker.

I forordet fra Martinus Institut til Den Intellektualiserede Kristendom står der, at bogen indeholder en samling af efterladte, uafsluttede Martinus manuskripter. I bund og grund ser det ud til at Martinus Institut har forsøgt at redigere disse manuskripter ved både tilføjelser og udeladelser af det originale manuskript til ”Det Tredie Testamente”.

Man får fornemmelsen af, at Martinus Institut er kommet ind i en ond cirkel, og at alt vedrørende udgivelserne virker meget rodet. Det ville klæde dem at acceptere, at de har fejlet. Det ville medføre positive reaktioner og respekt.

Kære Martinus Instituts rådsmedlemmer, jeg er overbevidst om, at hvis I ville acceptere, at I har fejlet og starte på en frisk og droppe den nuværende retssag, ville der være mange, der ville støtte jer og være glade for jeres beslutning.

I jeres sidste nyhed på Martinus Instituts hjemmeside udgiver I et Juridisk notat om ophavsretssag – risici ved manglende reaktion, underskrevet af jeres advokat d. 26. oktober 2018.
Det er forbløffende at læse følgende:

Og længere hen i samme afsnit:

Problemet er nemlig autenticiteten af Martinus Instituts autoriserede eksemplarer!

Året 2018 er ved at rinde ud, og verdenssituationen ser ret kaotisk ud. Mange lande er styret af mere eller mindre stærke diktatoriske tendenser. Det nylige valg af Bolsonaro i Brasilien viser klart den tendens, hvor vi befinder os lige nu. Martinus sags opgave er at pege fremad og ikke lade sig påvirke af de tendenser, der i dag hersker i samfundet, den er at vise den nye moral, alkærligheds moralen. Af og til forekommer det mig, at nogle af de holdninger og retningslinjer, der florerer i dag på Martinus Institut afspejler lidt af de diktatoriske tendenser, der omgiver os.

Jeg er selv født og opvokset under Francos diktatur og kan genkende visse træk. Og det bekymrer mig.

Kære Martinus Instituts medarbejdere, jeg har oplevet jeres reaktioner, når der er stillet spørgsmål eller ytret kritik til Martinus Instituts handlemåde. De fleste af jer ignorerer det. Men jeg vil tilskynde jer til at være mindre autoritetstro og mere kritiske og frem for alt mere åbne. Jeg må anerkende, at jeg også har haft den holdning, at være ukritisk, men efterhånden var der så meget, der var så påfaldende, at jeg var nødt til at undersøge tingene.

Vi lever i en sekulariseret verden, hvor man tager afstand fra alt, der kan minde om religion og kristendom. Og ofte får man indtryk af, at Martinus Institut rider også på den bølge.

Og hvad er der i vejen med religion? Religion kommer fra det latinske ord ”religare”, der betyder at forbinde, at forbinde det fysiske med det åndelige.

Og vedr. kristendommen skriver Martinus:

Og til sidst vil jeg sige, at jeg har følt mig tilskyndet til at dele mine overvejelser med jer. Men at det er vigtigt at huske, at det er Forsynet, der i sidste instans styrer og bestemmer, og at vi har det ofte vanskeligt med at forstå med vores lokale bevidsthed, hvorfor tingene sker på en bestemt måde.

Men dette kan vi gøre: bede for sagen og forsøge at være tro mod Martinus anvisninger.

Martha Font

Herning d. 15 november 2018

---

Her følger rådets svar dateret 20. november 2018:

Tir 20-11-2018, 05:35

Kære Martha

Tak for dit velformulerede brev, som vi kan se, at du grundigt har overvejet. De fleste af dine punkter har vi allerede besvaret blandt andet i diverse skrivelser, vi har offentliggjort på http://www.martinus.dk/da/emneoversigter/information-om-ophavsretssagen/

Vi undrer os lidt over, at du sender brevet til andre end os, som brevet er til. Du er velkommen til at henvende dig direkte til os på Martinus Institut. Så kan vi sammen udrede, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden med en gensidig forståelse og respekt for ansvaret for Martinus’ værk.

Med hensyn til tidligere tiders bearbejdelser fra lydoptagelser og manuskripter til artikler, så har vi løbende strammet vores praksis og har udformet retningslinjer dér, hvor der ikke var helt så skarpt formulerede retningslinjer før i tiden. Vi prioriterer at få udgivet nye artikler frem for nu at bruge ressourcer på at rette de allerede udgivne. Som du ved, er der ikke ressourcer på Instituttet til at gøre det hele på én gang. Men vi skal nok komme tilbage til de gamle artikler, når alt andet er udgivet.

