Instituttet har som mange bekendt i sommer udgivet førsteudgaven af
Livets Bog i bogform.
Uanset motivet og baggrunden for dette, må det betegnes som en stor sejr for Sagen. Og i det seneste Kosmosnummer (dec2019) findes en artikel om udgivelsen. I en introduktionsperiode kan det nye Kosmos læses gratis på internettet under https://www.kosmosmagazine.net.
Her skriver
Jacob Kølle Christiansen bl.a. følgende:
Takket være generøse arvgivere har Martinus Institut i år haft mulighed for at udgive førsteudgaven af Livets Bog i fotografisk genoptryk – en såkaldt faksimileudgave.
“Vi har gennem længere tid overvejet at udgive den historiske førsteudgave af Livets Bog. Allerede i december 2007 havde rådet et indlæg i tidsskriftet Den Ny Verdensimpuls, hvor vi skrev, at vi gerne vil gøre de trykte førsteudgaver tilgængelige, hvis der viste sig tilstrækkelig efterspørgsel,” fortæller Per Jan Neergaard, daglig leder på Martinus Institut og formand for forlagsudvalget.
Instituttet har dog haft en ganske stram økonomi, hvorfor det ikke har været muligt at imødekomme den trods alt begrænsede efterspørgsel, der har været på førsteudgaven. Det har i stedet prioriteret at genudgive Livets Bog i en ny udgave, som har en meget bredere målgruppe, fremfor at bruge penge på en dyr faksimileudgave.
“Men i dag er det så endelig lykkedes. Vi var nemlig så heldige i 2018, at vi fik en større arv, som betød, at vi kunne gennemføre projektet, uden det gik udover andre vigtige aktiviteter. Bøgerne er nu på markedet, og de er trykt i den sædvanlige gode kvalitet hos Narayana i Jylland,” siger Per Jan Neergaard.
Interessant læsning, må man sige.
Virkeligheden er dog en helt anden.
Virkeligheden er, at da rådet i 00'erne blev bedt om det, var rådet ganske afvisende for udgivelsen i overskuelig fremtid såvel digitalt som i bogform af førsteudgaverne af
Livets Bog.
Det samme gjaldt en digital tilgængeliggørelse af manuskriptet til
Livets Bog.
Virkeligheden er, at når instituttet nu giver en delvis adgang til en digital udgave af manuskriptet til
Livets Bog og førsteudgaverne, skyldes det udelukkende at disse digitale udgaver - under instituttets protest - forinden blev tilgængeliggjort på martinus-webcenter.dk.
Det påstås i artiklen, at en stram økonomi stod i vejen for en udgivelse i bogform af førsteudgaverne, og at man i stedet ville bruge pengene på en moderniseret udgave.
Med andre ord ville instituttet hellere brug gavegivermidlerne til at lave en moderniseret udgave, på trods af at den udgave er i strid med Martinus’ ønske om, at værket skulle bevares uændret, og på trods af at denne moderniserede udgave var et langt dyrere projekt end at genoptrykke førsteudgaverne, som samtidig respekterer Martinus’ ønsker.
Hvis instituttet med det samme, hvor de blev gjort opmærksom på det, havde tilkendegivet, at de selv hurtigst muligt ville udgive førsteudgaverne i bogform og give en digital adgang til både førsteudgaverne og manuskriptet, kunne den verserende retssag have været undgået.
Dvs de mindst 5.000.000 kroner, instituttet indtil nu har brugt på retssagen, kunne instituttet mageligt have haft til rådighed til at udgive førsteudgaverne i bogform. Men vi skal altså nu forstå, at man hellere ville bruge disse penge på retssagen fremfor at trykke førsteudgaverne, hvis fremstilling kun har kostet en forsvindende brøkdel af disse summer.
Det ville sømme sig for
Jacob Kølle Christensen og rådet at fortælle virkeligheden, som den er, i stedet for at manøvrere sig frem med det forsøg på et åbenblyst skønmaleri, som artiklen er udtryk for.
Virkeligheden er, at rådet burde beklage ovennævnte forløb og med det samme trække sin fejlagtige retssag tilbage, som de jo kun kan takke sig selv for.
/Søren Ingemann Larsen - 8. december 2019
