Vanløse den 27/3 2013
Vedrørende den verserende sag omkring Martinus Instituts copyright, og den påståede overtrædelse heraf.
Jeg har haft en række klardrømme omkring fremtidige hændelsesforløb, såvel vedrørende Martinus Institut,
som vedrørende private forhold. Tidsrammen for sådanne klardrømme er vidt forskellige, og aldrig præciseret
i drømmene. Jeg har haft drømme, der til punkt og prikke er gået i opfyldelse. Andre hvor handlingsforløbet
udspiller sig over tid, så jeg kan se, hvor vi er i drømmen på nuværende tidspunkt, men hvor handlingen endnu
ikke helt er afsluttet, og enkelte hvor handlingsforløbet endnu kun lige er begyndt. Nogle af dem vedrører
udviklingen inden for Åndsvidenskaben og omkring Martinus Institut. Jeg har her specielt en drøm, hvor det
virkelige fysiske handlingsforløb, kun lige er begyndt.
I 2004 havde jeg en klardrøm omkring det der ville komme til at ske omkring Martinus Institut og rådet.
Denne drøm er blevet særdeles aktuel i forbindelse med den sag der synes at tilspidse, hvor rådet ved
Martinus Institut vil sagsøge personer der netop har gjort det der måtte gøres for at bevare Martinus
værker uændret. Rådet vil, ved at sagsøge disse mennesker, søge at få store beløb til rådighed i form
af erstatning m.m., og om muligt beslaglægge og destruere faksimileudgaver af Martinus hellige originale
skrifter som er blevet fremstillet, og betalt af godgørende menneskers sparepenge.
For at forstå, og få overblik over denne drøm og relationen til Instituttet, har jeg opdelt den i
tre tekstafsnit efterfølgende. De er nøjagtig som de har været sendt til rådet på Martinus Institut.
Det første tekstafsnit er et
brev til rådet på 19 sider, hvor jeg tilkendegiver nogle af mine synspunkter
til rådet. Inden jeg sendte brevet til dem, bad jeg forsynet om at tilkendegive overfor mig, om forsynet
billigede mine synspunkter, for jeg ville være sikker på, at jeg var på rette vej. Jeg fik efterfølgende
en klardrøm, som er at læse i andet afsnit.
Disse to afsnit udgjorde det brev, som jeg først sendte til rådet.
Jeg formodede, at rådet ville kunne forstå klardrømmen. De meddelte mig imidlertid, at den var ganske
uinteressant, og at de ikke forstod den.
Jeg skrev derefter en redegørelse for, hvordan drømmen skal forstås. Denne redegørelse sendte jeg til
rådet, og den kan læses i
tredje afsnit af den efterfølgende tekst.
Det er nu således, at jeg nøjagtigt kan sige, hvor langt vi er kommet i det handlingsmønster, som
klardrømmen redegør for, og som er forudsagt vil ske, fremadrettet fra 2004, altså begyndende for 9 år siden.
Hvis læseren efterfølgende vil læse klardrømmen og min fortolkning, kan jeg oplyse, at den rådne bjælke
som min åndelige hjælper siger, skal skæres over, og som min åndelige hjælper selv skærer over, for at få
resterne af det forfaldne mineudstyr til at falde sammen, netop må opfattes som den copyright, som rådet nu
bruger til at ødelægge mulighederne for udbredelsen af åndsvidenskaben ved hjælp af de ægte originale tekster.
Efterfølgende, fra denne bjælkeoverskæringsscene, ledsager min åndelige hjælper mig ud til rådet
repræsenteret ved de hunde som nævnes i drømmen. Min åndelige hjælper viser mig ved sin handling,
der består i, at han skærer den største hund over, at rådet ikke i sig som mennesker indeholder evner
til at forstå og leve efter åndsvidenskabens retningslinjer. Det forstås ved, at der ikke fandtes noget
organ i denne hund, der var i stand til at rumme selv en lille ædelsten af den store mængde.
Man kan så sige, at det er nogle andre rådsmedlemmer, der findes i dag end dem, der fandtes i 2004.
Det er ganske rigtigt, men jeg ved, at min åndelige hjælper også har styr på dette. En sådan handling
ville ikke ske i drømmen, hvis forsynet vidste, at der efterfølgende ville komme mere kvalificerede
mennesker i rådet. Det er jo netop et bevis for, at det stadig er lige slemt, at der nu handles på en
helt uforsvarlig måde, åndelig set, via rådets forsøg på at føre retssag.
Nu vil læseren måske tænke at man kan udlægge drømme på mange måder. Det kan man ikke med klardrømme.
Disse er en direkte meddelelse fra forsynet til den drømmende. Det drejer sig om meddelelser, som forsynet
vil have igennem til det fysiske plan. Klardrømme er sådan fremstillet af forsynet, at de til fulde kan
forstås af den drømmende, og til forskel fra almindelige drømme kan huskes af denne i årtier. Samtidig
er det sådan, at ingen anden end den drømmende må forsøge at fortolke klardrømme. Det er en helt speciel
meddelelse fra forsynet til den drømmende. Ingen andre har nogen forudsætning for at forstå en sådan klardrøm.
Andre kan dog vælge at tro på, at det forholder sig som jeg har sagt, eller forkaste det. Det er op til den enkelte.
Jeg kan i forbifarten fortælle, at jeg har haft en kræftsygdom, som jeg er blevet helt rask efter.
Inden jeg blev syg, havde jeg en klardrøm som fortalte mig, at jeg havde denne sygdom, og at jeg
ville blive helt rask for den, og at den ikke vilde komme igen. Denne klardrøm var så præcis i min
fortolkning, at jeg kunne se, at den første diagnose, som hospitalet stillede, måtte være forkert.
Den passede ikke med min drøm. Umiddelbart derefter meddelte hospitalet, at de havde stillet en forkert
diagnose, og den nye diagnose passede præcis med det, min drøm havde fortalt mig. Jeg er nu fuldstændig
rask og i fuld aktivitet, selv om jeg er over 80 år.
Hvis læseren, efter det jeg her har sagt, stadig har lyst at læse om denne forsynets forudsigelse
af, hvad der er ved at ske med rådet og deres tiltag, kan man læse den oprindelige tekst fra 2004 efterfølgende.
Med venlig hilsen
Kurt Christiansen
4. april 2013:
Tilføjelse: Kurt offentlig supplerende sin klardrøm af 5. maj 2010
Kurt Christiansens indledning
Første tekstafsnit
Andet tekstafsnit
Tredje tekstafsnit
Kurts drøm af 5. maj 2010
