Henrik Hedegaard: Kære Søren & alle

Jeg er blevet gjort opmærksom på den fundne fejl i LB7 Efterskrift i MIs genudgivelse. Det er jo sproggruppen og i sidste ende rådet på MI, der har ansvar for alle udgivelser, og som medlem af sproggruppen har jeg stået for meget af det praktiske arbejde, dvs kortlægning af rettelser mellem alle udgaver (både fra og efter Martinus' tid), udfærdigelse af rettelseslister og tilretning af bogtekst. Og lige så ærgerlig vi er over enhver fejl, vi kommer til at lave i processen, lige så taknemlig er vi selvf. for at det blir opdaget. For ganske rigtigt er ordet "bevidsthedsudfoldelse" på en eller 2. måde blevet ændret til "bevidsthedsudvidelse", så tak for den opdagelse.

Fejlen stammer ikke fra vores seneste udgave af LB7 2014 men opstod i forrige udgave 2007. Hvor fejlkilden reelt ligger, er svært at sige præcist, men det viser sig at det fejlagtige ord "bevidsthedsudvidelse" optræder i samtlige 5 LB7-udgaver, vi har i Word-format (1960, 1974, 1985, 2007, 2014). Fejlen beror altså tilsyneladende på en OCR-læsningsfejl e.l. (Optical Character Reading, en autom. proces hvor en skanning/"foto" af teksten omsættes til reel, søgbar tekst) -- og netop fordi den optrådte i alle 5 dokumenter, opdagede vi den aldrig ved (den autom.) sammenligning udgave for udgave.

OCR-genkendelsen foregik tidligere på den måde, at med udgangspunkt i de indskannede PDFer blev teksten genkendt og eksporteret til Word -- men den OCR-genkendte PDF blev ikke gemt som sådan. Min fejl var, da jeg tiltrådte dette arbejde i 2010, at jeg ikke var mere obs på dette forhold og påny OCR-læste og gemte PDFrne i denne oplagte, søgbare tilstand (det gjorde jeg først fra og med Bisættelse og Logik i 2015). For i så fald havde jeg formentlig eksporteret til Word påny og opdaget fejlen i 2007-udg., hvor ordet altså i den trykte bog fejlagtigt blev ændret.

Så jeg kan kun beklage, at vi i dette tilfælde har lavet en højst utilsigtet fejl, der altså er gentaget i seneste udgave -- men naturligvis vil blive rettet i førstkommende næste udgave!

En lille pudsighed er i øvrigt, at Søren Ingemann omkring start 00rne selv hjalp på MI ikke blot med indskanning af LB originalmanuskriptet og hjælp til Mary McGovern med udfordringer i de engelske oversættelser -- Søren læste osse korrektur på indskanninger/OCR-læsninger af LB-udgaver, ihvertfald LB7 1985 (som det fremgår af vore logfiler for de enkelte udgaver). I princip eller teoretisk ville han altså med lidt held selv have ku slå ned på omtalte fejl, der altså som beskrevet indtil nu optrådte i alle 5 bogudgaver i Word. Desuden fremgår det, at Søren inspirerede MI til anskaffelsen af et nyt OCR-program, som vi med stort udbytte stadig bruger (Finereader).

Men jeg synes nu fint, Søren, at du ku have skrevet direkte til os om den nyfundne fejl -- det håber jeg du vil gøre en 2. gang. Der er ingen der er mere interesseret i at få elimineret den slags helt tossede og utilsigtede "forstyrrelser" i Martinus' tekster end os på MI!

Vi kan så forstå at nøjagtig samme fejl faktisk optræder osse i LB2. Og osse her stammer den fra næstsidste udgave 2008, der så har forplantet sig til seneste udgave 2012. Heller ikke her kan vi i detaljen forklare, hvordan det er sket i 1. instans -- udover formentlig samme konverteringsfejl ved bogens digitalisering -- men det er noteret og vil blive korrigeret i næste udgave.

Vi vil nu undersøge nærmere, om der måtte gemme sig andre ikke-registrerede, skjulte fejl eller divergenser mellem 1.- og sidsteudgaverne (som vi ellers har lagt et pænt stort arbejde i at forberede). Og så har vi for nu opdateret LB2- og LB7-rettelseslisterne (://martinus.dk/.../vaer.../rettelseslister-og-retningslinjer).

kh Henrik

PS
Som sagt er jeg med i MIs sproggruppe, men dette er skrevet som mit eget personlige indlæg.

Søren Ingemann Larsen: Kære Henrik Hedegaard. Det var da interessant at læse din beretning om, hvordan disse fejl eventuelt kan være opstået i processen, og endda at jeg er blevet en ufrivillig del af det.

Men den grundlæggende præmis glider du af på, hvilket dit svar til Jesper Jensen viser.

At disse fejl opstår skyldes nemlig udelukkende, at I ikke har kunnet holde jer fra Martinus’ originalværk. Rådet - og du er endda tidligere rådsmedlem - har som sin altdominerende opgave at vogte over, at værket bevares UÆNDRET, som Martinus efterlod det. Jeres opgave har aldrig været at forbedre og modernisere værket, for det kan ikke ske, uden at værket ændres. At gøre dette repræsenterer derfor en krænkelse af Martinus’ testamente. I er mig bekendt de eneste, som udfører de ændringer, I er sat til at hindre andre i at foretage.

Hvis I havde forstået det, men det kan jeg forstå, at det har du endnu ikke, kunne hele den verserende konflikt have været undgået. Denne konflikt er, som du sikkert ved, nu anket til Landsretten, og i Landsretten vil det grundigt blive prøvet, om jeres mange ændringer og moderniseringer kan siges at efterleve princippet om, at værket er bevaret uændret som det forelå. En del af bevismaterialet er de ændringer, vi her taler om, som I ikke engang har været klar over, at I har foretaget.

Det er kedeligt at sagen skal gå så langt med store millionudgifter, som kunne have været anvendt til langt nyttigere formål. Tænk hvor mange faksimilekopier der kunne have været trykt for de penge - til glæde for nye interesserede, hvis I havde ønsket at tage Martinus’ testamente på ordet.

Men det er godt - og modigt - at du så tydeligt viser os, at I tilsyneladende selv ikke i dag har problemer med at manipulere med den tekst, I ellers er sat til at sørge for at vogte over ikke bliver ændret. Det viser, at denne retssag desværre synes uundgåelig og nødvendig.