Vi vurderer, at Martinus’ lydforedrag også er en del af hans samlede åndsvidenskabelige udgivelse (Det Tredje Testamente). Et foredrag om åndsvidenskaben har blot en anden fysisk form end det, Martinus selv har skrevet ned. Vi er i gang med at gøre de båndforedrag, der udgør “Grand Kursus”, klar til at blive offentliggjort. Så har alle skandinaviske interesserede muligheden for at høre Martinus selv tale.

Vi gør vores bedste for at udgive Martinus´ båndforedrag i skriftform i en så nænsom bearbejdelse som muligt. Det må så være op til den enkeltes vurdering, om man kan lide bearbejdelsen, eller om man hellere vil holde sig til selve lydforedraget.

Som du kan se på Instituttets hjemmeside, har vi forskellige retningslinjer alt efter om det er en bog, en båndafskrift eller et manuskript, der skal offentliggøres eller genudgives. Du er velkommen til selv at læse retningslinjerne her: http://www.martinus.dk/dk/da/vaerket/vaerkets-udgivelse/rettelseslister-og-retningslinjer/

Med hensyn til den verserende retssag, så handler den om, at Martinus Institut forsøger at forsvare sin ophavsret mod personer, der krænker ophavsretten. Du kan på Instituttets hjemmeside selv læse adskillige notater, der forklarer formålet med retssagen. De sagsøgte har selvfølgelig ret til at forsvare sig under retssagen og offentligt. Og det gør de.

Ingen bryder sig om retssager. Det gjorde Martinus heller ikke. Men det kan være et nødvendigt onde eller det mindste af to onder, når ufærdige mennesker agerer i denne verden.

Du kan i dette åbne svarbrev, stk. 3.2, læse om Martinus og retssager: http://www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/raadet_informerer/brev_2018.08_til_jens_lindsby.pdf

Vi forstår på dig, at du er bekymret for Martinus’ sag. Du skal vide, at vi på Instituttet kun er indstillet på at arbejde i Martinus’ ånd og efter Martinus’ retningslinjer, ligesom du også med din kæmpe indsats med oversættelserne arbejdede i Martinus’ ånd. Vi har fuld forståelse for, at der altid vil være mennesker, som mener, at vi ikke gør det godt nok. Men vi kan også forsikre dig for, at alt det arbejde, der udføres på Instituttet og i kursuscenteret i Klint alene bliver udført af mennesker, der ligesom dig har taget Martinus’ åndsvidenskab til sit hjerte

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut

---

Her følger Marthas svar dateret 24. november 2018:

Kære Rådsmedlemmer

Tak for jeres svar.

I skriver, at I undrer jer, at jeg sender brevet til andre end jer, som brevet er til.

Det må være en misforståelse. Brevet er adresseret til sagens interesserede (som den øverste adressat), til jer og til MI’s medarbejdere. Jeg regner selvfølgeligt med, at I har givet det videre til medarbejderne.

I henviser mig til forskellige notater og anden information på MI’s hjemmeside om ophavsret og om rettelseslister og retningslinjer for udgivelse af værket, som jeg kendte i forvejen, og som jeg ser som et forsøg fra jeres side til at forsvare jer. Men I svarer slet ikke på mit brev. I berører slet ikke de punkter jeg kom med. Ud over problemerne med tekster nævner jeg også Instituttets sekularisering og de diktatoriske tendenser, som mange har oplevet. Jeg ville gerne, at I havde svaret på det.

Og hvad angår de allerede udgivne artikler, som I vil vente med at rette på til et senere tidspunkt, så burde I rette dem med det samme, det har haft og har konsekvenser både for læsere og oversættelserne. I det almindelige liv, når man kan se, at der er blevet lavet så alvorlige fejl, så anerkender man det offentligt og retter fejlene omgående. Men det ser åbenbart ud til, at for Martinus Institut gælder andre regler.

Med venlige hilsner
Martha Font

---

Her følger rådets svar på dette dateret 3. december 2018

Man 03-12-2018, 12:14

Til: Martha Font

Kære Martha!

Tak for dit svar.

Vi har noteret, at vi har forskellige opfattelser omkring en række punkter.

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut
Mariendalsvej 94-96 • DK-2000 Frederiksberg
+45 38 38 01 00 • raadet@martinus.dk
martinus.dk • facebook.com/MartinusInstitut
martinuscenter.dk • facebook.com/MartinusCenter