Som det er de fleste bekendt, finder der for tiden et opgør sted i rådet for Martinus Institut.

Det fremgår af aktindsigten modtaget 26. april 2021, at en del af uenigheden har at gøre med, at 2 rådsmedlemmer efter JKCs opfattelse misbruger deres position i rådet til at få sig selv ansat i ledende stillinger. Denne uenighed i rådet medførte i 22. november 2020, at de øvrige rådsmedlemmer bad næstformanden i rådet, Jacob Kølle Christensen (JKC), om at forlade rådet med omgående virkning. Dette gjorde JKC under protest. Men JKC henvendte sig herefter til Erhvervsstyrelsen, som er den myndighed, der styrer fonden, og Erhvervsstyrelsen meddelte, at eksklusionen var ulovlig. Resultatet var, at JKC genindtrådte i rådet med omgående virkning.

JKC indsendte herefter en “bekymringsskrivelse” til Erhvervsstyrelsen, hvori han beder Erhvervsstyrelsen om at gribe ind over for det, JKC karakteriserer som et “dysfunktionelt råd”. JKC anklager bl.a. de øvrige rådsmedlemmer for “kammerateri” og “nepotisme”, og her hentyder JKC til de mange eksempler, vi ser på, at rådsmedlemmer i årenes løb har tildelt sig selv og kærester/venner diverse økonomiske fordele i form at ansættelser og projektlønninger.

Erhvervsstyrelsens reaktion var, at man ikke ønskede at forholde sig isoleret til et enkelt rådsmedlems kritik af det øvrige råd. Erhvervsstyrelsen bad derfor rådet lave en REDEGØRELSE udformet af det SAMLEDE råd. Erhvervsstyrelsen opstillede nogle konkrete spørgsmål, som redegørelsen skulle besvare.

Denne redegørelse er nu fremsendt til Erhvervsstyrelsen.

Redegørelsen er ikke formuleret af rådet selv, men af advokatkontoret Horten, det måske dyreste advokatkontor i Danmark.

Redegørelsen er yderst problematisk, eftersom den er udformet UDEN JKCs medvirken. Den er derfor UGYLDIG, eftersom det, Erhvervsstyrelsen bad om, var en redegørelse udformet af det SAMLEDE råd.

Som man kan se af det dokument, vi via aktindsigt har rekvireret fra Erhvervsstyrelsen, er der foretaget massive bortcensureringer, men det er tydeligt, at hele redegørelsen er formuleret som et forsvarsskrift på de resterende rådsmedlemmers vegne over for de indvendinger og den kritik, som JKC har fremsat.

Hvordan Erhvervsstyrelsen vil forholde sig til denne “ugyldige” redegørelse bliver interessant at se.

Vi kan konstatere, at en fraktion i rådet er gået med til at bestille dette forsvarsskrift rettet imod et enkelt rådsmedlem, hos et dyrt advokatbureau. Vi kan umiddelbart se, at denne ugyldige redegørelse er af et sådant omfang, at den må have kostet mindst 200.000 kr.

At rådet - eller rettere en fraktion af rådet - har valgt at gøre dette, viser med al ønskelig tydelighed, at JKC med rette har betegnet de øvrige rådsmedlemmer som “dysfunktionelle”.

Vi ser, at rådet nu i mere end 10 år - for godtroende gavegiveres midler - har ført retssager mod publiceringen af og adgangen til Martinus’ uændrede værk, som rådet selv har nægtet at udgive.

Nu ser vi, at en fraktion i rådet bruger dyre advokater til at bekæmpe et andet rådsmedlem, og alt dette er finansieret af gavemidler, som giverne nok ikke havde forstillet sig skulle bruges til det.

Dette er den foreløbige status. Enhver kan danne sig sin egen mening om dette forsvarsskrift, som denne redegørelse er udtryk for, selv om meget er bortcensureret. Men det fremgår, at en del af det har at gøre med, at 2 rådsmedlemmer efter JKCs opfattelse misbruger deres position i rådet til at få sig selv ansat i ledende stillinger.

Umiddelbart er det svært at se, hvordan rådet med dets nuværende besætning, vil kunne komme på ret køl og blive andet end dysfunktionelt.

Det er nærliggende at se dette som et resultat af mange års afsporing fra den måde, Martinus ønskede sin Sag videreført på. Det kan ikke komme bag på mennesker, som har studeret analyserne, at det har konsekvenser, hvis man handler ulogisk, her ulogisk i forhold til det mandat, Martinus har formuleret.

/Søren Ingemann Larsen - 29. april 2021