Rådets definitive NEJ til licens

Det bliver jævnligt diskuteret - bl.a. på Facebooks Martinus Interessegruppe - om en løsning på konflikten ikke kunne være, at rådet meddelte en licens til firkløveret til at publicere de uændrede udgaver af Martinus’ værk, rådet ikke ønsker selv at publicere.

Derfor opfordrede jeg Inger Kristine Bøe om at sende en forespørgsel til rådet om dette. Inger Kristine Bøe mente nemlig, at denne mulighed ikke havde været afprøvet.

Inger Kristine Bøe skrev derfor følgende til rådet den 3 december 2018:

Kjære samlede Råd ved Martinus Institutt

Som dere kanskje vet gjennom deres informasjonskilde Søren Hahn, har jeg vært aktiv i debattgruppen Martinus Interessegruppe på Facebook i mange år nå i diskusjoner rundt utgivelsesspørsmålet angående Martinus verk Livets Bog. Jeg er i samme gruppe nylig blitt utfordret/oppfordret til å ta kontakt med dere for å få et svar på hvorfor dere ikke anser muligheten med å gi lisens/licens til utgiverne av faksimileutgaven av Livets Bog som en mulig løsning på akkurat denne delen av det noe større samlete sakskompleks. Dette siden dere ikke selv ønsker å gi ut Martinus egne uendrede tekst. Der var visstnok ingen i Martinus Interessegruppe som kjente til Rådets argumenter for dette, eller rettere: mot dette. En avklaring på hvorfor Rådet ikke ønsker å åpne for å gi lisens til utgiverne av faksimileutgaven vil bli mottatt med stor interesse.

Jeg vil gjøre oppmerksom på at dette er et brev som vil bli delt offentlig og dette gjelder også svar fra Rådet. Jeg/vi håper på en avklaring og det aller beste ville naturligvis vært om dere gir licens til den berørte part i saken.

Med vennlig hilsen
Inger Kristine Bøe

Rådet svarede følgende, den 5. december 2018:

Kære Inger Kristine Bøe

Tak for dit spørgsmål, som kan besvares kort:

Rådet har ikke modtaget en anmodning om licens til at udgive Martinus’ værk forud for udgivelsen af de piratkopierede bøger.

Vi har været inde på emnet i disse to dokumenter, som er offentliggjort på hjemmesiden Martinus.dk:

"Om ophavsretssagen", stk. 19 og 21:
http://www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/raadet_informerer/notat_2016.01_ophavsretssagen.pdf?
"Om ophavsretssagen - uddybende kommentar fra rådet", stk. 4.4: http://www.martinus.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/raadet_informerer/notat_2016.08_ophavsretssagen_uddybende_kommentar.pdf?

Vi kan tilføje, at piratkopierne af den historiske førsteudgave af Livets Bog ikke lever op til Martinus' senere udtrykte ønsker for udgivelse, idet den hverken bærer titlen Det Tredje Testamente eller symbol nr. 23 og 19 på for- og bagside. Alene af den grund kan MI ikke meddele licens til de sagsøgte.

Martinus Interessegruppe er meget velkomne til at læse de dokumentet, der findes på hjemmesiden.

Venlig hilsen
Rådet for Martinus Institut



Rådets svar til Inger Kristine Bøe er af flere grunde interessant:

Vi kan tilføje, at piratkopierne af den historiske førsteudgave af Livets Bog ikke lever op til Martinus' senere udtrykte ønsker for udgivelse, idet den hverken bærer titlen Det Tredje Testamente eller symbol nr. 23 og 19 på for- og bagside. Alene af den grund kan MI ikke meddele licens til de sagsøgte.

Rådet henviser her til Martinus' "udtrykte ønsker for udgivelse". Jamen det var da dejligt, og så langt er vi enige.

Men når andre henviser til Martinus' "udtrykte ønsker for udgivelse", er disse pludselig ikke relevante. Den mangeårige institutmedarbejder Søren Hahn fremfører oven i købet i Facebookgruppen - ved hans misforståede henvisning til Gavebrevet - at instituttet ikke engang behøver rette sig efter Martinus' "udtrykte ønsker for udgivelse".

Når Martinus siger, at "end ikke et komma må ændres" og "ingen ændringer i DEN SKREVNE FORM", gør det pludselig ikke noget, at instituttets udgaver ikke "lever op til Martinus' ønsker". Det gør kun noget, hvis man ikke sætter omslag om bøgerne. Så skal vi pludselig lytte nøje til Martinus' "udtrykte ønsker".

Det interessant at få på plads, at rådet anser førsteudgaverne for ulovlige i forhold til Martinus’ forfatterrettigheder, hvilket deres egne åbenbart ikke er.

Dette harmonerer ikke med, at rådet ved andre lejligheder bedyrer, at de skam gerne vil trykke nye oplag af førsteudgaverne, hvis rådet vurderer, at et tilstrækkeligt behov kan dokumenteres. Rådsmedlem Jacob Kølle bekræftede dette på et åbent møde i Stockholm for nogle måneder siden. Og han kunne meddele, at rådet ikke havde registreret et sådant tilstrækkeligt behov.

Vi ser, at rådet kommer med den ene begrundelse den ene gang og en anden den anden gang. Der er ingen sammenhæng.

Men vi fik i hvert fald sat på plads:

1) - At rådet ikke ønsker at løse konflikten ved en licensordning. Det ville ellers fuldstændigt tilgodese det problem, som rådet anlagde retssagen på. Rådet har jo mange gange udtalt, at retssagen var nødvendig for at bevare ophavsretten. Ved at meddele licens har man jo netop bevaret den, for ved at en licens er nødvendig bekræftes jo, at der består en ophavsret.

2) - At rådets forsikring om, at man gerne vil trykke førsteudgaverne, hvis behovet vurderes at være til stede, blot er tomme ord. For nu får vi at vide, at førsteudgaverne strider mod forfatterens ønsker.

Alt dette bekræfter, at rådet ser førsteudgaverne som en trussel mod legitimiteten af deres egne moderniserede udgaver. Førsteudgavernes tilstedeværelse udstiller netop instituttets udgaver som det, de er, nemlig ændret, bearbejdet og moderniseret - stik imod Martinus' ønsker, som de bl.a. kommer frem i vedtægterne for instituttets eksistens. Her står der som bekendt, at værkerne skal bevares UÆNDRET, som de forelå ved Martinus' bortgang.

/Søren Ingemann Larsen - 8. december 2018